Liv betydning

Ordklasse: substantiv (neutrum) - et liv (singularis), liv (pluralis)

• 1) Eksistens/tilværelse: Menneskers og dyrs levetid, erfaringer og samlede tilværelse. Eksempel: ”Han levede et langt og meningsfuldt liv.”
• 2) Det at være levende: Tilstanden ”i live” kontra ”død”. Eksempel: ”Hun er i live efter ulykken.”
• 3) Vitalitet/energi: Kraft eller livlighed i noget. Eksempel: ”Byen fik nyt liv efter festivalen.”
• 4) Talje/kropsdel: Kroppens smalleste del mellem brystkasse og hofter. Eksempel: ”Kjolen er stram om livet.”
• 5) Klædedragt (især ældre/teknisk): Overdelen af en kjole (”kjoleliv”, ”livstykke”).

• Eksistentiel og biografisk brug: ”Livet” som ramme om erfaringer, valg og mening: livsfortælling, livsbane, livssyn.
• Biologisk/fysiologisk: ”Liv” som egenskab hos organismer: stofskifte, vækst, reproduktion m.m.
• Metaforisk: At give/puste liv i noget (fx et projekt, en debat) = at aktivere/genoplive.
• Kontrast: Liv vs. død, liv og død (yderpunkter; alvor/risiko).
• Konkret kropslig: Tøj og mål ”om livet”: livrem, livvidde, stram om livet.

”Liv” går tilbage til oldnordisk líf, fra urgermansk *lībą (”liv, krop”). Det er beslægtet med oldengelsk līf (engelsk life) og oldhøjtysk līb (tysk Leib ”krop”) samt Leben (”liv”). I tysk adskiltes betydningerne senere til Leib (krop) og Leben (liv), mens dansk liv bevarede begge spor og fik bl.a. den konkrete betydning ”talje”.

• Køn: neutrum
• Bøjning: et liv - livet (best. sing.) - liv (ubest. plur.) - livene (best. plur.)
• Genitiv: livs- (i sammensætninger: livsglæde, livsforløb, livslang) og frit genitiv: livets (livets gang).
• Udtale (rigsdansk): [ˈliw]
• Faste præpositionsforbindelser: i live (ikke: ”i livet” om tilstanden), for livet, om livet (omkring taljen), på livet løs.

• Han dedikerede sit liv til forskning.
• Hun er endelig tilbage i live efter operationen.
• Det nye kulturhus har pustet liv i bymidten.
• De kæmpede for livet i stormen.
• Et godt liv kræver både tryghed og udfordringer.
• Hun har haft et hårdt, men rigt liv.
• Vi mistede desværre tre liv i ulykken.
• Redningsfolkene reddede flere menneskeliv.
• Kjolen sidder stramt om livet.
• Han spændte livremmen et hul ind.
• Romanen får for alvor liv i tredje kapitel.
• Planten kom til live efter regnen.
• Filmen rammer noget almenmenneskeligt om liv og død.
• Hendes arbejdsliv og privatliv er fint afbalanceret.
• De levede et stille liv på landet.
• Det kostede ham næsten livet at bestige bjerget.

• Være i live: være levende.
• For livet: livsvarigt; meget alvorligt (”bundet for livet”).
• På livet løs: med stor iver/intensitet (”de grinede på livet løs”).
• Med livet som indsats: under stor risiko.
• Liv og død: om noget afgørende eller eksistentielt.
• Puste/give nyt liv i: genoplive, revitalisere.
• Det kostede livet: nogen døde som følge af noget.
• Liv og glade dage: munter og sorgløs stemning.
• Angreb på livet: forsøg på at dræbe; stærkt personligt angreb.
• Livet er ikke lutter lagkage: livet er ikke kun let og fornøjeligt.

• Med liv-: livrem, livvidde, livstykke, livmoder, livret.
• Med livs- (genitivisk led): livsglæde, livslyst, livsmod, livsvalg, livssyn, livsforløb, livshistorie, livsfase, livsvilkår, livskvalitet, livsværk, livsstil, livsform, livstid, livsfarlig, livsafsnit.
• Afledte ord: levende, livlig, livlighed, livskraftig, livagtig, livløst.

Synonymer (betydning 1-3): tilværelse, eksistens, levetid, livskraft, vitalitet, puls, dynamik.

Synonymer (betydning 4-5, talje/overdel): talje; (ældre) livstykke, overliv, korselet/korsage (delvis).

Antonymer: død, livløshed, udryddelse; (for vitalitet) stilstand, apati.

• Talje/kropsmål: ”livvidde” bruges i sundhed og beklædning; måles om livet.
• Dragtterminologi: ”liv” i historiske/tekniske beskrivelser af kjoler (overdel).
• Flertalsbrug: ”liv” i pluralis om flere individers eksistens (”redde mange liv”).
• Metonymi: ”et liv” kan stå for en person (”der gik et liv tabt”).

I ældre dansk dækkede ”liv” både krop og tilværelse; den kropslige betydning er bevaret i udtryk som om livet, livrem og livvidde. I moderne sprog dominerer den eksistentielle og biologiske betydning, mens dragtbetydningen hovedsageligt ses i historiske eller faglige sammenhænge. Ordet indgår centralt i religion, filosofi og kunst, hvor det knyttes til spørgsmål om meningen med livet, liv og død samt menneskets plads i verden.

• Biologi: Liv karakteriseres ofte ved organisation, homeostase, stofskifte, vækst, reproduktion, respons på stimuli og evolutionær tilpasning.
• Filosofi: Drøfter livets mening, værdi og kvalitet; skel mellem ”det biologiske liv” og ”det gode liv”.
• Samfund: Begreber som livskvalitet, arbejdsliv, hverdagsliv og familieliv bruges til at beskrive sociale realiteter.

• et langt/kort/godt/meningsfuldt/roligt/hårdt liv
• privatliv, arbejdsliv, byliv, kulturliv, åndsliv, hverdagsliv
• miste livet, redde liv, koste livet, give sit liv for
• holde liv i, komme til live, bringe til live, puste liv i
• livets gang, livets store spørgsmål, livets skrøbelighed

• Man siger i live (korrekt), ikke ”i livet”, når man mener ”levende”.
• Liv er talbart: ”mange liv gik tabt”. Om generel vitalitet bruges ofte ubestemt: ”der var liv på torvet”.
• Sammensætninger skrives oftest med livs- som forled: livsglæde, livsvilkår.