Mågefugl Krydsord

Kun et enkelt ord på 3 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Mågefugl'.

1. Alk: Søfugl i alkefamilien, sort-hvid med kraftigt næb og lodret holdning i vandet. Dykker efter fisk, ofte i kolde, kystnære have. I Danmark ses den især vinter og forår. Robust svømmer, der tilbringer det meste af livet på åbent hav.

Til ledetråden 'Mågefugl' fandt vi 4 passende ord på 4 bogstaver.

1. Måge: Almindelig kystfugl i Danmark, kendt for sin tilpasningsevne, lyse dragt og høje skrig. Lever af fisk, affald og alt spiseligt. Ordet bruges også i daglig tale som verbum i udtrykket “at måge sne” om at skovle eller rydde sne kraftigt.

2. Ride: Søfugl i mågegruppen med sort ben og karakteristisk sort vingespids uden spejl. Ynder stejle fuglefjelde og åbent hav. Ordet er også et almindeligt dansk verbum: at ride på en hest. I krydsord kan begge betydninger være relevante.

3. Ryle: Samlebetegnelse for små vadefugle (sandpipers) med tynde næb og livlige bevægelser. Finder føde i mudderflader og strandenge. Mange arter passerer Danmark under træk. Kendes på størrelse, næblængde og fodringstakt. En udfordrende, men fascinerende bestemmelsesgruppe.

4. Vibe: Karakteristisk vadefugl med kam på hovedet, metalgrøn ryg og sort-hvid underside. Udbredt på enge og marker, men presset af dræning. Kendt for akrobatisk parringsflugt. Vibe er også et dansk fornavn og efternavn, hvilket giver ordet ekstra krydsordsværdi.

Vi præsenterer her 5 ord med 5 bogstaver, der kan bruges til 'Mågefugl'.

1. Kjove: Piratiske mågefugle (skuaer), der chikanerer måger og terner for at stjæle fangst. Slanke til kraftige, brunlige til grå toner og spidse vinger. Ses på træk langs kyster. Navnet dækker gruppen; artsbestemmelse sker på haleprojektion, størrelse og vingetegning.

2. Klyde: Elegant vadefugl med lang, tynd, opadbøjet regning og sort-hvid dragt. Fodrer ved at fejende svinge næbbet i lavt vand. Danner kolonier på lavvandede salt- og brakvandsområder. En signaturart for danske strandenge og våde naturgenopretninger.

3. Lunde: Karismatisk alkefugl med farvestrålende, trekantet næb i sommerdragt. Yngler i huler på klippeøer i Nordatlanten. Ses sporadisk i Danmark på havet. Ordet Lunde bruges også som efternavn og stednavn i Norden, hvilket giver en fin krydsordsdobbelttydning.

4. Tejst: Sortbrun alkefugl med tydelige hvide vingefelter og røde ben. Hyppig langs klippekyster, dykker adræt efter småfisk. I Danmark mest set omkring Bornholm og som trækgæst. Karakteristisk, lavtflyvende silhuet lige over bølgetoppe i blæst.

5. Terne: Sværmerisk, slank mågefugl med spids næb og elegante dyk efter fisk. Dækker flere arter i Danmark. Ordet har også ældre dansk betydning: en “terne” var en ung kvinde/tjenestepige, fx brudeterne. Dobbeltheden gør ordet stærkt i krydsord.

Her er 3 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Mågefugl' i dit krydsord.

1. Hjejle: Mellemstor plover med gyldne pletter, klar hvit bug og karakteristiske kald. Selvom oftest forbundet med heder og fjelde i Norden, ses den i Danmark på træk og vinterraste. Flokdannende og sky, finder føde på enge, marker og strandenge.

2. Lomvie: Strømlinet alkefugl med mørk overside og hvid underside, skarp profil og tæt flokadfærd ved fuglefjelde. Dykker dybt efter fisk. I Danmark ses den mest på havet uden for yngletiden. Forveksles nogle gange med alk, men har smallere næb.

3. Rødben: Vadefugl med markante orangerøde ben, pletmønstret overside og hvid bagkant i vingen. Meget stemmefør. Ynder kystnære enge, strandenge og laguner. Hyppig ynglefugl i Danmark, men afhængig af græsning og passende vandstand. Let at kende på benfarven.

Vi har fundet ét ord med 7 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Mågefugl'.

1. Gråmåge: Nordlig, stor måge med meget lyse, grålige til hvide nuancer og uden sorte vingesporer. Ofte vintergæst ved kyster. Kendes på blød kontrast og kraftig bygning. Tilstedeværelse varierer med arktiske isforhold og fødetilgængelighed i nordatlanten.

Til ledetråden 'Mågefugl' fandt vi 5 passende ord på 8 bogstaver.

1. Havterne: Langdistancemester, der trækker fra arktiske ynglepladser til Antarktis. Ligner fjordterne, men med mere ensfarvet rødt næb om sommeren og længere halelommer. Ruger i kystnære kolonier. Kendt for aggressiv forsvar af redepladser mod indtrængere.

2. Rovterne: Den største terne (Caspian Tern), med kraftigt, rødt næb og majestætisk flugt. Ynder kyster, fjorde og store søer. Tager fisk ved overfladedyk og kan dække store afstande. En markant, fåtallig gæst i Danmark, let kendelig på næbbets størrelse.

3. Sodterne: Tropisk terne (Sooty Tern) med mørk overside og lys underside, meget havbunden og sjælden i Europa. Kendt fra store kolonier på oceaniske øer. I Danmark ekstrem sjælden gæst, oftest efter storme. Slank, hurtigflyvende og langt fra kysteng-terners levesteder.

4. Svartbag: Danmarks største måge med kulsort ryg, kraftig gul næb og lyse ben. En dominerende ådsel- og rovfugl langs kyster og på holme. Kendt for at plyndre reder, tage fisk og skaldyr, og for sin dybe, brummende stemme.

5. Sølvmåge: Stor, robust måge med grå ryg og lyse flyvefjer, udbredt ved kyster og havne. Opportunistisk fødesøger, ofte set ved fiskeindustrier og lossepladser. Klassisk “havmåge”, der let kendes på gul næb med rød plet og lyse ben.

Til ledetråden 'Mågefugl' fandt vi 11 passende ord på 9 bogstaver.

1. Alkekonge: Meget lille alkefugl, kompakt og mørk med lyse tegninger i ansigtet. Optræder i kæmpetal i Nordatlanten, men ses også i Danmark under vinter og efterårsstorme. Dykker som en prop. En kærkommen, livlig gæst på blæsevejrsobs.

2. Dværgmåge: Lille, yndefuld måge med korte ben, mørkt undersidebånd i flugt og delikat fremtoning. Ses især på træk og i vådområder. Fanger insekter over vandfladen og kan minne om terner i adfærd. En eftertragtet, men ikke sjælden, gæst.

3. Hættemåge: Lille til mellemstor måge med chokoladebrun (sommer) eller antydet hætte (vinter). Meget social ved søer, enge og havne. Kendt for sprøde kald og elegante kast. Spiser insekter, smådyr og menneskeskabt føde. Hyppigt set i parker og bynære vådområder.

4. Odinshane: En phalarope, der ofte svømmer om føden og danner hvirvler i vandet. Hunnen er farvestrålende, mens hannen er mere afdæmpet, omvendt af de fleste fugle. Sjælden, men regelmæssig trækgæst i Danmark. Ses især ved kystnære lavvandede områder.

5. Sandløber: Lille, lys vadefugl, der spurter frem og tilbage med bølgerne på sandstrande. Kort, sort næb og sorte ben. Ses oftest vinter og træk i Danmark. Kendetegnes af sin rastløse løbestil og præference for åbne, hvide sandflader ved kysten.

6. Sandterne: Kraftig, kortnæbbet terne (Gull-billed Tern) med tykt sort næb og mere mågelignende jagtadfærd. Tager insekter og smådyr over strandenge, laguner og fladvand. Sjælden gæst i Danmark. Dens robuste profil og adfærd adskiller den tydeligt fra andre terner.

7. Sildemåge: Slank, havtilknyttet måge med mørkere grå til næsten sort ryg, gule ben og elegant silhuet. Meget havgående, ofte set på trawlere. Trækker langt og raster i større flokke. Skelnes fra sølvmåge ved mørkere overside og smallere vinger.

8. Sortterne: Moserelateret terne med mørk (næsten sort) underside i sommerdragt, elastisk flugt og insektjagt over rørskove. Ses især på træk gennem Danmark. Stærkt knyttet til ferske vådområder. Skiller sig ud fra de mere havbundne terner ved levested og fødevalg.

9. Storkjove: Great Skua, kraftpakke blandt mågefugle. Tykhalsede, tunge vinger, brune toner og lyse vingebånd. Røverisk adfærd, angriber endda suler for bytte. Ses sjældent, men regelmæssigt i blæst langs kyster. En frygtindgydende silhuet over oprørt hav.

10. Stormmåge: Mellemstor måge med relativt spinkel fremtoning og grønliggule ben. Udbredt i Danmark både ved kyst og inde i landet. Kendes fra sølvmåge ved mindre størrelse, mildere udtryk og mere ensartet grå ryg. Ynder marker, søer og fjorde.

11. Thorshane: Nordlig phalarope med kraftigere kropsbygning end odinshane. Opholder sig på åbent hav uden for yngletid. Sjælden i Danmark, men kan blæses ind i efterårsstorme. Kendes på svømmeadfærd, vejrbidt udseende og karakteristiske kald. En pelagisk specialitet.

Her er 8 gode bud på ord med 10 bogstaver til 'Mågefugl'.

1. Dværgterne: Meget lille terne med gul næbspids, sort hætte og hurtig, flimrende flugt. Strengt kystbunden og sårbar over for forstyrrelse, da den ruger på åbne sandstrande. En prioriteret beskyttelsesart i Danmark, knyttet til uforstyrrede kysthabitater.

2. Fjordterne: Udbredt dansk terne med rød næbspids, sort isse og lange halelommer. Dykker efter småfisk i fjorde, havne og søer. Kendes fra havterne ved mørkere næbsspids og lidt kortere træk. Ynder sandbanker og øer til kolonirugning om sommeren.

3. Kongeterne: Stor, lysskindet terne (Royal Tern) med orange næb, lang krop og elegant flugt. Tropisk-subtropisk art, meget sjælden i Nordeuropa. Kan forveksles med rovterne, men næbfarve og proportioner hjælper. En sensationel forekomst, når den opdages her.

4. Præriemåge: Også kendt som Franklinstype Leucophaeus pipixcan; en nordamerikansk art, der sjældent dukker op i Vesteuropa. Slank, elegant og aktiv i flugt, med mørk hætte i sommerdragt. Findes ved søer, vådområder og fladkyster under træk og raster.

5. Rosenterne: Sjælden gæst i Danmark, yndefuld med svagt rosatonet underside, lys krop og lange halefjer. Ynder varme kyster. Skelnes fra fjord- og havterne ved sart farvetone, lange vinger og elegante proportioner. En eftertragtet art blandt feltornitologer.

6. Sabinemåge: Elegant, lille havmåge med markant tre-farvet vingetegning (sort, hvid, grå) og mørkt hættefelt i sommerdragt. En sjælden trækgæst i Danmark, oftest efter kraftigt blæsevejr. Opholder sig på åbent hav, lever af småfisk, krebsdyr og overfladeinsekter.

7. Splitterne: Stor terne med sort næbspids, lys krop og elegant sort “hætte.” Kendes på sin kraftige, skarpe stemme og høje dyk. Danner kolonier på sand- og grusøer. Ordet optræder også i udtrykket “splitterravende,” som forstærker; en sjov krydsords-vinkel.

8. Stenvender: Kompakt vadefugl, der vender tang og sten for at finde føde. Skarpt tegnet i sommerdragt, mere afdæmpet om vinteren. Ses langs kyster, moler og stenede strande. Karakteristisk, beslutsom adfærd og orangerøde ben gør den relativt let at identificere.

Vi har fundet disse 18 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Mågefugl':

1. Brilleterne: Bridled Tern med fin, lys “brille” om øjet og mørk overside. Oceanisk art, kun undtagelsesvist i vores farvande. En drømmeart for mange skærgårds- og havobsere. Adfærd og proportioner adskiller den tydeligt fra de almindelige nordeuropæiske terner.

2. Lille kjove: Long-tailed Jaeger, den mindste kjove, elegant med meget lange halefjer i sommerdragt. Slank profil, smalle vinger og yndefuld flugt. Trækker over havet, sjælden men årlig. Opdages ved proportioner, haleform og let, akrobatisk jagt på småfugle og insekter.

3. Mellemkjove: Pomarine Skua med karakteristiske skeformede halefjer i sommerdragt og kraftigere krop end almindelig kjove. Sjælden, men årligt forekommende på træk ved kyster. Jagter føde ved kleptoparasitisme og egen fangst. Imponerende, muskuløs havjæger i blæsevejr.

4. Polarlomvie: Nordlig søfugl, ligner lomvie, men med tykkere næb og hvide markeringer i næbroden. Tættere knyttet til arktiske farvande. Sjælden i Danmark, oftest om vinteren. Adskillelse fra lomvie kræver godt kig på næbform, hovedtegninger og kropsbygning.

5. Præstekrave: Lille plover med tydelig, sort halsring som “præstekrave,” lys underside og hurtige, korte løb. Ruger på grus og sand nær kyster og søer. Kendes på karakteristiske kald og adfærd. Omfatter flere arter i Danmark, fx lille og stor præstekrave.

6. Strandskade: Sort-hvid vadefugl med langt, orange næb til at åbne muslinger. Højlydt og iøjnefaldende ved kyster, strandenge og vader. Ruger på åbne flader og sandbanker. Ofte blandt de første vadefugle, man lærer at kende i Danmark.

7. Kaspisk måge: Slank, stor måge med langstrakt hals, smalt hoved og lang næbprofil. Stammer fra Sortehavsområdet, men ses nu oftere i Danmark, især vinter. Kendes fra sølvmåge på proportioner, lyse håndsvingfjer og adfærd. En udfordrende artsbestemmelse for mange.

8. Bonapartemåge: Elegant, lille nordamerikansk måge, lidt hættemågelignende med mørkt hoved i sommerdragt. Sjældent observeret i Danmark, typisk i vinterhalvåret. Fint, spinkelt næb, slank fremtoning og aktiv fouragering. En eftertragtet art ved havne og kystlaguner.

9. Elfenbensmåge: Rent hvid arktisk måge, tæt knyttet til iskanter og polarhav. Meget sjælden i Danmark. Slank med sort næbspids og mørke ben. Indikator for arktiske økosystemer og følgfugl ved isbjørnes ædegilder. En mytisk art for mange fuglekiggere.

10. Franklinsmåge: Nordamerikansk måge med mørkt hoved i sommerdragt og markant rosatonet bug i vinter. Sjælden transatlantisk gæst hos os. Kendes fra andre småmåger ved vingemønster, næbform og proportioner. Ofte knyttet til åbent vand, havne og fladkyster.

11. Grønlandsmåge: Lys, ret stor arktisk måge, næsten uden mørke felter i vingerne, der ses som vintergæst. Smuk, dæmpet farvetegning med ensartet lyse fjerdragt. Fortrinsvis kystnær, tilknyttet kolde have og drivis. Skelnes fra gråmåge ved lidt mindre størrelse.

12. Dobbeltbekkasin: Mellemstor vadefugl med lang, lige regning og kraftigt stribet ryg og hoved. Kendes på svirrende, “brægende” lyd i parringsflugt, skabt af halefjerene. Opholder sig på fugtige enge, moser og kær. Svær at få øje på uden for flugtkald.

13. Ringnæbbet måge: Nordamerikansk måge med tydelig mørk ring på det gule næb og grå ryg. Sjælden gæst i Danmark, oftest om vinteren. Let at overse i flokke af almindelige måger. Opdages ved næbringen, proportioner og fint vingemønster.

14. Almindelig kjove: Parasitisk kjove (Parasitic Jaeger), slank med smal haleprojektion og kontrastrige undervinger. Jager terner og måger for at tvinge dem til at slippe bytte. Ses under efterårstræk langs vestkysten. Fascinerende jager med rap flugt og målrettede angreb.

15. Hvidvinget terne: Kontrastrig terne (Chlidonias leucopterus) med sorte undersidepartier i sommerdragt og lyse vinger. Trækker gennem Danmark i mindre antal. Jager insekter over søer og enge. Kendes fra sortterne ved mere hvidt i vingerne og forskellig kropsproportion.

16. Sorthovedet måge: Middelstor måge med helsort hoved i sommerdragt, kraftigt hvidt vingespejl og dybtrødt næb. Sjælden, men regelmæssigt forekommende i Danmark. Let at kende fra hættemåge ved større størrelse, mere kontrastrig dragt og helt sort hætte.

17. Hvidskægget terne: Slank, elegant Chlidonias-terne med lysere kropsfarver, grå vinger og karakteristisk ansigtstegning. Ses sporadisk i Danmark under forår eller efterår. Fortrinsvis knyttet til lavvandede ferskvandsområder. Adskiller sig fra sortterne ved lysere helhedsindtryk.

18. Middelhavssølvmåge: Ligner sølvmåge, men ofte med mere kraftig bygning, gule ben og lidt anderledes vingemønster. Hjemmehørende omkring Middelhavet, men kan optræde i Nordeuropa. Artsbestemmelse kræver erfaring, da overlappet med sølvmåge og kaspisk måge kan være stor.

Tak fordi du læste vores liste med 56 forskellige løsningsforslag til krydsordet med ledetråden Mågefugl. Vi har samlet alt fra de mest almindelige navne til mere obskure muligheder, så du forhåbentlig blev klogere på, hvilke svar der kan passe i netop dit krydsord.

Vi håber, du fandt det, du søgte - enten det præcise ord eller inspiration til at tænke i nye retninger. Hvis der alligevel er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at vende tilbage eller skrive en kommentar, så vi kan hjælpe videre.

Vil du have flere forslag og løsninger til andre krydsord, kan du finde masser af hjælp og artikler på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores krydsordsguider, så husk at tjekke siden igen, næste gang du går i stå.

God fornøjelse med næste krydsord - og held og lykke med at finde det perfekte svar!