Lego på latin betydning

I latin betyder ordformen lego som udgangspunkt “jeg læser”, “jeg samler” eller “jeg udvælger”, idet den er 1. person ental, præsens indikativ af det klassiske verbum legere. Ordet kan dog også – afhængigt af vokallængden – være 1. person ental af lēgāre og dermed betyde “jeg indsætter (ved testamente)”, “jeg testamenterer” eller “jeg sender som udsending”. I praksis står man derfor med to beslægtede, men betydningsmæssigt tydeligt adskilte verber, der staves ens i skrift, men hvis vokallængde og kontekst afgør den korrekte tolkning.

Grundbetydning og grammatiske oplysninger

FormVerbumBetydningRekonstruktion
legōlegere (3. konj.)jeg læser; jeg samler; jeg udvælgerleg-ō
lĕgō (kort e)legereidemlēgō > lĕgō i udtale
lēgō (lang e)lēgāre (1. konj.)jeg indsætter ved testamente; jeg udnævner; jeg sender som udsendinglēg-o

Etymologi

legere stammer fra den indoeuropæiske rod *leg-, “at samle, sanke”, som også har givet aftryk i fx græsk λέγω (“jeg siger/samler ord”) og engelsk collect. Betydningen “samle” udviklede sig tidligt til “samle bogstaver og ord” → “læse”.

lēgāre kommer derimod af substantivet lēx (“lov”) og betegner oprindeligt “at give en officiel instruktion”, hvilket senere specialiseres til juridiske handlinger som at “oprette et legat” eller “testamentere”.

Eksempler på klassisk brug

  • Cicero, De Oratore 2,87: libros veterum diligenter lego – “jeg læser de gamles bøger omhyggeligt”.

  • Caesar, De Bello Gallico 1,5: legiones ex provincia convocat – her er legiones dog et substantiv; eksemplet viser forbindelsen mellem “samle” og legion.

  • Virgil, Aeneis 6,30: et tumulum capit, unde omnis Troia legatur – “og (han) indtager højen, hvorfra hele Troja kan overskues (samles i blik)”.

  • Suetonius, Nero 17: senatus consultum legi iussit – “han befalede, at senatets beslutning skulle læses op”.

  • Gaius, Institutiones 2,202: si quis uxori aliquid legaverit – “hvis nogen har testamenteret noget til sin hustru” (lēgō med lang e).

  • Plinius d.y., Epistulae 10,6: ad provincias legatos mittit – “(han) sender udsendinge til provinserne” (af lēgāre).

Udvidet semantik

Fra den oprindelige kerne “samle” udspringer flere specialiserede betydninger:

  • Læse: at “samle bogstaver til ord”.

  • Udvælge: at “samle det bedste”.

  • Indkalde/hverve: legere milites – “hverve soldater”.

  • Foretage en march: iter legere – “lægge ruten / vælge vej”.

På den juridiske side (lēgāre):

  • Testamentere: aliquid alicui lēgō – “jeg giver nogen noget ved testamente”.

  • Udnævne udsending: lēgō aliquem ad urbem – “jeg sender en som legat til byen”.

Synonymer og nære betydningsfæller

  • colligere – samle sammen (fysisk eller abstrakt).

  • dēligere – udvælge (ofte nøje).

  • recensēre – gennemgå/læse op.

  • leges dare – “give love”, beslægtet med lēgāre.

Antonymer

  • dispergere – sprede, strø ud.

  • neglegere (‘ne-’ + ‘legere’) – “lade være med at samle” → “forsømme”.

  • abolēre – gøre til intet, afskaffe (modsats til at oprette/testamentere).

Morfologi og bøjning

legere (3. konj.)

  • Præsens: lego, legis, legit, legimus, legitis, legunt

  • Perfekt: lēgī, lēgistī, lēgit, lēgimus, lēgistis, lēgērunt

  • Supinum/participium: lēctum / lēctus

lēgāre (1. konj.)

  • Præsens: lēgō, lēgās, lēgat, lēgāmus, lēgātis, lēgant

  • Perfekt: lēgāvī, lēgāvistī …

  • Supinum/participium: lēgātum / lēgātus

Historisk udvikling og reception

I klassisk tid dominerer legere i litteraturen, mens lēgāre oftest forekommer i juridiske og administrative tekster. I senlatin får lēgāre også den vigtige betydning “at sende som gesandt”, som videreføres i middelalderkirkens legatus (“pavelig udsending”).

Romanske sprog har arvet begge rødder, men betydningerne er fordelt forskelligt:

  • Italiensk leggere, fransk lire < lat. legere (læse).

  • Italiensk legare (“at binde”) er dog fra ligare, mens fransk léguer (testamentere) stammer fra lēgāre.

Denne semantiske dobbelthed er årsagen til, at den danske legetøjsproducent LEGO har kunnet lege med ordet i sit motto lego – jeg samler, selv om firmanavnet egentlig er dannet af dansk “leg godt”. Romerne ville dog umiddelbart læse det som “jeg læser”!

Relaterede termer

  • lectio – læsning; deraf lektie.

  • lēctus – udvalgt; også seng (!) gennem etymologisk skred.

  • lēgātus – udsending, legat, gesandt; senere kardinaltitel.

  • lex – lov, beslægtet med lēgāre.

  • legio – legion; egentlig “en udvalgt styrke”.

Sammenfatning

Det latinske lego kan altså betegne både den intellektuelle handling at læse/udvælge (legere) og den juridisk-administrative handling at udsende eller testamentere (lēgāre). Konteksten – og om muligt vokallængden – er afgørende for den præcise tolkning. Kendskab til rodens udvikling giver samtidig indblik i en række moderne ord som lektie, legat, legion og selv navnet på en dansk plastikklods med uventet klassisk klang.