Lene betydning

• Egennavn (dansk): Lene - et almindeligt dansk pigenavn, typisk kortform af Helene/Helena eller Magdalene.
• Verbum (norsk bokmål): å lene - “at læne; hælde; støtte (sig)”, ofte refleksivt å lene seg.
• Dansk ortografi: “lene” ses i dansk som en fejlagtig stavning for “læne”.
• Latin (klassisk): lēne - adverbium “blidt, mildt”, sideform til leniter.

Lene er et dansk pigenavn. Det fungerer oftest som en kortform eller selvstændig udvikling af længere navne som Helene/Helena og Magdalene (jf. også slægtsnavne som Malene og Marlene). Navnet blev særligt udbredt i Danmark i anden halvdel af det 20. århundrede og er fortsat almindeligt i befolkningen.

Udtale (dansk): [ˈleːnə]. Varianter og beslægtede former: Helene, Helena, Lena, Line, Malene, Marlene, Magdalene.

I norsk bokmål er å lene det almindelige verbum for dansk “at læne”. Det kan betyde at hælde i en retning, at støtte noget mod/til noget, eller (refleksivt) at læne sig op ad noget.

• Grunnbetydning: “helle; støtte (noe) til; hvile (seg) mot”.
• Refleksiv form: å lene seg - “at læne sig”.

I moderne standarddansk staves verbet “at læne” med “æ”. Formen “lene” i verbals betydning betragtes som en fejlstavning i dansk (mens den er korrekt i norsk bokmål). Eksempler:

• Korrekt dansk: “Han vil læne stigen op ad muren.”
• Fejlstavet dansk: “Han vil lene stigen op ad muren.”
• Korrekt norsk: “Han vil lene stigen mot veggen.”

lēne (ofte skrevet “lene” uden længdetegn) er et klassisk latinsk adverbium med betydningen “blidt, mildt, skånsomt”, nært beslægtet med adjektivet lēnis “mild” og sideform til adverbiet leniter. Formen forekommer især i poetisk sprog og i enkelte klassiske tekster.

• Lene (navn): Danner sig typisk som kortform af Helene/Helena (græsk afledt, ofte forbundet med “lys, fakkel”) og/eller Magdalene (“kvinden fra Magdala”). Gennem dansk navneskik er Lene blevet en selvstændig, meget udbredt form.
• Å lene (norsk): Afspejler fællesgermansk rod beslægtet med dansk “læne”, svensk “luta (sig)”/“län(a)” er ikke direkte parallel, men semantisk feltet “hælde, støtte sig” findes bredt i nordiske sprog.
• lēne (latin): Afledt af adjektivet lēnis “mild, blid”; adverbialdannelse parallelt med leniter.

Som dansk egennavn

• “Lene underviser i biologi på gymnasiet.”
• “Vi har et møde med Lene kl. 10.”
• “Min moster hedder Lene.”

Som norsk verbum (bokmål)

• “Kan jeg lene sykkelen mot veggen?”
• “Hun lente hodet mot skulderen hans.”
• “Rekkverket lener litt utover.”
• “Jeg lente meg tilbake i stolen.”
• “Planken var lent mot døra.”

Dansk brug (bemærk stavning)

• Korrekt: “Barnet læner sig ud af vinduet.”
• Korrekt: “Han lænte cyklen op ad hegnet.”
• Fejlstavning i dansk: “Barnet lener sig …” (rigtigt: læner).

Latin adverbium

• “Ventus spirat lēne.” - “Vinden blæser blidt.”

Som norsk verbum (semantisk felt: “at læne”)

• Synonymer: støtte, hvile (seg), helle, vippe (svagt)
• Antonymer: rette (seg) opp, stå loddrett/lodret, stabilisere uden hældning

Som dansk egennavn

• Der findes ikke egentlige synonymer til egennavnet Lene, men beslægtede/afledte navne er: Helene, Helena, Lena, Line, Malene, Marlene, Magdalene.

Som pigenavn har Lene været særdeles udbredt i Danmark, især i midten og senere del af 1900-tallet, hvilket afspejles i navnefrekvenser for de generationer. Navnet deler oprindelsesled med internationale varianter (fx Lena, Helena, Elena). I moderne navnebrug optræder Lene også i dobbeltnavne, fx Lene Marie, Anne-Lene m.fl.

I det skandinaviske sprogområde viser formen lene/læne en klar ortografisk divergens mellem norsk (bokmål: lene) og dansk (læne), selv om betydningen er den samme.

• Dansk verbum: læne - standardformen i dansk.
• Forveksling: Lene (navn) vs. læne (verbum på dansk) og lene (verbum på norsk).
• Beslægtede navne: Helene, Helena, Lena, Line, Malene, Marlene, Magdalene.

• Skriv læne i dansk, men lene i norsk bokmål.
• Som egennavn skrives Lene med stort begyndelsesbogstav.
• I klassisk latin er lēne korrekt, men du vil oftere se leniter i ordbøger og udgaver.