Lucia betydning

Som egennavn: Lucia er et internationalt kvindenavn, afledt af latin og nært knyttet til betydningen “lys”. Navnet bæres i mange lande og findes i en række stavemåder (fx Lucía, Lúcia, Lucie, Lucy).

Som kulturel betegnelse: I Danmark og resten af Norden forbindes “Lucia” især med Luciadag (13. december) og det traditionelle luciaoptog, hvor en “Lucia-brud” i hvid kjole og lyskrans går forrest, efterfulgt af et kor, der synger “Sankta Lucia”. Ordet indgår i mange sammensætninger: luciaoptog, luciafejring, lucialys, luciakransen m.fl.

Udvidet brug: I daglig tale kan “en lucia” henvise til den person, der bærer lyskransen i optoget (Lucia-bruden), selv om dette er en mere uformel brug.

Lucia stammer fra latin Lucia, den feminine form af Lucius, som er afledt af lux (“lys”). Helgennavnet går tilbage til Lucia af Syrakus (d. ca. 304), en tidligkristen martyr, som i kristen tradition forbindes med lys, klarhed og beskyttelse af de synshandicappede. I middelalderens kalender (før kalenderreformer) lå hendes festdag tæt på vintersolhverv, hvilket styrkede associationen til lys midt i årets mørkeste tid.

• Dansk udtale: [luˈsiːa] (omtrent “lu-SI-a”).
• Ordklasse: Egennavn (proprium); i visse sammenhænge fællesnavn i rollen “en lucia (brud)”.
• Bøjning: Egennavn bøjes ikke; uformelt kan rollen have pluralis: “luciaer”.
• Store/små bogstaver: Egennavnet skrives Lucia (stor forbogstav). Sammensætninger kan være med småt: luciaoptog, luciadag, men Luciadag ses også med stort som højtidsnavn.

Lucia-fejringen har rødder i ældre europæiske lys- og solhvervstraditioner, men den moderne skandinaviske Lucia-tradition med optog, hvidklædte deltagere og levende lys er især formet i Sverige og spredte sig til Danmark i midten af det 20. århundrede. I Danmark blev luciaoptog populært i skoler, kirker, hospitaler og foreninger, og fejres i dag bredt på tværs af landsdelen.

• Lucia-bruden: Person, der bærer en lyskrans (traditionelt med levende stearinlys; i dag ofte elektriske af hensyn til sikkerhed).
• Optoget: Deltagere i hvide kjortler, ofte med rødt bånd; undertiden med “stjernegutter”, nissehuer og lysbærere.
• Mad og skikke: Særligt i Sverige serveres lussekatter (safranboller). I Danmark indgår oftest luciasang og lysceremoni.
• Musik: Den mest kendte melodi er den napolitanske vise “Santa Lucia”, med nordiske tekster (“Sankta Lucia, ljusklara hägring”).

• Luciadag: 13. december, helgenfest og lysfejring.
• Luciaoptog: Ceremonielt optog med Lucia-bruden og korsang.
• Lucia-brud / Lucia-pige: Personen, der bærer lyskransen forrest.
• Lucialys / luciakrone: De lys og den krone/krans, som Lucia-bruden bærer.
• Lussekatter: Safranboller knyttet til fejringen (særligt i Sverige).
• “Sankta Lucia”: Den kendte sang, ofte sunget i optog.
• Sankt Lucia (helgenen): Kristent forbillede, patronesse for bl.a. de synshandicappede.
• Santa Lucia: Italiensk form; også titel på den napolitanske sang og del af mange stednavne (fx ø-staten Saint Lucia).

• “Vores skole holder luciaoptog den 13. december.”
• “Hun blev valgt som Lucia-brud i år.”
• “Vi tændte lucialys og sang ‘Sankta Lucia’.”
• “Luciadag falder midt i den mørke tid og markerer håbet om lys.”
• “Min datter hedder Lucia efter helgenen.”
• “Koret øvede ‘Sankta Lucia’ hele ugen.”
• “Børnene bagte lussekatter til Lucia-fejringen.”
• “Kirken inviterer til aftensang og Lucia med efterfølgende kaffe.”
• “I år bruges en elektrisk luciakrone af sikkerhedshensyn.”
• “Hun har navnet Lucia, som betyder ‘lys’.”
• “Vi deltog i byens store luciaoptog på torvet.”
• “De hvide kjortler og røde bånd hører sig til ved Lucia.”

Som navn: Der er ikke egentlige synonymer til et egennavn, men der findes nært beslægtede varianter på tværs af sprog.

Som kulturel betegnelse: Nærsynonymer kan være Luciadag, Lucia-fejring og i nogle sammenhænge den mere generelle lysfest (ikke et præcist synonym, men beslægtet betydningsfelt).

Der findes ikke egentlige antonymer til egennavnet Lucia. I den symbolske betydning knyttet til lys kan man dog se en tematisk modsætning til mørke.

• Symbolik: Lys, håb, klarhed og trøst i mørket.
• Ikonografi: Helgenen Sankt Lucia afbildes ofte med lys eller med en skål med øjne (hun er beskytter for synet).
• Udbredelse: Lucia-fejringen er særlig stærk i Sverige, men er også veletableret i Danmark, Norge og Finland.
• Sikkerhed: Moderne optog bruger ofte elektriske lys i kransen for at undgå brandfare.

• Luciadag
• Luciaoptog
• Sankt Lucia (helgenen)
• “Sankta Lucia” (sangen)
• Lussekatter
• Saint Lucia (østat navngivet efter helgenen)