Luder betydning

Hovedbetydning: Nedsættende ord for en person, der sælger seksuelle ydelser. Bruges oftest om kvinder og i nedladende, krænkende eller aggressiv tone.

Overført betydning: Anvendes i sammensætninger eller som metafor om personer eller institutioner, der anses for at gå på kompromis med integritet for opmærksomhed, penge eller magt (fx “medieluder”, “klikluder”, “opmærksomhedsluder”). Disse brugstyper er også nedsættende og kan virke krænkende.

Registrer og kontekst: Ordet hører hjemme i rå, vulgært dagligsprog, i skældsord, på sociale medier, i visse sangtekster eller citater. I formelle, faglige og respektfulde sammenhænge frarådes brugen.

Sociale og etiske aspekter: Ordet reproducerer stigma omkring sexarbejde og bruges ofte til at nedgøre, seksualisere eller kontrollere især kvinder. Vælg neutrale betegnelser, når der informeres eller debatteres.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)
• Bestemt form: luderen
• Flertal: ludere (bestemt: luderne)
• Afledninger: luderagtig (adj., neds.), luderlook (neds.), m.fl. (alle stigmatiserende)
• Udtale (IPA): [ˈluːðɐ]

Dansk “luder” er formodentlig lånt fra nedertysk/tysk Luder, der historisk har betydninger som “lokkemad”, “aas/ådsler” eller “skarn” og derfra udviklet sig til skældsord. I både tysk og dansk har ordet over tid antaget betydningen “prostitueret” i nedsættende forstand og som generelt skældsord. I dansk skrift er ordet belagt fra de seneste århundreder (typisk angivet fra 1700-1800-tallet), men de eksakte førsteattester kan variere efter kilde.

Bemærk: Følgende eksempler illustrerer brug og tone. De er nedsættende og gengives udelukkende i sproglig/encyklopædisk sammenhæng.

• “Han råbte efter hende: ‘Din luder!’” (skældsord, aggressiv tone)
• “Medieluder” (om en person, der søger omtale for enhver pris; stærkt nedsættende)
• “Artiklen blev kritiseret som ren klikluder.” (kritik af sensationspræget indhold; nedsættende metafor)
• “Hun blev kaldt en luder på nettet efter at have lagt et billede op.” (online chikane)
• “Han er en luder for pengene,” sagde kritikeren. (overført betydning: ‘sellout’)
• “At ligne en luder” (nedsættende kommentar om tøj eller makeup; bør undgås)

• Neutrale/faglige: sexarbejder, prostitueret (noget mere klinisk/administrativt), person der sælger sex
• Arkaiske/litterære (ofte nedsættende): skøge
• Vulgære/nedsættende: hore (grov og ofte arkaiserende i dansk)
• Relaterede begreber: sexarbejde, prostitution, bordel, kunde, rufferi

Bemærk: Synonymer varierer stærkt i stilniveau. I neutral omtale bør “sexarbejder” foretrækkes; “prostitueret” bruges administrativt/juridisk, men opfattes af nogle som distanceret.

Der findes ikke et reelt antonym i betydningen “det modsatte af luder”. I stedet anbefales det at bruge neutrale alternativer i saglig omtale:

• “sexarbejder” (neutral, respektfuld)
• “person, der sælger sex” (beskrivende)

Ordet har i århundreder været brugt fordømmende og spejler historiske, moralske normer om seksualitet og køn. I moderne sprogbrug udfordres dette af bestræbelser på at anvende ikke-stigmatiserende sprog, der adskiller personer fra fordomme om deres arbejde eller udseende. Samtidig lever ordet videre i populærkultur og på sociale medier som skældsord, hvilket ofte kritiseres som sexistisk og nedværdigende.

• luderagtig (adj., nedsættende om stil/udtryk; bør undgås)
• luderlook (nedsættende om tøj/makeup)
• medieluder, klikluder, opmærksomhedsluder (metaforiske, stærkt nedsættende)

• Undgå ordet i al neutral, faglig og respektfuld kommunikation.
• Vælg præcise og ikke-fordømmende betegnelser, når du omtaler sexarbejde eller personer.
• Vær opmærksom på, at ordet kan opfattes som sexistisk, nedværdigende og hadefuldt, også i “jargon” eller “for sjov”.