Lighed Krydsord

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Lighed'.

1. Ens: Udtrykker at flere elementer er identiske eller uden forskel i relevant henseende. Kan bruges om udseende, funktion, mening eller kvalitet. Ofte i kontrast til variation, og centralt i beskrivelser af lighed, uniformitet og standardisering.

Til ledetråden 'Lighed' fandt vi 3 passende ord på 4 bogstaver.

1. Klon: Genetisk kopi, der udtrykker næsten fuld biologisk lighed. Bruges også i IT om duplikerede systemer eller repos. Metafor for noget identisk gentaget, men med mulige små kontekstuelle forskelle i miljø og udvikling.

2. Kopi: Gengivelse af et originalt objekt eller indhold, der tilstræber fuld lighed. Bruges i dokumenthåndtering, kunst og teknologi. Kan indikere identitet eller minimal forskel, afhængigt af kvalitet, metode og formålet med kopieringen.

3. Lige: Adjektiv og biord, der betegner at noget er i samme niveau, værdi eller antal. I matematik kan lige også henvise til lige tal. Bruges også om fair behandling og balance, som når parter mødes på lige vilkår.

Her er 2 muligheder på 5 bogstaver, der passer til 'Lighed' i dit krydsord.

1. Match: Et træf eller parring hvor to dele passer, hvilket angiver lighed eller kompatibilitet. I rekruttering, sport og data betegner match en god overensstemmelse. Også billedligt om værdier eller interesser, der viser lighed og samklang.

2. Remis: Skakterm for uafgjort, altså resultatlighed. Bruges også bredt om kampe uden vinder. Angiver fuld balance mellem parterne, enten gennem gentagelse, patt eller frivillig aftale, som markerer lighed i stilling eller chance.

Vi har fundet ét ord med 6 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Lighed'.

1. Lighed: Grundbegrebet for at noget er ens eller lige i værdi, form, mængde eller rettigheder. Det bruges både i matematik som relationen mellem størrelser, og i jura og politik om lige behandling. Også i hverdagen om lighed mellem personer og ting.

Vi har samlet 6 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Lighed'.

1. Analogi: Sammenligning baseret på lighed i struktur eller funktion, ikke nødvendigvis total. Bruges i retorik, jura og videnskab til at overføre forståelse fra et område til et andet. Udtrykker slægtskab og parallel lighed mellem forskellige fænomener.

2. Balance: Ligevægt mellem kræfter, interesser eller mængder. Bruges fysisk, økonomisk og politisk om ligelig fordeling. I overført betydning peger det på fairhed og lighed, f.eks. balance mellem rettigheder og pligter eller byrder og goder.

3. Harmoni: Balanceret lighed mellem dele, ofte med æstetisk eller musikalsk valør. I overført forstand udtrykker det social lighed i stemmer, rettigheder eller interesser. Når elementer harmonerer, opstår perception af lighed, ro og retfærdig fordeling.

4. Ligeløn: Lighed i løn for arbejde af samme værdi. Juridisk og politisk fokusområde, ofte knyttet til ligestilling. Begrebet kan dække både direkte aflønning og indirekte fordele, og måles med lønforskelsanalyser og kollektive aftaler.

5. Paritet: Lighed i antal eller status, ofte brugt i økonomi, politik og IT. I datateknik bruges paritet til fejlkontrol (paritetsbit). I debat kan det betyde ligelig repræsentation eller balance mellem grupper, f.eks. kønsparitet i bestyrelser.

6. Replika: Tro kopi eller nøjagtig genskabelse, ofte i kunst, museumsverden og design. Angiver høj grad af lighed med originalen med tilladt dokumentation. Skelnes fra forfalskning ved åbenhed om oprindelse og brug.

Vi har samlet 13 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Lighed'.

1. Fairness: Engelskinspireret term for oplevet retfærdig og lige behandling. Bruges i økonomi, HR, algoritmer og sport. Handler om transparente regler, lige adgang og fravær af skævvridning, ofte som praktisk mål for lighed.

2. Homologi: Biologisk og matematisk begreb om lighed i oprindelse eller struktur. I biologi deler homologe organer fælles udviklingsmæssig kilde. I algebraisk topologi måles lighed i former via homologi-grupper. Udtrykker slægtskab og strukturel lighed.

3. Isometri: Afbildning, der bevarer afstand, og dermed etablerer fuld geometrisk lighed mellem figurer. Bruges i geometri, grafik og robotik. Viser streng lighed i form og størrelse på trods af flytning eller rotation i rummet.

4. Isomorfi: Matematisk strukturlighed, hvor der findes en ét-til-ét-korrespondance, der bevarer operationer. Bruges i algebra, grafteori og kemi. Udtrykker dyb lighed på trods af forskellig overfladeform, hvilket muliggør overførsel af resultater.

5. Ligemand: En anden, der er ens i rang, status eller kompetence. Bruges i arbejdsliv, akademia og politik, hvor ligemænd udtrykker lighed i position. Også anvendt om peer-to-peer-relationer og lighed i evaluering.

6. Ligevægt: Fysisk og metaforisk tilstand af lige kræfter. I økonomi kan det være markedsligevægt; i økologi stabil tilstand. Bruges som billede på lighed: ingen part dominerer, og fordelingen eller påvirkningen er jævnt og lige fordelt.

7. Ligeværd: Normativ idé om at personer har samme værd, uanset forskelle. Bruges i pædagogik, etik og menneskerettigheder. Ligeværd peger på lighed i respekt og anerkendelse, ikke nødvendigvis i resultater, men i grundlæggende værdi og behandling.

8. Samklang: Musikalsk og overført udtryk for harmonisk lighed og balance mellem elementer. Bruges om værdier, visioner og samarbejder, der passer godt sammen. Signalerer lighed i retning og resonans uden nødvendigvis at være identiske.

9. Spejling: Transformation, hvor et objekt afbildes som spejlbillede, der viser lighed med omvendt orientering. Bruges i geometri, grafik og psykologi. Symboliserer ofte tæt lighed mellem to sider, men med kontrast eller invers relation.

10. Symmetri: Lighed under spejling, rotation eller forskydning. I geometri og kunst betegner det balanceret lighed mellem dele, ofte som æstetisk ideal. I fysik er symmetrier grundlæggende, mens sprogligt bruges det som billede på retfærdig balance.

11. Synonymi: Lighed i betydning mellem ord. Bruges i leksikografi og semantik til at beskrive overlappende betydninger. Synonymer er sjældent helt identiske, men udtrykker væsentlig lighed, der muliggør variation uden ændret mening.

12. Tvilling: En af to fødte sammen, ofte brugt som billede på tæt lighed. Biologisk kan tvillinger være enæggede (næsten identiske) eller tveæggede (delvis lighed). Også anvendt teknisk om par af enheder med stor lighed.

13. Uafgjort: Resultatlighed i konkurrence, hvor parterne ender lige. Forekommer i sport, spil og afstemninger. Udtrykker numerisk lighed i point eller stemmer, ofte med behov for tie-break eller omkamp i visse formater.

Vi har samlet 6 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden 'Lighed'.

1. Identitet: I logik og matematik betegner det fuldstændig lighed mellem objekter. I personforståelse er det ens selvforståelse, men som krydsordssvar kan det markere total lighed. Bruges også om identiske udsagn, identitetsfunktioner og nøjagtige kopier.

2. Kongruens: Geometrisk og matematisk lighed, hvor figurer kan sammenfalde ved rigid bevægelse. Bruges også om overensstemmelse mellem påstande, værdier eller roller. Udtrykker stringent lighed i form og størrelse, samt kompatibel harmoni i betydning.

3. Kvotering: Tildeling af pladser eller ressourcer efter kvoter for at fremme lighed. Kendt fra kønsrepræsentation og uddannelse. Kontroversiel metode, der søger at skabe resultatlighed eller reelle muligheder gennem målrettede fordelingsregler.

4. Slægtskab: Relation baseret på fælles ophav, ofte med lighed i træk og karakteristika. Bruges biologisk, kulturelt og begrebsligt. Metafor for lighed i struktur eller tanke-linje mellem ideer, sprog eller traditioner.

5. Udjævning: Processen at gøre forskelle mindre, så niveauer nærmer sig lighed. I statistik glattes udsving; i samfundspolitik reduceres ulighed. Udjævning kan være midlertidig teknik eller langsigtet strategi for at nå mere lige forhold.

6. Udligning: Lige gørende fordeling gennem omfordeling eller justering. Kendes fra skatteudligning, lydudligning og sportslige handicapordninger. Målet er at skabe lighed i betingelser eller resultater ved at kompensere for strukturelle forskelle.

Vi præsenterer her 5 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Lighed'.

1. Analogitet: Begrebet for at to forhold er analoge, altså udviser strukturel lighed. Anvendes i fysik, matematik og tekniske sammenhænge, f.eks. elektriske og mekaniske analogier. Beskriver lighed i relationer frem for identitet i objekter.

2. Enslydende: Beskriver at udsagn, dokumenter eller beslutninger har samme ordlyd eller indhold. Bruges i jura, forvaltning og dokumentstyring. Udtrykker stærk lighed, der kan sikre konsistens og fair behandling.

3. Ensretning: At gøre noget ens i retning, format eller tilgang. I politik og organisationer kan det betyde standardisering og lighed i praksis. I kritik kan det bruges om ensretning af meninger, hvor lighed kolliderer med pluralisme.

4. Sammenfald: Når to størrelser eller begivenheder falder sammen, altså udviser lighed i tid, sted eller værdi. Bruges i statistik, geometri og hverdag. Kan også beskrive identitet mellem målinger eller fuld lighed mellem teorier og observationer.

5. Ækvivalens: Logisk og matematisk lighed i sandhedsværdi eller funktion. To udsagn eller størrelser er ækvivalente, hvis de kan byttes uden tab. Bruges også almene steder om ligestillet betydning, fordele eller virkning, på trods af forskellige former.

Vi har fundet disse 44 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Lighed':

1. Ensartethed: Tilstand hvor elementer er ens i struktur, udtryk eller kvalitet. Bruges i statistik, produktion og design, hvor ensartethed er ønsket for at sikre lighed i præstation og oplevelse. Kan også beskrive mangel på diversitet eller variation.

2. Konformitet: Lighed ved tilpasning til normer, standarder eller gruppens forventninger. Psykologisk beskriver det socialt pres mod ensartethed. I kvalitetsarbejde betyder det overensstemmelse med krav, som skaber lighed i præstation og dokumentation.

3. Lighedstegn: Matematisk symbol, der markerer lighed mellem udtryk. Bruges i ligninger, formler og programmering. Også metafor for lighed og balance i sprogbrug, når noget sættes lig med noget andet i argumentation.

4. Nivellering: Billedligt og teknisk begreb for at bringe til samme niveau. I geodesi opmåling af højde; i sprog og kultur udviskning af forskelle. Ofte med ambivalent klang: kan fremme lighed, men også ensrette og udviske mangfoldighed.

5. Paritetsbit: Ekstra bit, der sikrer lighed i antallet af 1-taller (lige eller ulige) til fejlkontrol. Indgår i simple integritetstjek i kommunikation og lagring. Tekniske systemers måde at kræve numerisk lighed efter en valgt regel.

6. Similaritet: Generelt begreb for lighed eller grad af match mellem objekter eller data. Bruges i statistik, maskinlæring og billedbehandling. Måles ofte med metrikker, der kvantificerer, hvor tæt to ting er i lighed.

7. Tilsvarende: Udtryk for at noget er i lighed med noget andet i funktion, værdi eller niveau. Bruges i beskrivelser af analogier, benchmarks og overførbarhed. Signal om praktisk lighed, selv når detaljer adskiller sig.

8. Uniformitet: Tilstanden af at være ens eller standardiseret på tværs af enheder. Efterstræbt i produktion, kvalitetsstyring og dataformater. Kan positivt sikre lighed og kompatibilitet, men også kritiseres for at undertrykke forskelle og individualitet.

9. Beslægtethed: Tilstand af at være i familie eller have fælles træk. Bruges om ord, arter og ideer, der deler væsentlig lighed. Et stærkt, men ikke identisk, lighedsbegreb, der fremhæver delte rødder og strukturer.

10. Efterligning: At skabe noget, der ligner et forbillede. Bruges i læring, mode, kunst og teknologi. Kan udtrykke positiv stræben efter lighed eller kritiseres som mangel på originalitet, afhængigt af kontekst og hensigt.

11. Ensbetydende: Betegner at to udtryk eller handlinger har lig betydning eller virkning. Anvendes i sprog, jura og praksis. Viser lighed på niveauet for mening, ikke nødvendigvis ordlyd, form eller metode.

12. Ensformighed: Tilstand af monotoni eller gentagelse, hvor alt forekommer lige og uden variation. I positiv forstand kan det betyde stabil lighed; i negativ forstand træthed. Bruges om rutiner, layout og processer, der prioriterer lighed frem for mangfoldighed.

13. Ligestilling: Sikring af lige rettigheder og muligheder, især mellem køn. Bruges politisk, juridisk og organisatorisk. Dækker både formel lighed i regler og praktisk lighed i adgang, og forbindes med konkrete initiativer, målsætninger og indikatorer.

14. Parallelisme: Retorisk og strukturel lighed i sætninger eller ideer gennem gentaget mønster. Skaber rytme og tydelighed. I bred forstand bruges det om samtidige og ens forløb i udvikling, som peger på lighed i strukturer eller trends.

15. Parallelitet: Tilstand hvor to forløb eller strukturer udvikler sig side om side med lighed i retning eller form. I matematik er parallelitet geometrisk. I overført betydning beskriver det lighed i mønstre, trends eller argumenter uden nødvendigvis kontakt.

16. Retfærdighed: Normativ idé om rimelig og ligelig behandling. I retsfilosofi balanceres lighed, frihed og behov. Kan handle om lige rettigheder, lige muligheder og fair fordeling, som realiserer substantiel lighed i praksis.

17. Spejlbillede: Et billede, der ligner originalen nøjagtigt, men er vendt. Konceptuel metafor for lighed med små afvigelser. Anvendes i sprog, kunst og videnskab, når to fænomener genspejler hinanden i struktur, funktion eller virkning.

18. Stemmelighed: Lighed i antal stemmer ved en afstemning. Udløser ofte formandsafgørelse, lodtrækning eller ny afstemning. Udtrykker præcis numerisk lighed, som kræver tydelige procedurer for at afgøre sager retfærdigt.

19. Dobbeltgænger: Person eller figur, der ligner en anden påfaldende meget. Bruges i litteratur, film og hverdags tale. Udtrykker lighed i udseende, men ikke nødvendigvis i identitet, karakter eller rettigheder.

20. Formel lighed: Lighed i regler og formelle rettigheder, uafhængigt af praksis. Lige regler for alle er udgangspunktet for retfærdig behandling. Kan suppleres af materiel lighed, hvis lige regler i praksis skaber ulige adgang eller resultater.

21. Harmonisering: At bringe regler, standarder eller processer i lighed på tværs af enheder. Kendes fra EU-ret, regnskab og tekniske standarder. Fremmer sammenlignelighed og lighed i rammevilkår, så aktører mødes på ens og fair betingelser.

22. Jævnbyrdighed: Lighed i rang, styrke eller værdi mellem parter. Bruges i forhandling, sport og relationer. Signalerer fairhed og balance, hvor ingen part har iboende overhøjhed, og vilkårene er sammenlignelige.

23. Korrespondens: Relation hvor elementer svarer til hinanden, ofte en-til-en. I matematik og lingvistik beskriver det systematisk lighed mellem strukturer. Også i hverdagen, hvor funktioner eller roller matcher og skaber lighed i betydning eller opbygning.

24. Ligedannethed: Geometrisk lighed i form, hvor størrelser kan være skaleret. Anvendes om trekanter og figurer, der bevarer vinkler og proportioner. Udtrykker en stærk, men ikke fuld, lighed, typisk under skalering og rotation.

25. Normalisering: At bringe praksis i overensstemmelse med en norm, ofte for at skabe lighed i processer. Anvendes i statistiske transformationer og i politik. Kan både fremme ligebehandling og risikere at gøre afvigelser usynlige.

26. Portrætlighed: Graden af lighed mellem portræt og model. Kunstfagligt kriterium for, om afbildningen rammer lighed i træk og udtryk. Også brugt bredt om hvorvidt en fremstilling fanger det væsentlige og sammenlignelige i motivet.

27. Sideordnethed: Relation hvor enheder er placeret på samme niveau uden over- eller underordning. I grammatik om koordinering; i organisation om flade strukturer. Udtrykker institutionel lighed i beslutningskraft og ansvar.

28. Social lighed: Lighed i sociale forhold, status og deltagelsesmuligheder. Omfatter uddannelse, sundhed, bolig og netværk. Bruges i sociologi og politik som mål for et retfærdigt samfund, hvor baggrund ikke afgør livschancer.

29. Ligestillethed: Tilstanden af at være ligestillet, altså have lige rettigheder, muligheder og status. Praktisk resultat af ligestillingspolitik og antidiskriminationsarbejde. Bruges også organisatorisk om flade hierarkier og lige adgang.

30. Resultatlighed: Lighed i opnåede udfald på tværs af grupper. Anvendes i debat om ligestilling og sociale reformer. Kritiseres for at overse individuelle valg, men forsvares som middel til at afspejle reelle lige muligheder og fravær af barrierer.

31. Materiel lighed: Lighed i faktiske muligheder og resultater, ikke kun i regler. Fokus på reelle betingelser, kompensationer og støtteordninger. Bruges i socialpolitik og diskriminationsret som modstykke til formel lighed, for at opnå retvisende lige vilkår.

32. Mulighedslighed: Idealet om at alle har lige startbetingelser, uafhængigt af baggrund. Fokus på adgang til uddannelse, sundhed og netværk. Skelnes fra resultatlighed, da målet er fair konkurrence og lige chance, ikke identiske udfald.

33. Standardisering: Fastlæggelse af fælles standarder for at sikre lighed i kvalitet og kompatibilitet. Bruges i industri, IT og sundhed. Skaber sammenlignelighed og lige vilkår, men kan kræve fleksible undtagelser for at rumme relevante forskelle.

34. Ekvivalensklasse: Mængde af elementer, der er indbyrdes ækvivalente under en ækvivalensrelation. Repræsenterer lighed i en valgt forstand. Bruges til klassifikation, faktormængder og standardrepræsentanter, som tydeliggør, hvad lighed betyder i konteksten.

35. Ligeberettigelse: Retslig og politisk lighed i rettigheder. Anvendes bredt om køn, minoriteter, handicap og andre grupper. Betonede både formel lighed i loven og reel adgang til at udnytte rettigheder, som kræver hensyn og rimelige tilpasninger.

36. Lighed for loven: Grundlæggende retsprincip om at alle behandles lige af myndighederne. Modvirker vilkårlighed og diskrimination. Omfatter både forbud mod usaglig forskelsbehandling og krav om ens sagsbehandling i sammenlignelige situationer.

37. Overensstemmelse: Angiver at to eller flere ting passer sammen eller er i lighed med hinanden. Bruges i kontrakter, standarder, datasæt og beskrivelser af match mellem teori og observation. Signal om konsistens, lighed og kompatibilitet mellem enheder.

38. Proportionalitet: Lighed i forhold mellem størrelser: når den ene ændres, ændres den anden tilsvarende. I jura og etik betyder det rimelig balance mellem midler og mål. Bruges i økonomi, fysik og statistik til at beskrive lige forhold og retfærdig afvejning.

39. Økonomisk lighed: Lighed i indkomst og formuefordeling. Måles ofte via Gini-koefficient, percentiler eller lønkvoter. Politisk tema, hvor værktøjer inkluderer skat, overførsler og lønpolitik, for at skabe mere lige adgang til ressourcer og muligheder.

40. Lighedsprincippet: Overordnet princip om ligebehandling og ens regler for sammenlignelige situationer. Bruges i forvaltning, skat, offentlige ydelser og retssikkerhed. Et pejlemærke for retfærdighed, der søger at realisere både formel og materiel lighed.

41. Antidiskrimination: Samlet betegnelse for regler og praksis, der forhindrer ulig behandling. Omfatter lovgivning, politikker og håndhævelse. Målet er at fremme lighed ved at fjerne barrierer, fordomme og strukturelle skævheder.

42. Ækvivalensrelation: Relation, der er refleksiv, symmetrisk og transitiv, og dermed formaliserer lighed. Inddeler en mængde i ækvivalensklasser. Bruges i matematik og logik til at indfange forskellige typer af lighed og sammenlignelighed præcist.

43. Diskriminationsfrihed: Fravær af usaglig forskelsbehandling, som understøtter lighed i rettigheder og muligheder. Et kerneprincip i menneskerettigheder, ansættelse og forvaltning. Skaber rammer for både formel og materiel lighed.

44. Lighedsgrundsætningen: Forvaltningsretligt princip om ensartet behandling af lige tilfælde. Myndigheder må ikke usagligt forskelsbehandle. Praktisk betyder det lighed i afvejning, praksis og afgørelser, med plads til relevante saglige hensyn og proportionalitet.

Tak fordi du læste vores artikel "Lighed krydsord". Vi håber, du har fundet det, du søgte - de 81 forskellige løsningsforslag skulle gerne give dig mange gode bud til dit krydsord.

Husk at tjekke antal bogstaver, eventuelle bøjningsformer og synonymer, når du prøver forslagene af. Hvis et ord ikke passer med krydsende bogstaver, kan en lille variation eller en anden betydning ofte være løsningen.

Kan du stadig ikke finde den rigtige løsning, eller vil du have flere idéer? Du kan finde flere løsninger og inspiration til krydsord her på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores samlinger, så kig endelig forbi igen - og god fornøjelse med krydsordene!