Lockout betydning

Lockout har flere betydninger, hvoraf den mest udbredte er arbejdsmarkedsrelateret:

• Arbejdsmarked: En kollektive foranstaltning iværksat af arbejdsgivere, hvor ansatte udelukkes fra arbejde som presmiddel i en konflikt om løn- og arbejdsvilkår. Lockout svarer funktionelt til strejke på arbejdstagersiden.
• Sport (især nordamerikansk professionel sport): En sæson- eller kampstandsning, hvor klubbens/ligaforeningens ejere lukker spillerne ude, typisk under overenskomstforhandlinger.
• IT og adgangskontrol: Midlertidig spærring af en brugerkonto eller adgangsbrik efter mislykkede loginforsøg eller sikkerhedshændelser (“account lockout”).
• Arbejdsmiljø/teknik: “Lockout-tagout” (LOTO) - procedurer til sikker aflåsning/afmærkning af energi, så maskiner ikke kan startes utilsigtet under vedligehold.
• Elteknik: “Lockout-relæ” (beskyttelsesrelæ), der forhindrer genindkobling af anlæg efter fejl, indtil en bevidst nulstilling foretages.

I betydning 1 (arbejdsmarked) er lockout et kollektivt konfliktmiddel, varslet og reguleret af aftaler og lovgivning. Det adskiller sig fra blokade (hindring af leverancer/arbejde) og fra strejke (arbejdstagernes standsning af arbejdet), men fungerer som modstykke til strejke.

Kendetegn ved lockout i arbejdsmarkedskontekst:

• Formål: At lægge pres på medarbejdere/fagforeninger under forhandlinger.
• Omfang: Kan være total (alle ansatte i en aftale rammes) eller delvis/selektiv (udvalgte grupper/områder).
• Varighed: Midlertidig - ophører typisk ved forlig eller ny overenskomst.
• Økonomi: Løn falder normalt bort for de lockoutede i perioden; faglige organisationer kan yde konfliktstøtte i spejlsituationer.

Ordet stammer fra engelsk to lock out (“låse ude”). Det kom ind i dansk sprogbrug i slutningen af 1800-tallet, hvor den kollektive arbejdsret blev formaliseret. Septemberforliget i 1899 i Danmark anerkendte både strejke og lockout som legitime kampmidler under bestemte rammer, hvilket cementerede ordets plads i dansk arbejdsmarkeds-terminologi.

Lockout er reguleret af overenskomster, hovedaftaler (fx LO/DA-systemet) og lovgivning. Nogle centrale punkter:

• Fredspligt: Under en overenskomstperiode gælder fredspligt; lockout kan normalt kun varsles ved fornyelse/udløb eller ved anerkendte konflikter.
• Varsling: Kollektive kampskridt skal varsles med et fastsat varsel (typisk flere uger) og kan blive udsat/standsede via Forligsinstitutionens mæglingsforsøg.
• Arbejdsretten: Tvister om lovligheden af en varslet/iværksat lockout kan prøves i Arbejdsretten.
• Nødberedskab: I visse samfundskritiske funktioner kan der fastlægges nødberedskaber og undtagelser af hensyn til liv/helbred og uopsættelige opgaver.

Detaljer varierer mellem den offentlige og private sektor samt mellem overenskomstområder.

• “Arbejdsgiverne varslede lockout af samtlige medarbejdere på skifteholdet fra den 1. næste måned.”
• “Efter flere runder i Forligsinstitutionen blev den varslede lockout udsat.”
• “Kommunernes Landsforening iværksatte lockout af lærere i 2013 som led i konflikten om arbejdstid.”
• “Staten meddelte lockout af udvalgte faggrupper, hvis ikke der kom et forlig.”
• “NHL-sæsonen blev ramt af en lockout, da parterne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst.”
• “Efter for mange forkerte loginforsøg blev hendes konto sat i lockout i 30 minutter.”
• “Teknikeren fulgte lockout-tagout-proceduren, før der blev arbejdet på maskinen.”
• “Et lockout-relæ forhindrer automatisk genindkobling, indtil fejlen er undersøgt.”
• “Virksomheden valgte delvis lockout for at minimere produktionsstop på kritiske linjer.”
• “Fagforeningen erklærede strejkevarsel som svar på den annoncerede lockout.”

Ægte synonymer i arbejdsmarkedssansen er få. Ofte bruges forklarende omskrivninger:

• Arbejdsgiver-udelukkelse, arbejdsgiverforanstaltet arbejdsstandsning (forklarende).
• Beslægtede konfliktmidler: strejke (modpartens middel), blokade, boykot, overenskomstkonflikt.
• Tekniske beslægtede ord: konto-spærring/account lockout, lockout-tagout (LOTO), lockout-relæ.

• Arbejdsfred, forlig, overenskomst (konfliktens afslutning).
• Genåbning, arbejdsgenoptagelse (praktisk ophør af lockout).
• Strejke er ikke et antonym, men et spejlvendt middel på arbejdstagersiden.

Lockout som begreb opstod i industrialiseringens arbejdsmarkedskonflikter i 1800-tallet. I Danmark etablerede Septemberforliget (1899) rammerne for kollektive konflikter, herunder strejke og lockout. I det 20. og 21. århundrede har lockout været anvendt i flere større danske konflikter, bl.a. kommunernes lockout af folkeskolelærere i 2013. I 2018 blev en omfattende lockout i den offentlige sektor varslet, men afværget ved forlig. Internationalt er sportslockouts i nordamerikanske ligaer (NHL, NBA, NFL) velkendte eksempler.

• Delvis/selektiv lockout: Kun bestemte grupper udtages.
• Total lockout: Hele det berørte overenskomstområde rammes.
• Defensiv/offensiv lockout: Beskrivende termer for, om lockouten primært søger at forsvare status quo eller presse modparten aktivt.
• Lockout-tagout (LOTO): Sikkerhedsprocedure for energiisolering i industrien.
• Lockout-relæ: Elteknisk beskyttelseskomponent (forhindrer utilsigtet genindkobling).
• Account lockout: Midlertidig spærring af digitale konti ved sikkerhedshensyn.

• varsle/iværksætte/udskyde/afblæse en lockout
• udtage medarbejdere til lockout
• omfattet af/berørt af lockout
• total lockout, delvis lockout
• undtagelsesliste, nødberedskab under lockout
• konfliktunderstøttelse, konfliktbidrag
• forligsmandens mæglingsskitse ved lockout

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn): “en lockout”, “lockouten”.
• Flertal: Ses både som “lockouts” og “lockouter” i praksis.
• Afledt verbum (uformelt): “at lockoute” - præteritum “lockoutede”, perfektum “har lockoutet”.
• Sammensætninger: total-lockout, del-lockout, sportslockout, lockout-varsel, lockout-relæ, lockout-tagout.

• I daglig sprogbrug bruges “lockout” nogle gange om enhver lukning, men i arbejdsmarkedssammenhæng har ordet en præcis, kollektiv betydning.
• Tekniske betydninger (LOTO, account lockout, lockout-relæ) er kontekstafhængige og adskilt fra arbejdsmarkedsbetydningen.