Lise betydning

Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en lise).

Kernebetydning: velgørende lindring eller trøst; en tilstand eller oplevelse, der letter, beroliger eller virker opkvikkende.

Stilniveau: let højstemt/litterært; hyppigt i faste vendinger.

Ordet bruges både om fysisk og psykisk velbehag og lettelse. Det forekommer især i formuleringer som “det var en (ren/sand/stor) lise”, “en lise for sjælen” eller “til stor lise for …”.

Udtale: [ˈliːsə]

Bøjning: en lise - lisen; (pluralis: liser - liserne, men flertalsbrug er sjælden).

Typiske mønstre:

• Det er en lise at + infinitiv: “Det var en lise at få skoene af.”
• en lise for + substantiv: “en lise for sjælen/kroppen/øjnene/ørerne”.
• til (stor/ren) lise for + person(er): “Til stor lise for pendlerne kom toget til tiden.”

Bemærkning: Bestemt form (lisen) og pluralis forekommer, men ordet bruges oftest ubestemt i faste vendinger.

Ordet er formentlig lånt fra svensk lisa (‘lindring, trøst’), afledt af verbet lisa (‘lindre, berolige’), med nordisk rod. Det danske lise er især blevet udbredt i skriftsproget via litterært sprogbrug.

Ikke at forveksle med: egennavnet Lise (kortform af Elisabeth), som er et personnavn og ikke semantisk beslægtet med substantivet lise.

• Litterært/højstil: “Hans ord var en lise for de trætte.”
• Hverdagsnært men farvet: “Den kop te var en ren lise.”
• Anmeldersprog: “Filmen er en lise i en larmende blockbuster-tid.”
• Følelses- og stemningsbeskrivelser: “Stilheden var en lise efter dagens møder.”

Typiske forstærkere: ren lise, sand lise, stor lise, en sjælden lise.

• Efter uger med regn var solens varme en lise for humøret.
• Det var en ren lise at slukke for telefonen en hel weekend.
• Hans venlige bemærkninger var en lise for sjælen.
• Den kølige brise var en lise i den trykkende hede.
• Til stor lise for beboerne blev byggeriet endelig standset om natten.
• Et varmt bad kan være en sand lise efter en lang løbetur.
• Det stille bibliotek var en lise for ørerne efter byens trafik.
• En dag uden møder var en lise i den travle uge.
• Forelæsningen var en lise for den nysgerrige studerende.
• Regnen kom som en lise for de tørstige marker.

• en lise for sjælen
• en (ren/sand/stor) lise
• til stor lise for (nogen)
• det er en lise at + infinitiv (fx “det er en lise at koble fra”)
• som en lise (adverbialt: “Regnen kom som en lise”)

• plage, pine, kval
• byrde, belastning, pres
• ubehag, smerte, gene
• bekymring, uro, stress

• Lise (egennavn): Kvindenavn, kortform af Elisabeth; skrives med stort begyndelsesbogstav og er ikke betydningsmæssigt beslægtet med substantivet lise.
• lindre/lindring: Verbum/substantiv der dækker den mere konkrete handling og effekt af at mindske smerte eller ubehag.
• lettelse: Følelsen, når noget tungt eller bekymrende ophører; lise er ofte mere poetisk og sansemættet.
• trøst: Emotionel støtte ved tab eller sorg; lise kan overlappe, men er bredere.

Lise har årtier tilbage været et yndet ord i dansk skriftsprog, særligt i mere litterære og poetiske sammenhænge. Brugen i moderne sprog lever især i faste vendinger (“en lise for sjælen”) og i stilfuldt hverdagsligt sprog, fx i anmeldelser, rejse- og madjournalistik eller personlige beskrivelser af ro, pause og velvære.

• Engelsk: relief, solace, boon (kontekstafhængigt: “a relief,” “a balm,” “a solace”).
• Svensk: lisa (fx “en lisa för själen”).
• Norsk (bokmål): lise (fx “en lise for sjelen”).
• Tysk: Wohltat, Erleichterung, Labsal.
• Fransk: soulagement, réconfort, billedligt baume (“un baume pour l’âme”).

Kort fortalt: lise er det ord, man vælger, når man vil indfange den særlige, velgørende lettelse, der føles som balsam for krop og sjæl.