Løn som forskyldt? betydning
Udtrykket “løn som forskyldt” betyder, at en person får den belønning eller straf, der svarer til vedkommendes handlinger – med andre ord: man høster, som man sår. Udtrykket bruges både positivt (en fortjent belønning) og negativt (en velfortjent straf), men i daglig tale knytter det sig oftest til det sidste.
Definition og grundbetydning
“Løn som forskyldt” betegner et princip om retfærdig gengældelse. Det bygger på forestillingen om, at der findes en moralsk orden, hvor gode handlinger belønnes, og dårlige handlinger straffes – hvis ikke af menneskelig ret, så af skæbnen eller “karma”.
Etymologi
- Løn stammer fra oldnordisk laun (belønning, gave) og blev i middelalderdansk til lø̄n. Ordet har altid båret betydningen “gengældelse for en indsats”.
- Som fungerer som komparativ konjunktion: “i samme grad som”.
- Forskyldt er perfektum participium af forskylde (at være skyld i / at fortjene). Roden skyld er fællesgermansk og udspringer af idéen om gæld eller ansvar.
Hele vendingen kan spores tilbage til senmiddelalderen og forekommer bl.a. i Christian 3.’s Bibel (1550): “Thi de finge løn som forskyldt.”
Grammatik og bøjningsformer
Vendingen fungerer som et substantivisk led (objekt eller prædikativ) i sætningen:
- “Han fik løn som forskyldt.”
- “Det var løn som forskyldt for hendes hjælpsomhed.”
Udtrykket er fast; hverken løn eller forskyldt bøjes inden for vendingen.
Eksempler på brug
- “Efter års snyd i regnskaberne fik direktøren til sidst løn som forskyldt og blev idømt fængsel.”
- “Da hun endelig fik jobbet, føltes det som løn som forskyldt for al den hårde læsning.”
- “Mobberen fik løn som forskyldt, da han selv blev droppet af sine venner.”
- “Regnen på festivalen var næsten løn som forskyldt, fordi vi havde ignoreret vejrudsigten.” (ironisk brug)
- “I myten om Narcissus får helten løn som forskyldt, da han forelsker sig i sit eget spejlbillede.”
Synonymer og beslægtede udtryk
| Synonym | Nuance / Kommentar |
|---|---|
| velfortjent straf | Ofte negativ kontekst |
| retfærdig gengældelse | Mere formelt, kan være både positivt og negativt |
| at få som man har fortjent | Talt sprog; neutral |
| karma | Lånebegreb fra østlig filosofi; overnaturlig dimension |
| justits / nemesis | Litterært; implicerer skæbnens indgriben |
Antonymer og kontraster
| Antonym | Eksempel |
|---|---|
| uretfærdig straf | “Han blev dømt uskyldigt; det var langt fra løn som forskyldt.” |
| ufortjent belønning | “Hun arvede millioner uden at løfte en finger.” |
| vilkårlig ulykke | “At blive ramt af lynet er ren tilfældighed, ikke løn som forskyldt.” |
Historisk udvikling og kulturhistorie
I middelalderen var moralsk gengældelse en central tanke i både kirkelig og verdslig ret. I religiøs kontekst knyttedes udtrykket til Guds dom: de gode belønnes i himlen, de onde straffes i helvede. Reformationens bibeloversættelser cementerede udtrykket i dansk sprogbrug.
Under oplysningstiden blev begrebet mere sekulariseret og koblet til rationel ret og lov. I det 20. århundrede fik vendingen et let ironisk præg; den bruges i dag både alvorligt og sarkastisk.
Udtryk i andre sprog
- Engelsk: “just deserts” / “to get what’s coming to you”
- Tysk: “verdiente Strafe” / “gerechte Vergeltung”
- Fransk: “juste rétribution”
- Spansk: “merecido castigo”
Parallellen viser, at idéen om retfærdig gengældelse er universel.
Relaterede termer
- Skæbnen – en upersonlig kraft, der uddeler løn som forskyldt.
- Nemesis – den græske hævn- og retfærdighedsgudinde.
- Karma – et østligt begreb om kosmisk årsag/virkning.
- Ödets ironi – når gengældelsen rammer uventet eller humoristisk.
Kort opsummering
“Løn som forskyldt” er en traditionsrig dansk vending, der udtrykker forestillingen om, at handlinger fører til passende konsekvenser. Ordet rummer både retslig, etisk og folkelig resonans og bruges i alt fra højtidelig lovtekst til hverdagens små ironiske kommentarer. Uanset kontekst peger det på en fælles menneskelig længsel efter retfærdighed.