Legitimere betydning

• 1) At gøre gyldigt/retmæssigt (berettige, retfærdiggøre)

  • At give saglig, juridisk eller institutionel begrundelse for en handling, beslutning eller ordning.
  • Bruges i jura, politik, forvaltning, organisationer og i dagligsprog: “Hvordan legitimerer vi denne beslutning?”

• 2) At bekræfte identitet (legitimere sig)

  • At dokumentere, at man er den, man udgiver sig for at være, typisk ved at vise ID.
  • Bruges ved bankforretninger, afhentning af pakker, adgangskontrol, eksamener mv.

• 3) Historisk/juridisk specialbetydning

  • “At legitimere et barn” i ældre ret: at gøre et barn født uden for ægteskab retligt ligestillet, ofte ved forældres efterfølgende ægteskab. Dette er i dag primært en historisk/terminologisk reference.

• 4) Faglig/analytisk brug

  • I sociologi, politologi og filosofi: “legitimering” som proces, hvor magt, normer eller praksisser opfattes som legitime af en befolkning eller målgruppe.

Valens og mønstre:

- legitimere noget (en handling, beslutning, praksis)

- legitimere sig (med/påkrævet legitimation)

- legitimere noget over for nogen (målgruppe, borgere, bestyrelse)

- legitimere noget gennem/med henvisning til lov, data, evidens, mandat

Ordet stammer fra latin legitimare “at gøre lovlig/retmæssig”, afledt af legitimus “lovlig, retmæssig”, som udspringer af lex “lov”. Via fransk og/eller tysk er ordet indlånt i dansk (1700-1800-t.).

Beslægtede ord: legitim (adj., “retmæssig”), legitimitet (subst., “retmæssighed/anerkendelse”), legitimering (proces), legitimation (ID/identitetspapirer). Afledningen delegitimere betyder at frakende legitimitet.

• Legitimere vs. legalisere: “Legitimere” handler om retmæssighed/anerkendelse eller identitetsbekræftelse; “legalisere” handler om at gøre noget juridisk lovligt via lovgivning eller formel godkendelse.
• Legitimere vs. retfærdiggøre: ofte overlappende; “retfærdiggøre” fokuserer mere på argumentation for, at noget er rigtigt, mens “legitimere” også dækker institutionel eller social anerkendelse.
• Legitimere sig er konkret identitetsbekræftelse med ID; det er ikke det samme som at blive “autoriseret” til et erhverv (autorisation gives af en myndighed).

• legitimere sig (med pas/kørekort/sundhedskort)
• kræve legitimation; forevise legitimation; legitimationskontrol
• legitimere en beslutning/indsats/reform/indsamling
• politisk/folkelig/etisk legitimering
• at (de)legitimere en praksis, et regime, en norm
• legitimitetsgrundlag; legitimerende narrativ/argument

Identitetsbekræftelse

• Du skal legitimere dig ved afhentning af pakken.
• Banken bad kunden om at legitimere sig med pas.
• Vagten krævede, at alle gæster legitimerede sig ved indgangen.

Retmæssighed/berettigelse

• Stærk dokumentation legitimerer investeringen.
• Høj borgeropbakning legitimerer reformen politisk.
• Etiske retningslinjer legitimerer forskningsprojektets metodevalg.
• Historiske aftaler bruges til at legitimere grænsedragningen.
• Domstolens afgørelse legitimerede kommunens praksis.

Faglige/analyserende sammenhænge

• Regeringen søgte at legitimere indgrebet gennem henvisning til sikkerhed.
• Organisationen legitimerer sin strategi via evidens og interessentdialog.
• Propaganda kan bruges til at legitimere autoritære tiltag.

Historisk/juridisk

• I ældre dansk ret kunne et efterfølgende ægteskab legitimere et barn.

• delegitimere (frakende retmæssighed)
• underkende, ugyldiggøre, afvise, diskreditere
• Ved identitet: afvise legitimation, kan ikke identificere

I dansk sprogbrug har “legitimere” siden oplysningstiden været anvendt om at gøre noget retmæssigt eller anerkendt, ofte med henvisning til lov, ret eller autoritet. Med fremvæksten af standardiserede identitetspapirer i det 19.-20. århundrede blev den konkrete betydning “at legitimere sig” udbredt i hverdagsforvaltningen. I moderne samfundsvidenskab bruges “legitimering” bredt om processer, der skaber eller udfordrer opfattelsen af, at en ordning er “berettiget”.

• Forvaltning og myndigheder: Krav om legitimation ved selvbetjening, udlevering, adgang til fortrolige oplysninger.
• Finans (KYC/AML): Banker skal legitimere kunder for at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.
• Uddannelse/eksamen: Studerende legitimere sig ved prøver.
• Organisation og politik: Tiltag legitimeres gennem lovhjemmel, data, høringer og kommunikation.

• Legitim: retmæssig, rimelig, velbegrundet.
• Legitimitet: graden af anerkendt retmæssighed.
• Legitimation: identitetshandling eller ID-dokument (pas, kørekort m.m.).
• Legitimering: processen, der skaber/tilskriver legitimitet.
• Delegitimere: at underminere eller frakende legitimitet.
• Legalisere: at gøre noget lovligt gennem lov/regulering (ikke det samme som at legitimere).

• Brug “legitimere sig” om at vise ID: “Du skal legitimere dig”.
• Brug “legitimere” om at berettige eller gøre retmæssigt: “Data legitimerer beslutningen”.
• Undgå at forveksle med “legalisere”, medmindre der er tale om en formel lovændring.