Lømmel betydning

Ordet lømmel har flere nært beslægtede betydninger, som afhænger af tone og kontekst:

• Uopdragen eller fræk person - især en dreng/ung mand, der larmer, driller eller overskrider almindelige høflighedsnormer: “din lille lømmel!”
• Ubehøvlet/klodset adfærd - en person, der opfører sig groft eller tankeløst: “en uvorn lømmel på stadion”.
• Mildt, kærtegnende skældsord - brugt kærligt eller drillende om barnlig frækhed: “han er nu en sød lille lømmel”.

Til ordets betydningsfelt hører faste forbindelser som lømmelalder (den uregerlige pubertetsfase) og lømmelstreger (drengestreger; uskyldig ballade).

Lømmel er lånt fra nedertysk Lümmel (og beslægtet med tysk Lümmel og nederlandsk lummel; alle med betydningen ‘grov, klodset fyr; slyngel’). Lånet antages at være kommet ind i dansk i tidlig nytid under stærk nordtysk sprogkontakt. Den dybere etymologi er usikker, men ordet har i germanske sprog længe betegnet en blanding af klodsethed, uforskammethed og ungdommelig uregerlighed.

• Udtale: [ˈlœməl] (to stavelser: løm-mel)

• Register: hverdagssprog; en smule gammeldags/klassisk, men almindelig og forståelig i moderne dansk.
• Styrkegrad: mildt nedsættende til spøgefuldt - sjældent groft skældsord; blødere end bølle, mere kritisk end gavtyv.
• Kønsnuance: traditionelt brugt om drenge/unge mænd, men i dag kan det bruges kønsneutralt.
• Kontext: ofte i irettesættelse, ironisk tiltale eller beskrivelse af uregerlig ungdom.

• “Luk døren stille, din lille lømmel!”
• “Nogle lømler havde væltet skraldespandene i nat.”
• “Han var en rigtig lømmel i 9. klasse, men han blev mere moden på gymnasiet.”
• “De stod og råbte som en flok lømler bagest i bussen.”
• “Lad nu være med de der lømmelstreger!”
• “Hunden er kommet i lømmelalderen og glemmer alt hvad den har lært.”
• “Den uforskammede lømmel trængte sig foran i køen.”
• “Du kække lømmel - du slap altså afsted med det!”
• “Journalisten kalder dem ‘lømler’, men de fleste var bare nysgerrige teenagere.”
• “Han opførte sig lømmelagtigt til festen.”
• “Den store lømmel kan da selv bære sin taske!”
• “Jeg nægter at blive talt til som en lømmel.”
• “Forældrene tog det som drengestreger, naboen kaldte dem lømler.”
• “Politiet fik opløst gruppen af unge lømler ved stationen.”
• “Det er uskyldig ballade - ikke en samling bøller, bare nogle lømler.”

• velopdragen (dreng/pige)
• høflig, artig
• dannet, ordentlig
• gentleman (om mand)

• lømmelalder: den fase (ofte puberteten), hvor børn/unge opfører sig uregerligt; også brugt om unghunde.
• lømmelstreger: drengestreger; uskyldig ballade.
• lømmelagtig (adj.): præget af lømmelopførsel.

I ældre dansk var lømmel et udbredt skældsord om uopdragne drenge og unge mænd. Over tid er ordet blevet mindre skarpt og i dag ofte farvet af ironi eller mild, moralsk løftet pegefinger. I moderne medier kan det stadig bruges polemisk om urolig ungdom, men i daglig tale er det ofte drilsk eller nostalgisk i tonen.

• drengestreger - uskyldige streger, ofte forbundet med lømler
• pubertet - livsfase bag “lømmelalder”
• bølle - hårdere, mere voldelig pendant
• opdragelse - social ramme for vurdering af “lømmelagtig” adfærd

• Pluraleformen lømler er det almindelige i moderne dansk.
• Ordet er sjældent stærkt fornærmende; tonen (smilende vs. skarp) afgør styrken.
• Kan bruges om voksne som kritik af opførsel: “en lømmel i trafikken”.