Lysfænomen Krydsord

Her er 2 gode bud på ord med 3 bogstaver til 'Lysfænomen'.

1. Lyn: Kraftig elektrisk udladning i atmosfæren, der skaber et intenst, forgrenende lysglimt og tordenskrald. Lyn kan forekomme mellem skyer, inden i skyer eller mod jorden, og deres form, varighed og lysstyrke varierer betydeligt.

2. Lys: Elektromagnetisk stråling i det synlige område, som gør verden synlig og former farver, skygger og kontraster. Metaforisk kaldes en begavet eller indsigtfuld person et lys, en der oplyser vejen og kaster klarhed over komplekse emner.

Disse 3 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Lysfænomen'.

1. Glød: Varm, blød lysudsendelse fra ophedede legemer eller ved efterlysende materialer. Gløden kan være rødlig til hvid, afhængig af temperatur, og associeres med hyggeligt skær fra ild, jern i essen eller selvlysende pigmenter.

2. Halo: Ringe, buer og prikker omkring Sol eller Måne forårsaget af brydning i iskrystaller højt i atmosfæren. Klassiske former inkluderer 22-graders-haloen, bisole, overhovedsbuer og komplekse kombinationer, der afslører krystallernes orientering og geometri.

3. Skær: Jævn, blid belysning eller refleks, som omhyller en scene uden hårde skygger. Skær beskriver også farvetone i lyset, som køligt eller varmt, og bruges om den følsomme atmosfære i tåge, sne eller på overskyede dage.

Her er 5 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Lysfænomen'.

1. Bisol: Lyspletter ved siden af Solen, også kaldet solhunde, forårsaget af brydning i sekskantede iskrystaller. Bisole kan være farvede nær indersiden mod Solen og ændrer position med Solens højde, ofte i koldt, cirrusskyet vejr.

2. Glans: Spejlende eller delvist spejlende lysrefleks fra glatte overflader, der giver højlys og skinnende udseende. Glansgrad afhænger af ruhed, materiale og belysning, og er central i perception af materialer som metal, keramik og lak.

3. Glimt: Meget kort, intens lysbegivenhed, naturlig eller teknisk, der markerer hurtig energifrigivelse. Glimt kan fryse bevægelser i fotografering, udløses af elektriske udladninger eller markere kosmiske fænomener som gammastråleudbrud med optisk efterfølge.

4. Gnist: Kortvarigt, lysende udbrud ved elektrisk udladning eller friktion, ofte ledsaget af sprød lyd. Gnistdannelse ses ved tændrør, statisk elektricitet og metal mod flint, og markerer ioniserede luftkanaler i miniatureformat.

5. Krans: Farvede ringe tæt omkring Sol eller Måne, skabt af diffraktion i små vanddråber eller meget fine partikler. Kransen viser ofte blålige indre og rødlige ydre toner og kan skifte hurtigt med skydækkets struktur og dråbestørrelse.

Disse 8 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Lysfænomen'.

1. Aurora: Latinsk betegnelse for polarlys, ofte brugt i videnskabelige og populære beskrivelser af fænomenet. Aurora kan antage rolige buer, pulserende striber eller eksplosive substorme, hvor farver og former forandrer sig på sekunder over store dele af himlen.

2. Bimåne: Svage lyspletter ved siden af Månen, analogt til bisole omkring Solen, dannet af iskrystalbrydning. De fremstår som blege, ofte hvide skær og kræver klare, isholdige cirrusskyer samt relativt lys måneskive for at blive synlige.

3. Fosfen: Lysfornemmelse uden lysindfald, fremkaldt af tryk på øjet, elektrisk stimulation eller spontane neurale udladninger. Opleves som gnister, flimmer eller pletter i mørke og illustrerer sansesystemets indbyggede støj og tærskler.

4. Glorie: Et lyst skær eller ringformet lys omkring et objekt, traditionelt afbildet omkring helgener men også et optisk fænomen omkring Sol, Måne eller eget skyggehoved. Glorien kan skyldes diffraktion og bagspredning i dråber eller krystaller.

5. Korona: Solens yderste atmosfære synlig under total solformørkelse som perlemorsskinnende strømme og vifter. Ordet bruges også om farvede diffraktionsringe tæt om Sol eller Måne, og konteksten afgør om man mener stjerneatmosfæren eller kransfænomener.

6. Lysbue: Stabil elektrisk udladning med blændende lys og høj temperatur mellem elektroder eller i plasma. Lysbuer anvendes i svejsning og belysning og opstår når feltstyrke og gasforhold muliggør vedvarende ioniseret kanal med intens stråling.

7. Morild: Bioluminescens fra plankton, der lyser blåt eller grønt når vandet forstyrres om natten. Bølger, årer eller svømmeres bevægelser udløser glimtende spor, som kan få kyster og skibe til at fremstå omgivet af eventyrligt skær.

8. Sydlys: Det antarktiske modstykke til nordlys, opstået når solvinden styrer elektroner ind i Jordens magnetfeltlinjer mod sydpolen. Fænomenet viser sig som farvede slør og bånd, der flammer op, henfalder og kan dække enorme områder af himlen.

Vi præsenterer her 7 ord med 7 bogstaver, der kan bruges til 'Lysfænomen'.

1. Fyrtårn: Kraftig lysgiver på kysten, der sender roterende eller blinkende signaler for at lede skibe sikkert. Billedligt er et fyrtårn en vejledende autoritet eller et orienteringspunkt, et ledelys i usikkerhedens tåge, som andre retter sig efter.

2. Natglød: Svagt himmelskær produceret af kemiske reaktioner og rekombination i den øvre atmosfære, synlig på meget mørke steder. Natglød farver himlen grønlig eller rødlige bånd og kan forveksles med svagt nordlys, men er mere jævnt fordelt.

3. Nordlys: Farvestrålende bånd på nattehimlen skabt af ladede solpartikler, der exciterer atmosfæriske gasser over den nordlige pol. Lyset danser som gardiner, buer eller stråler og varierer i farve fra grøn og rød til violet, afhængigt af gas og højde.

4. Regnbue: Spektralfarvede buer skabt af sollys, der brydes, reflekteres og spredes i regndråber. En regnbue viser et ordnet farvebånd med rød yderst og violet inderst og kan danne sekundære buer, skyggebuer og fine supernumerære striber.

5. Solhund: Almindelig betegnelse for bisol, hvor ekstra solpletter ses på hver side af Solen. De opstår ved bestemt orientering af iskristaller og kan ledsages af 22-graders-haloer og buer, hvilket giver et helt system af lyse figurer på himlen.

6. Stjerne: Selvlysende himmellegeme, der producerer lys ved kernefusion og skinner natten igennem. I overført betydning betegner ordet en berømt eller fremtrædende person, et lys i sin branche, hvis talent og glans kaster stråler over omverdenen.

7. Tågebue: En bred, bleg hvidlig bue dannet af diffraktion af sollys i mikroskopiske tågedråber. Den mangler regnbuens stærke farver og fremstår som et blødt lysbånd, ofte synligt fra høje punkter eller mod tågebanker over vand.

Til ledetråden 'Lysfænomen' fandt vi 16 passende ord på 8 bogstaver.

1. Blænding: Forstyrrende stærkt lys, der reducerer synsevnen, enten ved direkte kilde eller refleksioner fra flader. Blænding skaber ubehag, tab af kontrast og sikkerhedsrisici, og håndteres med solafskærmning, polarisering og mat overfladebehandling.

2. Brydning: Retningsændring af lys, når det passerer mellem medier med forskelligt brydningsindeks, styret af Snells lov. Brydning styrer linser, forvrænger pinde i vand og danner prismespektre og atmosfæriske mirager.

3. Ildkugle: Ekstra lysstærk meteor, som kan kaste skygger og efterlade glødende spor eller rumlen. Ildkugler opleves som pludselige, farverige flammer gennem himlen, ofte med fragmentering, blus og fortonkning før de forsvinder eller når jorden som meteoritter.

4. Kuglelyn: Sjældent rapporteret, lysende kugle forbundet med tordenvejr, der svæver, driver eller eksploderer. Dets fysik er ikke fuldt forstået, men beskrivelser omfatter farver, lugt og lyd, og det optræder ofte i nærheden af lynaktivitet og elektriske installationer.

5. Laserlys: Koherent, monokromatisk og retningsstabilt lys lavet ved stimuleret emission i et aktivt medium. Lasere skaber skarpe prikker, synlige stråler i røg og præcise interferensmønstre og anvendes fra kirurgi til kommunikation og måleteknik.

6. Lysglimt: Kortvarig, skarp lysning, naturlig eller kunstig, som fanger opmærksomheden og bryder mørket. I overført betydning er et lysglimt et tegn på håb eller indsigt, en pludselig idé, der oplyser et problemfelt eller en stemning.

7. Lyssøjle: Lodret stribe af lys, der synes at rejse sig fra en lyskilde, typisk Sol eller kunstigt lys, grundet refleksioner i flade iskrystaller. Søjlen kan også ses under kilden, afhængigt af observatørens position og krystallernes orientering.

8. Perlemor: Skinnende, iriserende materiale i muslingeskaller, hvor lagdelte nanostrukturer giver stærk interferens. Det silkeagtige skær bryder lyset i fine farvegradueringer, der ændres med bevægelse og belysning, og efterlignes i dekorative overflader.

9. Polarlys: Samlebetegnelse for nordlys og sydlys, drevet af vekselvirkninger mellem solvinden og magnetosfæren. Polarlys fremtræder som blafrende gardiner, bølger eller spiraler og giver nattehimlen et dynamisk farvespil, der afhænger af solaktiviteten og atmosfærens sammensætning.

10. Skumring: Overgangen mellem dag og nat, hvor spredt sollys belyser himlen efter solnedgang eller før solopgang. Skumringens faser ændrer farver og kontraster, og stjernehimlen toner gradvis frem, mens kunstlys bliver mere dominerende.

11. Solblink: Gnistrende refleksioner fra bølger eller blanke overflader, hvor små facetter spejler Solen mod observatøren. Blinkene danser, brydes og intensiveres med vind og bølgefelt, og kan danne glitrende tæpper på hav og sø.

12. Solglimt: Pludselig, kort eksponering af sollys gennem skybrud eller mellem bygninger og træer. Glimtet kan fremhæve støv og partikler i luften og skabe dramatisk lys på scener, landskaber eller interiører i brøkdele af et sekund.

13. Solsøjle: En særlig lyssøjle set over eller under Solen ved lave højder, som dannes ved spejlende refleksion i vandrette isplader. Farven kan antage varme toner ved solopgang og solnedgang og flimre, når krystallerne svæver og drejer.

14. Spektrum: Kontinuum eller linjer af farver og bølgelængder adskilt efter dispersion, emission eller absorption. Spektra afslører stofs sammensætning, temperatur og bevægelse og er fundamentet for astronomi, kemi og materialekarakterisering.

15. Sølvrand: Lys kant om skyer belyst bagfra, hvor diffraktion og spredning ved skykanter intensiverer randen. Udtrykket bruges også billedligt om håb i modgang, men optisk er det en real forstærkning ved kanter med tynde vanddråbelag.

16. Tågeskær: Blød, diffus lysning i tåge, hvor Mie-spredning udvisker kontraster og giver scener et drømmeagtigt udtryk. Lyskegler fra lamper eller biler bliver tydelige som synlige volumener, og afstande virker længere på grund af kontrasttab.

Vi har samlet 10 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden 'Lysfænomen'.

1. Aftenrøde: Varmrød til orange farvning af himlen efter solnedgang, forårsaget af længere stråleveje og selektiv spredning. Aerosoler og skyer forstærker effekten, som kan brede sig i bælter og mønstre, der efterlader himlen glødende længe.

2. Alpenglød: Varm, rosa til rødlig glød på bjergtinder efter solnedgang eller før solopgang, hvor diffus spredning farver lyset. Effekten kan virke som om bjergene lyser indefra, selv når Solen ikke længere er synlig.

3. Efterglød: Svagt, vedvarende lys efter et stærkt lysudbrud eller solnedgang, forårsaget af spredning, emission eller vedvarende reaktioner. I atmosfæren giver partikler og aerosoler en farvet himmel længe efter Solens disk er forsvundet.

4. Farvespil: Skiftende, levende farver opstået ved interferens, diffraktion, spredning eller multiple refleksioner i materialer og overflader. Ses i sæbebobler, oliehinder, mineraler og fjer, hvor små strukturvariationer ændrer de observerede nuancer dynamisk.

5. Irisering: Regnbueagtigt farvespil fra tynde lag eller små partikler, hvor interferens og diffraktion selektivt forstærker farver. Ses i olie på vand, perlemor, skyer og sommerfuglevinger og skifter med betragtningsvinkel og belysning.

6. Komethale: Lysstriben fra en aktiv komet, bestående af støv- og ionhaler, der reflekterer og fluorescerer i sollys. Halernes retning styres af solvinden og strålingstryk, og kan danne dramatiske vifter, bøjninger og adskilte komponenter.

7. Morgengry: Det første lys før solopgang, hvor himlen langsomt lysner fra dybblå til rosa og orange. Gryets farver og intensitet afslører atmosfæriske forhold, og fænomenet ledsages ofte af tydelige skumringsstråler og fine farvegradueringer.

8. Månekrans: Farvet ring tæt om Månen forårsaget af diffraktion i små vanddråber, ofte med blålig indre kant. Den fremstår bedst ved tynde skyslør og skifter med dråbestørrelse, afstand og mængde af højtliggende skyer.

9. Månesøjle: En lysende lodret stribe over eller under Månen, fremkaldt af iskrystalrefleksioner i kolde, klare nætter. Den virker ofte mere subtil end solsøjler, men kan strække sig imponerende langt på rolige, frostklare vinteraftener.

10. Oplysning: Gørelse af noget lyst og synligt, fysisk ved belysning eller intellektuelt ved viden og indsigt. Historisk betegner Oplysningstiden en periode præget af fornuftens lys, hvor sandhed og klarhed skulle gennemtrænge mørket af uvidenhed.

Vi præsenterer her 7 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Lysfænomen'.

1. Dispersion: Bølgelængdeafhængig brydningsindeksvariation i materialer, som adskiller hvidt lys i spektralfarver. Prismeeffekter, regnbuer og farvekromatisk aberration i linser er klassiske manifestationer af dispersion.

2. Gegenglans: En svag lysplet modsat Solens position på himlen, også kaldet gegenschein, forårsaget af bagspredning i interplanetarisk støv. Den ses bedst fra mørke, klare steder, hvor nattehimlen er fri for lysforurening og måneskin.

3. Lyskaustik: Fokuserede mønstre af lys koncentreret af buede reflektorer og brydende flader, som i bølgespil på bassinbunde. Kaustikker fremhæver optiske baner og kan danne komplekse, skiftende net af lys og skygge.

4. Månestribe: Lysende, sølvhvid stribe af refleksion på vandflader fra Månen, der tegner en vej mod observatøren. Den afhænger af bølgegeometri og betragtningsvinkel og virker bred og brudt, men består af mange små glimt.

5. Opalescens: Mælket, blålig til rødlig skiftende glans fra kolloide systemer, som i opaler, forårsaget af spredning af lys. Effekten giver dybde og levende farver, der ændrer sig med indfaldsvinkel og partiklers størrelsefordeling i materialet.

6. Refleksion: Lys, der kastes tilbage fra overflader, spejlende eller diffus, afhængigt af ruhed og materiale. Spejlbilleder, glint på vand og lys fra hvide vægge er hverdagsudtryk for refleksionsloven og energibevaring.

7. Skyggebånd: Bølgelignende, grå striber, der løber hen over lyse overflader lige før og efter total solformørkelse. De opstår fra atmosfærisk scintillation af den smalle solsegl og bevæger sig hurtigt, som et subtilt, flygtigt mønster.

Vi har fundet disse 39 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Lysfænomen':

1. Bailyperler: Perler af lys ved solformørkelsens rand, når sollys siver gennem månelandskabets dale. Sekunder før totalitet smelter perlerne sammen med diamantringen, og deres mønster afslører detaljer om månens topografi.

2. Diamantring: Bragende lyst glimt på solranden ved næsten total formørkelse, hvor en sidste lysperle skinner fra bag Månen. Effekten fremstår som en juvel på en mørk ring og markerer overgangen til totalitet.

3. Diamantstøv: Mikroskopiske iskrystaller i meget kold luft, der glitrer i sollys og kan skabe haloer og søjler. Partiklerne svæver i vindstille vejr og giver en gnistrende, næsten magisk atmosfære i polare og arktiske områder.

4. Diffraktion: Bøjning og udbredelse af lys omkring kanter og gennem små åbninger, der skaber interferensmønstre. Fænomenet ses i kranse om lys, farvekantede skygger og de finmønstrede ringe fra smalle spalter.

5. Fluorescens: Umiddelbar lysudsendelse fra et stof efter absorption af kortere bølgelængde, ofte UV til synligt. Udslukningen sker hurtigt efter excitationen ophører, og fænomenet bruges i markører, sikkerhedstryk, mineralogi og biologisk billeddannelse.

6. Grønt glimt: Kortvarigt, smaragdgrønt blink i det øverste solrandsøjeblik ved solnedgang eller -opgang, forårsaget af refraktion og dispersion i atmosfæren. Fænomenet varer brøkdele af et sekund til få sekunder og kræver klar horisont og stabile luftlag.

7. Gudsstråler: Folkelig betegnelse for krepuskulære stråler, hvor sollys bryder gennem skyhuller som lysfingre. De fremstår som helligt, scenisk lys i malerier og fotografi, og deres synlighed afhænger af støv, tåge eller dråber i lysbanen.

8. Interferens: Superposition af lysbølger, som giver forstærkning og udslukning i rumlige mønstre. Interferens skaber tyndfilmsfarver, Newton’s ringe og præcise frynsemønstre i optiske instrumenter som Michelson-interferometre.

9. Meteorsværm: Periodisk maksimum i stjerneskud, når Jorden krydser en komethales meteoroidespor. Kendte sværme som Perseiderne og Geminiderne giver mange lysstriber i timen, ofte med fælles radiants, farver og lejlighedsvise ildkugler.

10. Stjerneskud: Lysstribe på nattehimlen fra en lille meteoroide, der brænder op i atmosfæren. Hyppigheden stiger under meteorsværme, og farve, længde og lysstyrke afhænger af hastighed, masse og sammensætning af indtrængende partikler.

11. Zodiakallys: Svagt kegleformet skær langs ekliptika kort efter solnedgang eller før solopgang, skabt af sollys spredt i interplanetarisk støv. I meget mørke forhold kan det nå hele vejen over himlen og mødes med modglansen.

12. Efterbillede: Visuel fornemmelse, der persisterer efter at stimulus forsvinder, ofte med komplementær farve. Forårsaget af fotoreceptors og neurale tilpasningsprocesser, ses det som pletter efter kamera-blitz eller stirren på stærke farver.

13. Fata morgana: Kompleks mirage med stakkede, strakte og vendte billeder af fjerne objekter, typisk over varme eller kolde horisonter. Navnet stammer fra sagnfiguren Morgan le Fay og bruges om særligt dramatiske, flerlags luftspejlinger.

14. Fosforescens: Forsinket lysudsendelse fra et materiale efter excitation, hvor energien lagres i fælder og frigives langsomt. Glow-in-the-dark pigmenter er klassiske eksempler, og eftergløden kan vare fra sekunder til timer afhængig af materialets egenskaber.

15. Heiligenskær: Lys ring omkring observatørens hovedskygge på tågede eller dugvåde overflader, også kendt som heiligenschein. Effekten opstår ved bagspredning og fokusering af lys af dråber tæt på returlinjen, og forstærkes ofte af små facetter og linseeffekter.

16. Linserefleks: Uønskede reflekser og pletter i billeder, ofte som ringe eller striber, når stærke lyskilder rammer optik. Fænomenet, kendt som lens flare, afhænger af belægninger, blænderblade og vinkler, og kan også bruges kreativt.

17. Luftspejling: Optisk fatamorgana skabt af brydning i luftlag med forskellige temperaturer, så fjerne objekter synes forskudte, spejlede eller svævende. Vejspejlinger, flakkende horizontbilleder og forvrængede skibe er klassiske former, der ændrer sig med temperaturgradienter.

18. Miespredning: Spredning på partikler omtrent på størrelse med bølgelængden, fremtrædende i tåge og skyer og relativt hvidlig. Den svage bølgelængdeafhængighed giver mindre farveadskillelse og en mere jævn lysning af himlen.

19. Polarisation: Retningsorden i lysets elektriske felt, lineær, cirkulær eller elliptisk, opstået ved spredning, refleksion eller gennem polarisatorer. Polariseret lys reducerer blænding, afslører spændinger i materialer og bruges i displays og måleteknik.

20. Dopplereffekt: Ændring i observeret frekvens og bølgelængde fra en kilde i bevægelse, gældende også for lys. Effekten forklarer rød- og blåforskydning astronomisk, samt hastighedsmåling i radar og visualisering i spektroskopi og medicinsk billeddannelse.

21. Lysforurening: Uønsket kunstigt lys, der lysner nattehimlen og skjuler stjerner, samt skaber blænding og energispild. Fænomenet producerer glødkupler over byer og påvirker økosystemer, menneskers søvn og astronomiske observationer betydeligt.

22. Perlemorskyer: Stratosfæriske skyer med stærkt iriserende farvespil, typisk synlige i polarområder ved solnedgang og -opgang. Deres små, ensartede partikler skaber intens diffraktion og giver skyerne en metallisk, glansfuld overflade, der kan virke uvirkelig og levende.

23. Sæbebobleskær: Irisering i tynde sæbefilm, hvor interferens giver vandrende farvebånd og mørke noder, der afslører lagtykkelser. Farvemønstrene er flydende og følsomme for luftstrømme, fordampning og tyngdekraft, hvilket gør fænomenet yderst dynamisk.

24. Bioluminescens: Lysproduktion i levende organismer via kemiske reaktioner som luciferin-luciferase systemer. Ses hos ildfluer, dybhavsdyr og mikroorganismer, og bruges til lokkemad, kamuflage, kommunikation og jagt i mørke omgivelser.

25. Blåforskydning: Forkortelse af bølgelængde mod blå, når lyskilden nærmer sig observatøren, eller i gravitationelle potentialer. Fænomenet bruges til at måle stjerners og galaksers bevægelser og kan ses i spektre som systematiske linjeforskydninger.

26. Dobbeltregnbue: To koncentriske buer, hvor den ydre er svagere og farverækkefølgen er omvendt på grund af to interne refleksioner i dråberne. Mellem buerne ses ofte det mørkere område kaldet Alexanders bælte, som tydeliggør kontrasten mellem himmelzonerne.

27. Prismespektrum: Farverig vifte skabt når hvidt lys passerer gennem et prisme og adskilles ved dispersion. Klassisk demonstration af lysets sammensætning, hvor bølgelængdeafhængige brydningsvinkler danner et ordnet bånd fra rød til violet.

28. Rødforskydning: Forlængelse af lysets bølgelængde mod rød, typisk ved kosmisk udvidelse eller bevægelse væk fra observatør. I spektre ses linjer forskudt, hvilket afslører afstand, hastighed og dynamik i fjerne galakser og eksplosioner.

29. Stjerneblinken: Scintillation af stjerner, hvor atmosfærisk turbulens får dem til at funkle og skifte i lysstyrke og farve. Planeter blinker mindre grundet deres tilsyneladende større skive, hvilket illustrerer optisk gennemsnitning gennem luften.

30. Brockenspektret: Forstørret egen skygge, ofte omgivet af en farvet glorie, projiceret på tåge eller skyer modsols fra en bjergtop. Figuren kan virke spøgelsesagtig og bevæger sig med observatøren, mens kransen omkring hovedet varierer med dråbestørrelse og belysning.

31. Kemiluminescens: Lys udsendt direkte fra kemiske reaktioner uden nævneværdig varmeudvikling, som i glowsticks. Reaktionsveje skaber exciterede produkter, der deeksciterer med fotonemission, og fænomenerne bruges i analyser, signalering og dekorative effekter.

32. Sankte elms ild: Elektrisk koronaudladning som blåligt-lilla skær omkring skibsmaster, flyvinger eller kirketårne under tordenagtigt vejr. Fænomenet er svagt, kontinuerligt og summende, og har historisk været tolket som varsler, men skyldes intens feltstyrke og ionisering af luften.

33. Radioluminescens: Lys udsendt af materialer udsat for ioniserende stråling, hvor excitation og rekombination giver fotoner. Radiumbelagte urskiver og moderne tritiumbaserede markører bruger fænomenet til vedvarende selvlysende markeringer uden ekstern belysning.

34. Skumringsstråler: Solstråler, der synes at udgå som vifter fra Solen, afgrænset af skyer eller bjerge, og synlige via spredning på partikler. Perspektivet får de parallelle stråler til at konvergere, hvilket skaber dramatiske mønstre over horisonten.

35. Triboluminescens: Lys der opstår ved mekanisk påvirkning, fraktur eller gnidning af visse krystaller og sukker. Når bindinger brister, dannes ladningsseparation og mikroudladninger, som kan give synligt lys i mørke ved brud eller knusning.

36. Cherenkovstråling: Blåligt lys fra ladede partikler, der bevæger sig hurtigere end lysets fasehastighed i et medium, som vand. Koniske bølgefronter danner karakteristisk glød, anvendt i detektionssystemer i reaktorer og højenergifysik.

37. Rayleighspredning: Spredning af kortbølget lys på små partikler og molekyler, hvilket gør himlen blå og solnedgange røde. Intensiteten afhænger stærkt af bølgelængde og skaber farvemætning i klare, rene luftlag.

38. Nattelysende skyer: Noctilucente skyer i mesosfæren, der lyser sølvblåt mod en dybblå sommernatshimmel, når de oplyses af Solen under horisonten. De er sæson- og breddegradsafhængige og fremstår som fine, bølgende bånd højt over almindelige skyer.

39. Tyndfilmsinterferens: Farver og mørke bånd skabt af interferens mellem lys reflekteret fra for- og bagside af en tynd belægning. Ses i olie, anodiserede lag og antirefleksbelægninger, hvor lagtykkelser styrer hvilke bølgelængder der forstærkes eller udslukkes.

Tak fordi du læste med - i denne artikel har vi samlet hele 97 forskellige løsningsforslag til krydsord med ledetråden "Lysfænomen". Som krydsordsekspert har jeg forsøgt at dække både korte og længere ord, fagudtryk og mere almindelige betegnelser, så der forhåbentlig var noget, der passede til netop din opgave.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte. Mangler du stadig et ord, eller vil du have hjælp til at passe et forslag ind i din krydsordsplade (antal bogstaver, bogstaver på bestemte pladser osv.), så skriv endelig - vi hjælper gerne videre.

Vil du finde endnu flere løsninger og inspiration til krydsord, gåder og ordspil, kan du besøge Homepage.dk, hvor vi løbende publicerer nye indlæg, lister og tips.

God fornøjelse med krydsordene - og held og lykke med at finde det helt rigtige lysfænomen!