Lucifer betydning

• “lucifer” (fællesnavn): En tændstik; især historisk/almindelig taleform. Synonym: tændstik, (ældre) svovlstik.
• “Lucifer” (egennavn, teologi/mytologi): Navn, der i kristen tradition ofte bruges om Djævelen som en falden engel; historisk knyttet til en latinsk gengivelse af “morgenstjernen”.
• “lucifer” (klassisk/astronomisk): Den lysende “morgenstjerne” (Venus) før solopgang; latinsk poetisk navn “lysbringer”.
• Specialiserede brugere: Zoologi (slægten Lucifer af små rejer), samt ordstammen i bioluminescens (fx luciferin/luciferase).

Lucifer går tilbage til latin lūcifer “lysbringer”, af lūx “lys” + -fer (af ferre) “bære, bringe”. I klassisk latin betegnede ordet morgenstjernen, dvs. planeten Venus, når den ses før solopgang. Det græske modstykke er Phōsphóros eller Eōsphóros (“lys-/daggry-bærer”), som også ligger til grund for det kemiske navn “fosfor”.

I den latinske bibel (Vulgata) bruges lucifer i flere betydninger: om morgenstjernen (fx 2 Pet 1,19) og i Esajas 14,12 som oversættelse af et hebraisk udtryk for “morgenstjernen”. Senere kristen tolkning knyttede dette sted til forestillingen om en falden engel, og “Lucifer” blev derfor i meget teologisk og populær tradition et navn for Djævelen.

Betydningen “tændstik” opstod i 1800-tallets Europa, da de første fosforbaserede friktionstændstikker populært blev kaldt “lucifers” som “lysbringere”. Herfra slog ordet igennem i dagligsprog - også på dansk.

Som tændstik (fællesnavn):

• “Kan du låne mig en lucifer? Min lighter er løbet tør.”
• “Han strøg en lucifer og tændte stearinlyset.”
• “Der lå kun to lucifere tilbage i æsken.”
• “Brug en lang lucifer til pejsen.”

Som bibelsk/mytologisk figur (egennavn):

• “I middelalderens kunst afbildes Lucifer ofte som den faldne engel.”
• “Nogle teologer skelner mellem ‘Lucifer’ og ‘Satan’, andre bruger navnene synonymt.”
• “Fortællingen om Lucifers fald er blevet tolket på mange måder i litteraturen.”

Som poetisk/astronomisk betegnelse for Venus:

• “For romerne var lucifer navnet på morgenstjernen.”
• “Morgenstjernen (lucifer) varsler daggryets komme.”

Specialiseret/faglig:

• “Bioluminescens afhænger af reaktionen mellem luciferin og enzymet luciferase.”
• “Slægten Lucifer omfatter små fritsvømmende rejer i familien Luciferidae.”

• Tændstik-sansen: tændstik, (ældre) svovlstik; beslægtet: tændstikæske, tændstikæskeetiket.
• Morgenstjerne-sansen: morgenstjernen, Venus; græsk: Eosphoros/Phosphoros.
• Teologisk figur: Djævelen, Satan, Den Onde, Mørkets fyrste (brugs- og tolkningsafhængige; ikke altid fulde synonymer).
• Afledte/faglige: luciferin, luciferase, fosfor (semantisk parallelt “lys-bærer”).

• Semantisk/poetisk: lys ↔ mørke; “lysbringer” står i kontrast til “mørke”.
• Teologisk: Gud/Det guddommelige ↔ Djævelen/Det dæmoniske (kontekstafhængigt, ikke et sprogligt men et indholdsmæssigt modsætningspar).
• Hverdag: tændt ↔ slukket; antitese til tænding, ikke et egentligt antonym til ordet “lucifer”.

• Antikken: Latin lucifer som navn for morgenstjernen; positiv “lysbringer”-konnotation.
• Senantikken/middelalder: Vulgatens brug i Es 14,12 gjorde “Lucifer” til et navn, der i tradition og litteratur ofte blev knyttet til den faldne engel.
• 1800-tallet: Friktionstændstikker (med hvidt fosfor) kaldes i folkemunde “lucifers” i flere sprog; ordet optages i dansk som fællesnavn for tændstik.
• 1900-tallet og frem: Sikkerhedstændstikken fortrænger de tidlige fosformodeller; “tændstik” bliver standardordet i dansk, mens “lucifer” får en mere regional/historisk klang - men forstås stadig bredt.

• luciferin og luciferase: Molekyle og enzym, der muliggør bioluminescens hos fx ildfluer.
• fosfor: Kemisk element navngivet efter græsk for “lysbringer”; historisk knyttet til tidlige “lucifer”-tændstikker.
• Lucifer (zoologi): Slægt af små rejer (familien Luciferidae).
• Kulturreferencer: Litteratur, kunst og populærkultur bruger ofte “Lucifer” som figur eller symbol på fald, oprør eller oplysning/lys-motiver i spænding.

• Ordklasse: Substantiv (fællesnavn) og egennavn.
• Bøjning (fællesnavn): en lucifer; flertal: lucifere (eller lucifers); bestemt form: luciferen; genitiv: lucifers.
• Stavning/typografi: Egennavnet skrives med stort (Lucifer), fællesnavnet med lille (lucifer).
• Brug og stil: “Lucifer” for tændstik opfattes mange steder som lidt gammeldags eller regionalt; “tændstik” er neutralt og standard.

• Identifikationen af “Lucifer” med Djævelen er traditionsbestemt og varierer på tværs af teologiske retninger; i klassisk latin er lucifer ikke negativt, men blot “morgenstjerne”.
• I moderne dansk kan konteksten og store/lille begyndelsesbogstav hjælpe med at skelne mellem tændstik, himmellegeme og figur.