Lue betydning

• Substantiv (fælleskøn): en lue, flertal luer - en tydelig, ofte lys og bevægelig flamme. Ofte brugt i faste udtryk som “i lys lue”.
• Verbum: at lue - at brænde, blusse eller flamme klart og kraftigt; i overført betydning også om stærke følelser eller intensitet (fx “vreden luer”).

Semantisk handler “lue” om høj intensitet og synlig flammedannelse (i modsætning til fx “ulme”, der betegner svag, røgfyldt forbrænding uden synlige flammer).

Udtale: [ˈluːə] (to stavelser: “LOO-eh”).

Ordet er gammelt i dansk og har sandsynligvis forbindelse til nedertyske og tyske verber med betydningen “at blusse/brænde”, fx middelnedertysk lûen og tysk lohen “brænde, flamme”. Den nære betydningsoverensstemmelse og lydlige lighed peger på et lån eller påvirkning i middelalderen. Adjektivet/participiet luende er afledt af verbet lue.

• Bogstaveligt (ild og lys):

  • Bålet luer i sommernatten.
  • Pejsens ild stod i lys lue.
  • Taget stod i lys lue, da brandvæsenet ankom.
  • Faklerne luer langs optogets rute.
  • De luende kul gav et jævnt varmebidrag.

• Overført (følelser, stemning, intensitet):

  • Vreden luer stadig under overfladen.
  • En luende passion prægede deres breve.
  • Debatten om emnet luer i offentligheden.
  • Hendes kinder var luende røde efter løbeturen.
  • Håbet luer trods vanskelighederne.

• Som substantiv:

  • En lue slog op fra græsset.
  • Stormen fik luerne til at blafre vildt.
  • Ilden stod i lys lue.

• I lys lue - i klare, høje flammer (meget almindeligt).
• Luende ild/kul - stærkt brændende eller glødende.
• Vreden/kærligheden luer - intens følelse, der “brænder”.

• Som verbum: flamme, blusse, stråle (om lys), gnistre (delvist), stå i brand, brænde klart.
• Som substantiv: flamme, ildskær, skær, blus, brandflamme.
• Nært beslægtede betydninger: gløde (svagere, uden fri flamme), ulme (svag, røgfyldt forbrænding), blafre (ujævn flammen).

• Som verbum: slukkes, gå ud, kvæles, dæmpes.
• Som substantiv (konceptuelt): mørke, fravær af flamme, ulmen (svag intensitet kontra lue).

• Register: Lidt højstemt eller litterært i mange sammenhænge; dog neutralt i faste udtryk som “i lys lue”.
• Typiske kontekster: Ildsteder, bål, fakler; overført om stærke følelser og intensitet.
• Ortografisk note: Forveksles lejlighedsvis med lure (“at ligge på lur” eller “at gætte”), især i formen “luer/lurer”. “Vreden luer” betyder “brænder”; “faren lurer” betyder “truer/ligger på lur”.

Brugen af “lue” er velbelagt i ældre og nyere dansk, men substantivet “lue” er i dag hyppigst i det faste udtryk “i lys lue”. Verbet lever i både dagligsprog (om ild) og i mere billedlig, stiliseret tekst (poesi, journalistik, taler).

• Falsk ven (norsk/svensk): Norsk lue betyder “hu(e), strikket hue” (hovedbeklædning). På dansk er det ord “hue”, ikke “lue”.
• Svensk: Den danske betydning svarer nærmest til svensk låga (substantiv) og flamma (verbum).
• Engelsk: “blaze”, “flame” (sb.); “to blaze”, “to flame” (vb.). Udtrykket “i lys lue” kan gengives som “in full blaze” eller “ablaze”.

“Lue” indebærer synlige flammer og stærk lysudsendelse. Sammenlignet med:

• Gløde: rødglødende uden flamme; jævn varme/lys.
• Ulme: svag forbrænding, ofte røgfyldt, uden flamme.
• Blafre: bevægelsesmønster for en flamme (ustabilitet), ikke nødvendigvis intensitet.

• Luende (participium/adjektiv): “en luende ild”, “luende røde kinder”.
• Luen (bestemt form af substantivet): “Luen slog op mod loftet”.

• Ordklasse: substantiv (en lue), verbum (at lue).
• Betydning: (sb.) klar flamme; (vb.) at brænde eller blusse klart og kraftigt.
• Stil: neutral til litterær, afhængigt af kontekst.

• En enkelt lue i mørket afslørede lejrbålet.
• Fanernes farver sås i skæret fra de luende fakler.
• Håbet luer selv i krisetider.
• Ilden luede kraftigt hele natten.
• Tørt fyrretræ får ofte bålet til at lue højere.