Liderlig betydning

• 1) Seksuelt opstemt: Beskriver en person, der føler stærk seksuel lyst eller er let at vække seksuelt.
• 2) Seksuelt udfordrende/præget af erotik: Om sprog, blik, tone eller fremtoning, der signalerer seksuel interesse (fx “liderligt blik”, “liderligt sprog”).
• 3) Overført (figurativt): Stærkt begærlig efter noget ikke-seksuelt (fx “liderlig efter magt/berømmelse”), ofte med negativ konnotation (grådig, frådende begær).

Registrering: Ordet er uformelt og kan virke råt eller vulgært i mange sammenhænge. I formel kommunikation foretrækkes neutrale omskrivninger som “seksuelt opstemt” eller “har øget sexlyst”.

Ordklasse: adjektiv (kan også bruges adverbialt i formen “liderligt”: “han opførte sig liderligt”).

Udtale (vejledende IPA): [ˈliðɐli] - tryk på første stavelse.

Dansk liderlig er historisk knyttet til rødderne lide (i betydningen “have lyst til/kunne lide”) og lidenskab. Mange etymologer peger også på påvirkning fra nedertysk liederlich (udsvævende, sædeløs), der i ældre dansk har farvet betydningen mod “udsvævende” eller “umoralsk”. I moderne dansk er kernebetydningen “seksuelt opstemt”, men ordet bærer stadig en nuance af rå eller udsvævende tone i visse sammenhænge.

• Uformelt/vulgært præg: Kan opfattes som groft, især i omtale af andre (“en liderlig type”).
• Neutral faglig erstatning: “seksuelt opstemt”, “har høj libido/øget sexlyst”.
• Kønnede og sociale nuancer: Historisk blev ordet ofte brugt moraliserende, især om kvinders adfærd (fx “liderlighed” som last). I dag anvendes det om alle køn, men kan stadig opleves stigmatiserende.
• Kontekst: Bruges hyppigt i daglig tale, i popkultur og online; undgås i myndighedssprog, sundhedsoplysning og formelle tekster.

• “Jeg er helt liderlig i dag.”
• “Han sendte en række liderlige beskeder sent om aftenen.”
• “Reklamen blev kritiseret for sit liderlige udtryk.”
• “Hun gav ham et liderligt smil.”
• “De jokede lidt liderligt, men uden at blive grafiske.”
• “Direktøren var nærmest liderlig efter magt.” (overført betydning)
• “Han forsøgte at dæmpe sin liderlighed og fokusere på mødet.”
• “Musikken havde en mørk, næsten liderlig tone.”

Bemærk: Ordet bør bruges med omtanke, respekt og aldrig i relation til mindreårige.

Synonymer (seksuelt opstemt):

• seksuelt opstemt, sexlysten, tændt (uformelt), erotisk ophidset, kåd (i nogle sammenhænge), horny (anglicisme, slang).

Synonymer (overført, stærkt begærlig):

• begærlig, grådig, hungrende, sulten efter, ivrig efter.

Beslægtede ord: lyst, libido, lidenskab, erotik, begær, udsvævende, liderlighed.

• uinteresseret, afkølet, kølig, aseksuel (om orientering/tilstand), afholdende, asketisk.

• være/føle sig liderlig
• liderligt blik, liderligt smil, liderligt sprog
• liderlige beskeder, liderlig tone
• liderlig efter [noget] (magt, opmærksomhed, penge)
• dæmpe/slukke liderligheden (neutralt: regulere sexlyst)

I ældre dansk forekom liderlig og liderlighed ofte i religiøse og moraliserende tekster med betydningen “udsvævende” eller “sædeløs”. Med tidens sekularisering og ændrede normer blev den primære betydning mere konkret knyttet til seksuel opstemthed, mens den moraliserende nuance delvist er blevet svækket, men ikke forsvundet. I moderne sprogbrug lever ordet især i uformel tale, i populærkultur og på sociale medier, ofte med humoristisk eller rå tone.

• Neutral klinisk/objektiv formulering: “har øget sexlyst”, “er seksuelt opstemt”.
• Diskret omskrivning: “er i erotisk stemning”, “har lyst”.
• Undgå stigmatisering: Tal om adfærd/situation frem for at sætte label på personen.

• Libido: faglig betegnelse for seksuel drift/lyst.
• Lidenskab: stærk følelsesmæssig intensitet (seksuel eller ikke-seksuel).
• Begær: stærk længsel/lyst (seksuelt eller materielt).
• Erotik: sanselig/æstetisk dimension af seksualitet.