Likviditetsgrad betydning

Likviditetsgrad bruges til at vurdere en virksomheds kortsigtede betalingsstyrke. Jo højere tallet er, desto større sikkerhed for, at virksomheden kan betale sine regninger til tiden uden at skulle hente ny finansiering.

• Likviditetsgrad 1 (Current ratio): Omsætningsaktiver / Kortfristede forpligtelser
• Likviditetsgrad 2 (Quick ratio / Acid-test): (Omsætningsaktiver − Varebeholdninger) / Kortfristede forpligtelser
• Likviditetsgrad 3 (Cash ratio): (Likvide beholdninger + kortfristede værdipapirer) / Kortfristede forpligtelser

Omsætningsaktiver omfatter typisk varebeholdninger, tilgodehavender fra kunder, likvide beholdninger og andre kortfristede finansielle aktiver. Kortfristede forpligtelser omfatter bl.a. leverandørgæld, skyldige omkostninger, kortfristet del af langfristet gæld og kassekredit/overtræk.

Tommelfingerregler (varierer efter branche, forretningsmodel og sæson):

• Likviditetsgrad 1: ca. 1,5-2,5 anses ofte for komfortabelt
• Likviditetsgrad 2: ca. 1,0-1,5 anses ofte for sundt
• Likviditetsgrad 3: ca. 0,2-0,5 kan være normalt i mange ikke-finansielle virksomheder

Bemærk: Nogle brancher (fx dagligvarehandel) kan fungere solidt med lavere nøgletal på grund af høj vareomsætning og gunstige betalingsbetingelser, mens kapitaltunge eller projektbaserede virksomheder kan have behov for højere buffere.

Ordet likviditetsgrad er sammensat af likviditet og -grad:

• Likviditet stammer via økonomisk fagsprog fra latin liquidus (“flydende”), brugt metaforisk om aktiver, der let “flyder” over i kontanter.
• -grad betyder “mål” eller “forhold”, dvs. et kvantitativt udtryk for styrke eller intensitet.

Numeriske eksempler

I eksempel B kan den lave likviditetsgrad 2 være acceptabel, hvis vareomsætningen er meget høj, og leverandørkreditter er gunstige.

Sætnings- og konteksteksempler

• “Virksomhedens likviditetsgrad 1 steg fra 1,6 til 2,1 efter kapitalforhøjelsen.”
• “Banken kræver en likviditetsgrad 2 på minimum 1,0 som led i låneaftalen.”
• “Den faldende likviditetsgrad er et advarselssignal om pres på arbejdskapitalen.”
• “Ledelsen prioriterer at forbedre likviditetsgrad 3 gennem strammere kreditstyring.”
• “Sæsonudsving giver midlertidigt lav likviditetsgrad ved regnskabsårets slutning.”
• “Hurtigere lageromsætning løftede likviditetsgrad 2 til over 1,2.”

• Styrker: Enkelt nøgletal; bredt sammenligneligt; godt førstehåndsindtryk af kortsigtet robusthed.
• Faldgruber:

  • Point-in-time: Balancetal kan være sæsonprægede. Overvej gennemsnit over året.
  • Varelagerets kvalitet: Forældet eller langsomt omsætteligt lager kan oppuste likviditetsgrad 1.
  • Restriktive konti: Begrænsede kontanter bør ikke medregnes som frit disponible.
  • Window dressing: Midlertidige betalinger eller træk på kassekredit kan pynte tallene omkring balancedagen.
  • Sektorforskelle: “Gode” niveauer varierer. Sammenlign med peers.
  • Klassifikation: Kassekredit og overtræk hører under kortfristet gæld; vær konsistent.

• Arbejdskapital (netto): Omsætningsaktiver − Kortfristede forpligtelser (beløb), mens likviditetsgrad er et forholdstal.
• Kontantkonverteringscyklus (Cash Conversion Cycle): Sætter tid på, hvor hurtigt arbejdskapitalen bindes/frigives.
• Soliditetsgrad: Måler langsigtet finansiel styrke (egenkapitalandel), ikke kortfristet likviditet.
• Gearing: Kapitalstruktur; siger intet direkte om betalingsevne på kort sigt.
• Bankregulering (fx LCR/NSFR): Også “likviditet”, men andre definitioner end almindelig likviditetsgrad i virksomheder.

Likviditetsgrader opstod i den tidlige regnskabsanalyse som en enkel metode til kreditvurdering af virksomheder, før avancerede pengestrømsmodeller var udbredt. Nøgletallene er siden blevet standard i årsrapporter, bankcovenants og due diligence. Med udbredelsen af kontantstrømsopgørelser og realtidsdata bruges likviditetsgrader oftere sammen med cash flow-mål og dashboards, men de forbliver centrale som sammenlignelige, regnskabsbaserede indikatorer.

• Strammere debitorstyring (kortere kredit, hurtigere inddrivelse).
• Optimere lagerbinding (forecasting, reduktion af restordre/obsolete varer).
• Forhandle bedre leverandørkreditter.
• Konvertere kortfristet gæld til langsigtet finansiering, hvor passende.
• Frasælge ikke-kerneaktiver eller reducere kapitalbinding.

• Likviditetsforhold (generelt)
• Current ratio (engelsk for likviditetsgrad 1)
• Quick ratio / acid-test (engelsk for likviditetsgrad 2)
• Cash ratio (engelsk for likviditetsgrad 3)
• Kortsigtet betalingsstyrke (beskrivende)

• Illikviditet, likviditetskrise, likviditetsunderskud
• Negativ arbejdskapital (kan være problematisk, men er ikke altid dårligt i fx detail)
• Stram likviditet vs. rigelig likviditet (modsatrettede tilstande)

• Er en likviditetsgrad under 1 altid dårlig? Ikke nødvendigvis. Nogle forretningsmodeller (fx forudbetaling fra kunder) kan have lav likviditetsgrad, men stabil drift.
• Bør nøgletallet angives i procent eller som faktor? Begge dele er almindelige: 1,8 eller 180%.
• Hvilken likviditetsgrad er “bedst”? Det afhænger af branche, risikotolerance og kapitalstruktur. For høj kan signalere ineffektiv kapitalbinding.

• Arbejdskapital, pengebinding, likviditetsbudget, betalingsevne
• Soliditetsgrad, gældsgrad, rentabilitet
• Debitor- og kreditorløbetid, lagerdage

• Cash flow fra drift (CFO)
• Kassekredit og likviditetsberedskab
• Regnskabsanalyse: nøgletalsrammer og benchmarking