Litteratur betydning

Litteratur betegner overordnet de skrevne (og i udvidet forstand også digitalt producerede eller mundtligt overleverede) tekster, der har en erkendende, informerende eller æstetisk funktion-fra romaner, digte og drama til fagbøger, videnskabelige artikler og dokumenterede fortælletraditioner.

Betydning og grundlæggende definition

Ordet litteratur bruges i flere overlappende betydninger:

• Almen betydning: Samling af skrevne tekster i bred forstand (bøger, artikler, essays, pamfletter, brochurer m.m.).
• Æstetisk/kunstnerisk betydning: Skønlitteratur - dvs. romaner, noveller, digte og drama - som primært værdsættes for form, sprog og oplevelse.
• Faglig/akademisk betydning: Den samlede faglitteratur om et emne, især forskning og dokumentation (“litteraturen om klimaændringer” betyder de relevante publikationer).
• Kulturel/historisk betydning: En nations eller kulturs tekstlige arv (“dansk litteratur”, “verdenslitteraturen”).
• Udvidet betydning: Også mundtlige traditioner (“oral litteratur”), grafiske formater (tegneserier), digitale tekster og lydmedier, når de indgår i et litterært kredsløb.

Etymologi

Litteratur stammer via fransk littérature og tysk Literatur fra latin litteratura “skriverkunst, bogstaver, grammatik”, af littera “bogstav”. Betydningsudviklingen går fra “kundskab om bogstaver/sprogets regler” til “samling af skrevne værker”.

Grammatik og bøjningsforhold

• Køn: Fælleskøn (en litteratur).
• Bestemt form: litteraturen.
• Tællelighed: Overvejende utælleligt (“meget litteratur”). I akademisk stil ses også tælleligt (“en omfattende litteratur om emnet”). Flertalsformen litteraturer forekommer, men er sjælden og bruges mest teknisk (“regionens litteraturer”).
• Afledt adjektiv: litterær (fx “litterære kvaliteter”).

Semantiske nuancer og brug i kontekst

• I daglig tale: Ofte synonymt med skønlitteratur (“Jeg læser meget litteratur” = romaner/digte).
• I uddannelse/forskning: Refererer til den samlede faglige dokumentation (“litteraturgennemgang”, “sekundærlitteratur”, “primærlitteratur”).
• I kultur- og institutionssprog: Bruges om feltet som helhed: priser, festivaler, politik (“litteraturpris”, “litteraturpolitik”).
• I erhverv/kommunikation: Kan betyde informationsmateriale (“reklamelitteratur”, “produktlitteratur”).
• I bred kulturforståelse: Omfatter også mundtlige genrer (sagn, eventyr) og nye medier (e-litteratur, interaktiv fiktion).

Eksempler på brug

• Hun forsker i moderne dansk litteratur.
• Der findes en omfattende litteratur om kunstig intelligens.
• Litteraturen afspejler tidens sociale konflikter.
• Vi skal aflevere en litteraturliste til bachelorprojektet.
• Romanen har stor litterær kvalitet.
• Skønlitteratur og faglitteratur appellerer på forskellige måder.
• Litteraturkritikken tog godt imod debuten.
• Rapporten mangler relevante henvisninger til den internationale litteratur.
• Han arbejder med grønlandsk oral litteratur.
• Der opstod en ny bølge i dansk litteratur i 1960’erne.
• Hendes værk har skrevet sig ind i verdenslitteraturen.
• Du kan finde meget reklamelitteratur om produktet online.
• Kurset introducerer teorier i litteraturvidenskab.
• De primære kilder er romanerne; sekundærlitteraturen er artiklerne om dem.
• Projektet udvikler digital, interaktiv litteratur.

Synonymer og nærtbeslægtede udtryk

• Generelt: skrifter, skriftkultur, tekstkorpus (teknisk), publikationer (administrativt), udgivelser.
• Æstetisk sfære: skønlitteratur (delmængde, ofte brugt som nær-synonym i daglig tale), belletristik (formelt/låneord).
• Akademisk sfære: faglitteratur, forskning, kildemateriale, referenceværker.

Bemærk: Mange “synonymer” er kontekstafhængige og dækker kun dele af betydningen.

Antonymer og kontrastbegreber

• Mundtligt vs. skriftligt: oralitet, mundtlig tradition (modsat skriftlig litteratur).
• Inden for feltet: skønlitteratur ↔ faglitteratur (interne modparter, ikke egentlige antonymer).
• Medieform: ikke-tekstlige udtryksformer som billedkunst, instrumentalmusik, koreografi (kontrasterende, ikke modsatte).

Typer og genrer inden for litteratur

Hovedkategori	Eksempler	Kendetegn
Skønlitteratur	Roman, novelle, digt, drama	Æstetisk form, fiktionspræg, sproglig iscenesættelse
Faglitteratur	Fagbøger, lærebøger, leksika	Information, forklaring, dokumentation
Videnskabelig litteratur	Artikler, monografier, reviews, konferencerapporter	Metode, peer review, referencer
Brugstekster	Manualer, rapporter, vejledninger	Anvendelsesorienteret, instruktiv
Digital/ny medier	E-bøger, hypertekst, interaktiv fiktion	Multimodalitet, netværksstruktur
Oral litteratur	Eventyr, epos, myter	Mundtlig overlevering, performativitet

Historisk udvikling

• Antikken: Overgang fra mundtlig til skriftlig kultur; etablering af epos, tragedie, retorik.
• Middelalder: Manuskriptkultur; religiøse tekster, heltedigte, krøniker.
• Trykkekunsten (15. årh.): Masseproduktion af bøger; standardisering af sprog og genrer.
• Oplysning/romantik: Litteratur som dannelse og national identitet; romanen vokser.
• Modernisme (20. årh.): Formbrud, eksperimenter, nye stemmer og perspektiver.
• Nutid: Globalisering, digitalisering, genreblandinger; udvidelse af, hvad der tæller som “litteratur”.

Kulturel og samfundsmæssig betydning

• Erkendelse: Formidler viden, erfaring og perspektiver.
• Æstetik: Fornyer sprog og form, skaber kunstnerisk oplevelse.
• Identitet og fællesskab: Former nationale og individuelle fortællinger.
• Kritik og debat: Afprøver ideer, udfordrer normer, dokumenterer tidens strømninger.
• Uddannelse: Centrale læseplaner, læsekompetence, kritisk tænkning.

Relaterede termer og afledninger

• Studie- og forskningsrelateret: litteraturvidenskab, litteraturteori, litteraturhistorie, litteraturkritik, intertekstualitet, kanon, genre.
• Praksis og institutioner: litteraturpris, litteraturfestival, litteraturhus, forlagslitteratur.
• Arbejdsgange: litteratursøgning, litteraturgennemgang, litteraturhenvisning, litteraturliste (reference- eller bibliografisektion).
• Personer: litterat (en person med særlig viden om litteratur), litteraturkritiker, forfatter, redaktør.
• Underfelter: børnelitteratur, ungdomslitteratur, verdenslitteratur, minoritetslitteratur, nichelitteratur.

Brugsbemærkninger

• I daglig tale betyder “litteratur” ofte skønlitteratur; i faglige sammenhænge menes ofte al relevant publikation om et emne.
• Stavning med lille begyndelsesbogstav på dansk: “litteratur”.
• Pluralformen “litteraturer” er korrekt, men ualmindelig og virker teknisk/akademisk.

Oversættelser og nærsproglige pendanter

• Engelsk: literature
• Tysk: Literatur
• Fransk: littérature
• Spansk: literatura
• Italiensk: letteratura
• Svensk: litteratur
• Norsk: litteratur