Målløs betydning

Ordet “målløs” er et adjektiv med to almindelige betydninger i moderne dansk:

• 1) Uden ord; stum af forbløffelse/indignation/beundring
  

  Bruges om en person eller gruppe, der (midlertidigt) mister evnen til at tale, fordi noget er uventet, overvældende eller chokerende. Ofte ledsaget af præpositioner som af eller over: “målløs af beundring”, “målløs over nyheden”. Typiske verber: stå, blive, gøre (nogen) målløs.

• 2) Uden mål (sport); uden scoringer
  

  Bruges især om sportsbegivenheder, typisk fodbold: “en målløs kamp” (= 0-0), “første halvleg var målløs”.

Konteksten afgør normalt betydningen uden tvivl.

• Førsteled: “mål” - i betydning 1 går det tilbage til oldnordisk mál = tale, ord, sprog (jfr. dansk “modersmål”). I betydning 2 er det samme ord “mål” som i “fodboldmål/at score et mål”.
• Andetled: “-løs” - produktivt adjektivisk suffiks med betydningen “uden X” (jfr. “hjælpeløs”, “rådløs”).

Samlet betyder “målløs” altså enten “uden (evne til) tale/ord” eller “uden mål (scoringer)”.

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: fælleskøn: målløs; intetkøn: målløst; pluralis/bestemt form: målløse.
• Grader: mere målløs, mest målløs (bruges, men forholdsvis sjældent i betydning 1).
• Syntaks: hyppigt prædikativt efter verber som være, blive, stå, efterlade: “hun stod målløs”; også attributivt: “en målløs stilhed”, “en målløs kamp”.
• Adverbielt brug: intetkønsformen kan fungere adverbielt: “han stirrede målløst på hende”.

• Omtrentlig udtale: [MÅL-løs] med hovedtryk på første stavelse. Å som i “bål”; ø som i “løs”.
• Stavning: målløs (ingen bindestreg). Traditionel før-1948-stavning: maalløs.
• Orddeling: mål·løs.

• Betydning 1: “stå målløs”, “blive helt/fuldstændig/aldeles målløs”, “gøre nogen målløs”, “målløs af beundring/chok/raseri/forbavselse”, “efterlod os målløse”.
• Betydning 2: “målløs første halvleg”, “kampen endte målløs”, “fortsat målløst”, “en målløs affære”, “tre målløse kampe i træk”.

Betydning 1 - uden ord:

• Hun stod målløs, da resultatet blev annonceret.
• Jeg blev helt målløs af beundring over hans klaverspil.
• Nyheden gjorde bestyrelsen målløs i flere sekunder.
• For en gangs skyld var den snakkesalige vært målløs.
• Publikum sad målløse tilbage efter forestillingen.
• Han stirrede målløst ud i luften, ude af stand til at svare.
• Vi var aldeles målløse over prisen.
• Kommentaren efterlod hende målløs af forargelse.
• Jeg er simpelthen målløs - det er helt utroligt!
• Klassen blev målløs, da døren pludselig sprang op.

Betydning 2 - uden scoringer (sport):

• Kampen endte målløs trods store chancer i begge ender.
• Første halvleg forblev målløs, men tempoet var højt.
• Det var en taktisk præget, målløs affære.
• Holdet har spillet tre målløse kampe i træk.
• Stillingen er fortsat målløs efter 70 minutter.
• Efter en målløs åbning fik hjemmeholdet endelig hul på bylden.

Betydning 1 (uden ord):

• Synonymer: ordløs, stum af forbløffelse, tavs, paf, måben, lamslået, bestyrtet, forstummet, slået af forundring.
• Nært beslægtet: målfør (modsætningsord, “veltalende”), ordknap (ikke helt det samme), mundlam (uformelt).

Betydning 2 (uden scoringer):

• Synonymer: uden mål, 0-0 (om slutresultat), målfattig (nært - få mål, men ikke nødvendigvis nul).
• Nært beslægtet: målrig (modsætningsord), scoringsrig.

• Betydning 1: målfør, veltalende, snakkesalig.
• Betydning 2: målrig, scoringsrig.

I ældre nordiske sprog betød “mål/mál” primært “tale, ord, sprog”, hvilket ligger til grund for betydning 1. Kombinationen med suffikset “-løs” (uden) er gammel og produktiv i hele dansk sprogshistorie. Den sportslige betydning (2) er yngre og vandt udbredelse i 1900-tallet i takt med massemediernes sportssprog, især fodboldjournalistikken, hvor “målløs” hurtigt blev en fast vending for 0-0-perioder eller -resultater.

• Dobbeltydighed: “målløs” kan betyde både “uden ord” og “uden mål”; konteksten afgør meningen. I nyheds- og sportsstof læses ordet ofte i betydning 2.
• Stil: Betydning 1 er neutral og almindelig i både tale og skrift; kan fungere som retorisk forstærker (hyperbolsk: “jeg er målløs!”).
• Attributiv vs. prædikativ: “en målløs kamp” (sport) er idiomatisk; “en målløs mand” forstås som “stum/uden ord”.

• Med -løs: rådløs, håbløs, trøsteløs, frygtløs, hårløs.
• Med mål-: målrig, målfattig, målsætning, modersmål, målfør.

• Grundbetydninger: 1) uden ord; 2) uden scoringer.
• Typiske rammer: stå/blive/gøre nogen målløs; målløs (første halvleg/kamp).
• Stil: neutral; udbredt i dagligsprog og sportssprog.

• mål (tale/sprog; sportsmål)
• løs (suffiks: -løs = uden)
• målfør (veltalende; antonym til betydning 1)
• målrig, målfattig (relaterede sportsudtryk)