Limbo betydning

Ordet bruges i moderne dansk især billedligt om ting, der er sat i venteposition eller er ude af systematisk behandling. Der findes dog flere veletablerede sanser:

• Oprindelse: Fra middelalderlatin limbus “kant, rand”. Begrebet blev brugt i kristen teologi om et grænserige ved Helvede.
• Vej til dansk: Indlånt via engelsk (limbo) i 1900-tallet i overført betydning (“i limbo” = i uvished/bero). Teologisk brug kendes fra ældre dansk teologisk litteratur.
• Dansen: Limbo som dans er fra Caribien (bl.a. Trinidad og Tobago) og blev populær internationalt i 1950’erne. Etymologien for dansen er usikker; den forbindes ofte med “at være limber” (engelsk for smidig), men et direkte ordhistorisk bevis er ikke entydigt.

I moderne dansk anvendes limbo især i faste vendinger og faglige kontekster:

• Faste vendinger: “i limbo”, “henligger i limbo”, “sætte noget i limbo”, “hænge i limbo”.
• Kollokationer: administrativt/juridisk limbo; politisk limbo; økonomisk limbo; projekt i limbo; visum-/sagsbehandling i limbo; data i limbo; relation i limbo.
• Fagbrug:

  • Forvaltning/jura: Sager uden sagsbehandler eller uden hjemmel.
  • IT: Tickets eller processer uden ejer/afgørelse; afhængigheder der blokerer fremdrift.
  • Projektledelse: Leverancer i venteposition mellem faser eller godkendelser.
  • Medier/kultur: Udgivelser/film “på hylden” uden premieredato.

• Grammatik/ordklasse: limbo bruges oftest ubøjeligt i udtrykket “i limbo”. Som selvstændigt substantiv forekommer også “et limbo/en limbo-tilstand/limbotilstand”.
• Udtale: [ˈlimbo] med tryk på første stavelse.
• Stilistisk: Neutralt til semi-formelt; udbredt i både tale og skrift.

• Ansøgningen ligger i limbo, indtil vi får svar fra myndighederne.
• Forhandlingerne er i limbo efter bruddet i nat.
• Projektet endte i limbo, da finansieringen forsvandt.
• Hans opholdstilladelse er i limbo, mens klagen behandles.
• Virksomheden er i en strategisk limbotilstand mellem to forretningsmodeller.
• Udbetalingen er sat i limbo, indtil dokumentationen er på plads.
• Vi kan ikke frigive koden; ændringerne hænger i limbo på review.
• Efter fusionen befandt flere afdelinger sig i organisatorisk limbo.
• Deres forhold var i limbo - hverken slut eller begyndt på ny.
• Patienten befandt sig i et behandlingsmæssigt limbo mellem to sektorer.
• Arven er i juridisk limbo på grund af tvist om testamentet.
• Domænet havnede i administrativt limbo efter registratorskiftet.
• Vi danser limbo til firmafesten på fredag.
• Limbo-stangen blev sænket et trin efter hver runde.
• I middelalderteologien diskuterede man limbo for udøbte spædbørn.
• Spillets slutning efterlader helten i eksistentielt limbo.
• Budgettet er i politisk limbo, indtil finansloven vedtages.
• Akten er i limbo: ingen sagsbehandler er tildelt endnu.
• Den pågældende medarbejder er i HR-limbo mellem to stillinger.
• Kunstværket befinder sig i kuratorisk limbo, mens ny udstilling planlægges.

• Synonymer (figurativ sans): uafklarethed, mellemtilstand, uvished, bero, standby, dødvande, venteposition, ingenmandsland (overført), gråzone, pause, abejance (fagligt lån), stasis.
• Nært beslægtede/relaterede begreber: skærsild (purgatory, teologisk nært men ikke identisk), ingenmandsland, vakuum, interregnum, hiatus, suspension.
• Sammenfald/forveksling: skærsild er rensende, midlertidigt sted i katolsk lære; limbo er (historisk) et grænserige uden straf/lykke. I moderne sprog bruges begge billedligt, men de er ikke fagligt synonyme.

• afklaring, afgørelse, beslutning, løsning, afslutning, fremdrift, ekspedition, realisering, klarhed.

I middelalderens teologi udvikledes forestillingen om to former for limbo: limbus patrum (fædrenes limbo), hvor retfærdige sjæle fra Det Gamle Testamente ventede på forløsningen, samt limbus infantium (spædbørns limbo), et hypotetisk sted for udøbte børn. Tankegangen blev drøftet af bl.a. Thomas Aquinas. Begrebet havde aldrig status som ufejlbarlig dogme i den katolske kirke, og i nyere tid er vægten flyttet mod håb om frelse for udøbte børn. I 2007 udtrykte Den Internationale Teologiske Kommission, at limbo er en mulig teologisk hypotese, men ikke en nødvendig lære. I dag optræder ‘limbo’ oftere som kultur- og sprogbrugend metafor end som teologisk nøgleterm.

• Dans: Limbo-dans stammer fra Caribien og blev globalt populær i 1950’erne. Deltagere passerer under en vandret stang, som gradvist sænkes. Bruges i dag til underholdning og konkurrencer.
• Popkultur: “Limbo” optræder ofte som titel eller motiv i litteratur, film og spil (fx det danske videospil Limbo). Temaet er typisk en grænse- eller ventetilstand.
• Navnebrug: “Limbo” kan indgå i produkt- og projektnavne for at signalere grænseland, suspense eller uafklarethed.

• Formelt niveau: Kan anvendes i saglige tekster, rapporter og medier; opfattes ikke som slang.
• Klarhed: I tekniske eller juridiske dokumenter kan “i limbo” med fordel erstattes/suppleres af mere præcise ord som “i bero” eller “mangler afgørelse”.
• Sammensætninger: limbotilstand er almindeligt; limbo-tilstand ses også. Begge forstås uden problemer.

• Skærsild vs. limbo: Skærsild indebærer renselse og overgang mod himlen; limbo (historisk) var en randzone uden straf/lyksalighed.
• Bero/abeyance: Nært funktionelle ækvivalenter i forvaltning og jura for “midlertidigt sat til side”.
• Ingenmandsland/vakuum: Mere metaforiske billeder for manglende styring eller retning.

• Ordklasse: Substantiv/låneord; hyppigst brugt i den faste præpositionale konstruktion “i limbo”.
• Bøjning: Ofte ubøjet i praksis. Som substantiv ses “et limbo” (bestemt: “limboet”); flertal er sjældent og undgås normalt.
• Afledninger: limbotilstand, limbofase, limboscenarie; verbumlignende brug i tale: “at være/komme i limbo”.