Liberalisme betydning

Liberalisme betegner et idékompleks og en praksis, der sigter mod at beskytte og udvide personlig og politisk frihed. I nutidig brug dækker ordet flere overlappende felter:

• Politisk liberalisme: Borgerlige frihedsrettigheder, magtens deling, retsstat, demokrati og minoritetsbeskyttelse.
• Økonomisk liberalisme: Markedsøkonomi, fri handel, konkurrence, privat ejendomsret og begrænset økonomisk statslig styring.
• Kulturel/værdiliberalisme: Tolerance, pluralisme og beskyttelse af livsstils- og ytringsfrihed.

Et centralt skel i liberal tænkning er mellem negativ frihed (frihed fra tvang) og positiv frihed (frihed til at realisere muligheder), ofte brugt til at skelne mellem mere klassiske og socialliberale varianter.

• Etymologi: Fra latin līber = fri; via fransk libéral og engelsk liberalism til dansk liberalisme (1800-tallet).
• Udtale (vejledende): li-be-ra-LIS-me.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn), oftest ubestemt i massenavnbrug.
• Bøjning: Ubestemt: liberalisme; bestemt: liberalismen; pluralis anvendes sjældent.

• Individets værdighed og rettigheder: Ytrings-, forenings-, religions- og ejendomsfrihed.
• Retsstat og lighed for loven: Magtens deling, retssikkerhed, forudsigelige regler.
• Begrænset statsmagt: Staten bør være afgrænset af forfatning og rettigheder.
• Markedsøkonomi og konkurrence: Pris- og koordineringsmekanisme gennem frivillig udveksling.
• Tolerance og pluralisme: Plads til uenighed, mindretalsbeskyttelse.
• Kontraktfrihed og ansvar: Frivillige aftaler og personligt ansvar.
• Internationalt udsyn: Frihandel og samarbejde på tværs af grænser.

• Klassisk liberalisme: Fokus på negativ frihed, ejendomsret og minimal stat (Locke, Smith, Mill).
• Socialliberalisme: Kombinerer markedsøkonomi med sociale sikkerhedsnet og lige muligheder (T.H. Green, Dewey; i Danmark: Det Radikale Venstre).
• Ordoliberalisme: Tysk variant, hvor staten sikrer rammer for konkurrence og modvirker monopoler.
• Neoliberalisme: 1970’erne-2000’erne: betoning af deregulering, privatisering og global frihandel (ofte brugt som kritisk etiket i debat).
• Libertarianisme/libertarisme: Mere konsekvent minimalstat/”nattevægterstat” og stærk ejendomsret (Nozick m.fl.).
• Politisk liberalisme (senmodern): Fokus på retfærdige institutioner under pluralisme (Rawls).

• Forfatningsarv: Grundloven (1849) indfører borgerlige frihedsrettigheder inspireret af liberale ideer.
• Partier: Venstre (historisk agrarliberalt), Det Radikale Venstre (socialliberalt), Liberal Alliance (økonomisk liberal).
• Begrebsbrug: ”økonomisk liberal”, ”værdiliberal”, ”socialliberal”, ”markedsliberal”.

• liberal (adj./sb.): person eller holdning præget af liberalisme.
• liberalistisk (adj.): ofte brugt i debat, nogle gange polemisk, om konsekvent markedsorienterede synspunkter.
• socialliberalisme, neoliberal(isme), ordoliberalisme (varianter).
• libertarianisme/libertarisme: beslægtet men mere minimalistisk statssyn.
• national-liberalisme: historisk strømning, der kombinerede national selvbestemmelse med liberale rettigheder.

Der findes ingen fuldstændige synonymer, men nogle ord ligger tæt i betydning eller henviser til nært beslægtede retninger:

• Reformen blev begrundet med et liberalt ønske om mere valgfrihed for borgerne.
• Partiet fører en økonomisk liberal politik med fokus på konkurrence og lavere skatter.
• Hun beskriver sig selv som socialliberal.
• Debatten om ytringsfrihed er central i liberalismen.
• Rapporten kritiserer neoliberalismen for at overse ulighed.
• Han er værdiliberal, men ikke nødvendigvis for omfattende privatiseringer.
• Den ordoliberale tradition lægger vægt på stærke konkurrenceregler.
• Der er forskel på libertarianisme og klassisk liberalisme.
• Grundloven afspejler flere liberale principper.
• Professoren skelner mellem negativ og positiv frihed i liberalistisk teori.
• Internationalt samarbejde og frihandel er vigtige i mange liberale programmer.

• Ulighed og magtkoncentration: Kritikere mener, at markedsliberalisme kan øge økonomiske og politiske skævheder.
• Markedsfejl: Behov for regulering ift. monopolmagt, eksternaliteter og finansiel stabilitet.
• Kulturel liberalisme vs. fællesskab: Diskussion om, hvorvidt stærk individualisme svækker sociale bånd.
• Globalisering: Spænding mellem frihandel og nationale hensyn til arbejdspladser, klima og standarder.
• Digital tidsalder: Platformsmagt, datasuverænitet og ytringsfrihed online udfordrer klassiske modeller.

• ”Liberal” = ”uden regler”: Liberalismen forudsætter generelle, forudsigelige regler (retsstat) - ikke anarki.
• ”Kun økonomi”: Liberalismen er også en rettigheds- og værdipolitisk doktrin.
• ”Det samme som libertarianisme”: Beslægtet, men ikke identisk; mange liberale accepterer en større stat end minimalstaten.

• John Locke - naturlige rettigheder, samfundskontrakt.
• Adam Smith - markedsorden, arbejdsdeling, frihandel.
• John Stuart Mill - ytringsfrihed, skadeprincip.
• Alexis de Tocqueville - demokrati og civilsamfund.
• F.A. Hayek - spontan orden, viden og priser.
• Milton Friedman - monetarisme, valgfrihed.
• John Rawls - politisk liberalisme og retfærdighed som fairness.

• Engelsk: liberalism
• Tysk: Liberalismus
• Fransk: libéralisme
• Spansk: liberalismo
• Svensk/Norsk: liberalisme
• Finsk: liberalismi

• Retsstat
• Ytringsfrihed
• Markedsøkonomi
• Konservatisme (beslægtet, men distinkt tradition)
• Socialisme (historisk modpol i økonomisk politik)