Målgruppe betydning

En målgruppe er den definerede modtagerkreds, man ønsker at nå og påvirke. Definitionen kan være snæver (fx “kvinder 25-34 i København med interesse for løb”) eller bredere (fx “forældre til skolebørn”). Væsentlige aspekter:

• Formål: Hvad vil man opnå? Oplyse, engagere, ændre adfærd, sælge, rekruttere, lære fra sig?
• Kriterier: Hvordan afgrænses gruppen (demografi, geografi, adfærd, behov, værdier, profession m.m.)?
• Prioritering: Ofte opererer man med primær (kerne), sekundær og evt. tertiær målgruppe.
• Kontekst: En målgruppe er altid kontekstafhængig (kan variere efter kanal, produkt, region, sprog).

Ordet er et sammensat substantiv af mål (noget man sigter mod) + gruppe (en samling individer). Det er semantisk beslægtet med tysk Zielgruppe og engelsk target group/target audience, der blev udbredt i marketing og kommunikation i det 20. århundrede.

• Segment: En underopdelt del af markedet efter fælles træk. Segmenter er byggesten; målgruppe er det segment (eller kombination) man vælger at målrette.
• Målmarked: Et samlet marked eller flere segmenter, virksomheden vælger at betjene. Målgruppe kan være mere snæver end målmarked.
• Persona: En fiktiv, dataunderstøttet repræsentation af en typisk person i målgruppen (hjælper med empati og konkretisering).
• Publikum/Audience: Modtagere af et budskab, ofte i medie- og kulturkontekst. Kan være mindre præcist end målgruppe.
• Brugergruppe: Fokus på faktiske brugere (UX, software, service). Målgruppe kan også inkludere potentielle brugere.
• Stakeholder: Interessent med andel i et projekt (kan være uden for målgruppen, fx myndigheder eller partnere).
• ICP (Ideal Customer Profile): B2B-beskrivelse af “idealkunden” på firmaplan; målgruppe i B2B udvider med personas for beslutningstagere.

Målgrupper bruges på tværs af fag:

• Markedsføring: “Vores nye abonnement retter sig mod studerende 18-29 i større byer, der streamer dagligt.”
• Offentlig kommunikation: “Influenzakampagnen målrettes +65-årige, gravide og kronisk syge.”
• Politik: “Forslaget kommunikeres til pendlere i Region Hovedstaden.”
• Uddannelse: “Kurset er for naturfagslærere i udskolingen.”
• Sundhed: “Interventionen retter sig mod rygere med lav socioøkonomisk status.”
• UX/produkt: “Appen designes til førstegangsforældre i alderen 25-40.”
• Kultur: “Udstillingen henvender sig til kunstinteresserede 20-45 og skoleklasser.”
• Forskning: “Undersøgelsens målgruppe er små og mellemstore produktionsvirksomheder.”

Eksempler på formulering:

• “Primær målgruppe: nyuddannede ingeniører. Sekundær: studerende på sidste år.”
• “Målgruppen bor i provinsbyer, pendler i bil og handler primært online.”
• “Vi tilpasser budskab og kanalvalg efter målgruppens medievaner.”
• “Tests viser, at målgruppen foretrækker korte videoer frem for lange artikler.”

En systematisk tilgang kan følge disse trin:

1. Afklar formål: Hvad skal målgruppen gøre, vide eller føle?
2. Indsaml data: Kvalitativt (interviews, fokusgrupper, observation) og kvantitativt (surveys, web-/app-analytics, salgsdata).
3. Segmentér: Opdel efter relevante kriterier, prioritér segmenter.
4. Profilér: Beskriv behov, barrierer, drivere, kanaler og sprog.
5. Test og valider: A/B-tests, brugertest, pilotkampagner.
6. Iterér: Opdater løbende efter resultater og feedback.

Typiske segmenteringsdimensioner:

• Demografisk: alder, køn, uddannelse, indkomst, husstand.
• Geografisk: land, region, by/land, klima, urbanitet.
• Psykografisk: værdier, livsstil, holdninger, interesser.
• Adfærdsmæssig: købshyppighed, loyalitet, brugsscenarier, kanalpræferencer.
• Behov/JTBD: hvilket job skal løses, pains/gains, kontekst.
• Firmografi (B2B): branche, størrelse, modenhed, teknologi-stack, købscenterroller.

Etik og lovgivning:

• Overhold GDPR og dataminimering; indhent gyldigt samtykke til persondata.
• Undgå diskriminerende eller stigmatiserende afgrænsninger.
• Design inklusivt, hvor det er muligt (tilgængelighed, sprog, læsbarhed).

• 1900-1950: Fremvækst af massemedier og de første former for segmentering i reklame.
• 1960’erne: STP-modellen (Segmentation, Targeting, Positioning) formaliseres i marketing.
• 1990’erne: Database- og direct marketing gør målretning mere datadrevet.
• 2000-2010’erne: Digital annoncering og sociale medier muliggør mikrosegmentering.
• 2018-: Fokus på privacy (fx GDPR), kvalitet frem for kvantitet, kontekstuel målretning og etisk dataanvendelse.

• Synonymer (nære): publikum, målsegment, kundegruppe, brugergruppe.
• Beslægtede (ikke fulde synonymer): målmarked, audience, kernekunder, ICP (B2B), persona (repræsentation af målgruppen).
• Engelske ækvivalenter: target group, target audience.

Der findes ikke et præcist antonym, men følgende udtryk står i kontrast til målgruppetænkning:

• Massemarked / “hele markedet”
• Den brede offentlighed / “alle”
• One-size-fits-all kommunikation
• Tilfældig udsendelse uden afgrænset modtager

• For grovkornet: “Alle i Danmark” er sjældent brugbart. Afgræns efter relevante kriterier.
• For snæver: For hård indsnævring kan udelukke reelle modtagere. Test rækkevidde og relevans.
• Forveksling af data og indsigt: Demografi er ikke det samme som behov og barrierer.
• Stereotyper: Undgå antagelser om adfærd ud fra køn/alder alene.
• Kanal ≠ målgruppe: “Instagram-brugere” er en kanaldefinition, ikke en fuld målgruppebeskrivelse.
• Stabilitet: Opdater målgrupper løbende - adfærd og markeder ændrer sig.

• “Unge 15-19 år i større byer, cyklende pendlere, som sjældent bruger cykelhjelm.”
• “SMV’er i fødevarebranchen (10-50 ansatte) i Jylland med behov for energibesparelse; beslutningstager: driftsleder.”
• “Førstegangsfødende forældre, 25-40 år, der søger korte, evidensbaserede guides i mobilformat.”
• “Kulturinteresserede 30-55-årige med højfrekvent museumsbrug og interesse for samtidskunst.”
• “Studerende på videregående uddannelser, prisfølsomme, høj digital modenhed, foretrækker chat-support.”

• “Vi definerer målgruppen, før vi vælger kanaler og budskaber.”
• “En målgruppeanalyse viser, at prisen er den største barriere.”
• “Kampagnens primære målgruppe engagerede sig mest via TikTok.”
• “Produktet tilpasses målgruppens behov for hurtig onboarding.”
• “Vi udvider målgruppen efter positive resultater i pilotfasen.”

• Primær vs. sekundær: Primær er den vigtigste modtager; sekundær kan påvirke eller støtte beslutningen (fx pårørende, rådgivere).
• Kontekstuel målretning: Relevans via indhold og situation frem for persondata (vigtigt ved stram privacy).
• Tilgængelighed: Overvej sprog, læseniveau, kontraster, undertekster - også som del af målgruppebeskrivelsen.

• Segmentering
• Positionering
• Persona
• Målmarked
• Brugerundersøgelse
• Audience measurement