Lukas betydning
Ordet lukas er et uformelt dansk navneord, der primært bruges i talesprog som slang for “penge” eller “kontanter”. Det forekommer oftest i udtryk som “ikke en rød lukas” – altså “ikke en eneste skilling”. Derudover kendes Lukas (med stort) som et almindeligt fornavn med bibelsk oprindelse. I denne artikel behandles begge betydninger, men hovedvægten lægges på slangbetydningen, der som regel skrives med lille forbogstav.
Betydning
lukas fungerer i daglig tale som synonym til “penge”. Det kan bruges både i ental og i flertal og henviser som regel til kontanter, men kan i overført betydning dække alle former for økonomiske midler.
| Ordklasse | Substantiv (fælleskøn) |
|---|---|
| Udtale | [ˈluːkɑs] |
| Ental/flertal | en lukas / (mange) lukas |
| Betydning | Penge, kontanter; (i visse tilfælde) formue |
Etymologi
Oprindelsen er usikker, men der nævnes typisk to forklaringsspor:
- Fra fornavnet Lukas – navneordet kan være opstået som ironisk henvisning til evangelisten Lukas, der ifølge traditionen var læge og derfor forbandt man ham med “gode indtægter”.
- Fra tysk – enkelte kilder forbinder det med tysk slang Lukas i betydningen “tyvergebyr” eller “sparebøsse”. I 1800-tallets smørrebrødsdansk blev mange tyske låneord optaget, og nogle slog rod som kælne betegnelser for penge.
Der findes ingen endegyldig dokumentation, men begge hypoteser anerkendes af dialekt- og slangforskere.
Eksempler på brug
Nedenfor ses typiske sætninger fra både skriftsprog og mundtligt dansk:
- “Jeg har ikke en rød lukas på lommen.”
- “Hvis vi skal ud at rejse, skal der falde noget lukas først.”
- “Har du lånt ham mere lukas? Han betaler jo aldrig tilbage!”
- “Det kostede en hel del lukas, men det var det værd.”
- “De mangler lukas til at starte virksomheden.”
- “På festival løb vi hurtigt tør for lukas og måtte hjem før tid.”
Synonymer
- penge
- kontanter
- daler
- skillinger
- moneter
- bajere (ældre slang)
- lire
- dukater
- ståler
Antonymer
- ingen penge
- fallit
- pengeløs
- blank
Historisk udvikling
Første registrerede skriftlige brug af lukas i betydningen “penge” kan spores til slutningen af 1800-tallet i københavnske dagblade, men ordet har sandsynligvis været i cirkulation i mundtlig form tidligere. I 1950’erne indgår det hyppigt i arbejderkvarterernes slang, og i 1970-80’erne dukker det op i revyer og populærmusik.
Fra 1990’erne og frem er brugen dalet, men ordet overlever i faste vendinger (“ikke en rød lukas”, “tjene lukas”). Samtidig har engelsk påvirkning (“cash”, “bucks”) givet ny konkurrence blandt penge-slangudtryk.
Relaterede termer
- Lappen – slang for en 100-kroneseddel
- Plovmand – 500-kroneseddel
- Laks – 1.000-kroneseddel
- Skillinger – småpenge; ældre møntfod
Fornavnet “Lukas”
Med stort begyndelsesbogstav er Lukas et drengenavn, der stammer fra latin Lucas og græsk Loukas (“mand fra Lucania”). I Danmark blev navnet populært i 1990’erne og har ligget i top-20 over drengenavne siden da.
Den mest kendte historiske bærer er evangelisten Lukas, forfatter til Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger i Det Nye Testamente. Derfor har mange kirker, hospitaler og velgørende institutioner navn efter ham (fx Lægernes Missionsforbund “Lukas Stiftelsen”).
Kulturelle referencer
- I Cirkusrevyen 1968 synger Dirch Passer om at “mangle lukas til min skattebillet”.
- Politiserien Rejseholdet (2000) bruger udtrykket, når efterforskerne taler om honorarer til kilder.
- I nyere streetrap indgår linjer som “flere lukas, flere drømme”.
Sammenfatning
lukas er et farverigt dansk slangord for “penge”, oftest hørt i vendingen “ikke en rød lukas”. Ordet har tvetydig etymologi, men har været en del af byslangen siden 1800-tallet. Selvom det i dag anvendes mindre hyppigt, dukker det stadig op i daglig tale, revytekster og musik. Som egennavn (Lukas) har ordet desuden en bibelsk forankring og stor popularitet blandt danske forældre.