Makro betydning

“Makro” og forleddet “makro-” rummer beslægtede, men kontekstafhængige betydninger:

• Storskalig/overordnet: Helheds- eller systemniveau, fx makroøkonomi (nationaløkonomisk niveau) og makrosociologi.
• Synligt med det blotte øje: Makroskopisk i naturvidenskab, dvs. uden mikroskop.
• Nærbillede i foto: Makrofotografi med høj forstørrelse (typisk livsstørrelse 1:1 eller mere).
• Automatisering i IT: En makro er en optaget eller defineret sekvens af kommandoer/handlinger, der udføres automatisk.
• Store enheder/strukturer: Fx makromolekyler (store molekyler), makronæringsstoffer (protein, kulhydrat, fedt).

Etymologi: Fra græsk makrós “lang, stor”, via latin/fransk til moderne sprog. I dansk danner det forleddet makro-.

Ordklasse og brug:

• Forled/prefix: makro- i sammensætninger: makroøkonomi, makrofotografi, makroskopisk.
• Navneord: en makro, flertal: makroer (fx “Excel-makroer”).
• Afledninger: makroøkonomisk (tillægsord), makroniveau (navneord).
• Udtale (vejledende): “MA-kro”.

• IT og programmering

  • Automatisering i kontorprogrammer: Optagne eller scriptede makroer (fx VBA i Excel/Word) gentager komplekse rutiner med ét klik.
  • Præprocessor-/sprogmakroer: Fx C/C++’s #define til kodeudvidelse; Lisp-makroer, der manipulerer programstruktur; SAS Macro Language; TeX/LaTeX-makroer.
  • Produktivitet og UI: Makrooptagere i editorer (Emacs, Vim) og i IDE’er.
  • Sikkerhed: “Makrovirus” udnytter dokumentscripts; derfor er makroer ofte deaktiveret som standard.

• Fotografi

  • Makrofotografi: Nærbilleder med reproduktionsforhold omkring 1:1 (motiv på sensor i naturlig størrelse) eller større (2:1).
  • Udstyr: Makroobjektiver, mellemringe, nærlinser og fokusskinner; lysopsætning med ringflash eller diffust lys.
  • Bemærk: Mange kameraer/telefoner kalder “nærfokus-tilstand” for makro, selv hvis det ikke er ægte 1:1.

• Økonomi og samfund

  • Makroøkonomi: Studiet af økonomien som helhed: BNP, inflation, arbejdsløshed, renter, finans- og pengepolitik.
  • Makroindikatorer: Ledende/lagsky indikatorer, betalingsbalance, valutakurser.
  • Finans: Global-makro-strategier i hedgefonde baseret på makroøkonomiske temaer.

• Biologi, kemi og ernæring

  • Makroskopisk: Fænomener synlige uden mikroskop (makrofauna, makroalger).
  • Makromolekyler: Store molekyler som proteiner, DNA, polymerer.
  • Makronæringsstoffer: Protein, kulhydrat og fedt (“tælle sine makroer”).

• Data og metode

  • Makroniveau: Aggregerede data (lande, regioner, brancher) vs. mikrodata (individer/virksomheder).
  • Makrotal: Samlede nøgletal, fx nationalregnskab.

• Medieteknik

  • Videokomprimering: “Makroblokke” som faste blokke i MPEG/H.264-rammer.

• Gaming og brugerautomatisering

  • Input-makroer: Taste-/muse-sekvenser bundet til en genvej; kan være forbudt i visse spil/arbejdsmiljøer.

• “Jeg skrev en makro i Excel, der rydder og formaterer datasættet automatisk.”
• “Objektivet kan fokusere i makro ned til 1:1, så jeg kan fotografere insekter i livsstørrelse.”
• “Rapporten analyserer makroøkonomiske tendenser i euroområdet.”
• “I C bruger vi en præprocessor-makro til betinget kompilering.”
• “Studiet ser på uddannelse på makroniveau, ikke enkeltskoler.”
• “At ‘tælle sine makroer’ hjælper med at ramme fordelingen af protein, kulhydrat og fedt.”
• “Modellen er kun makroskopisk valideret - vi mangler mikroskala-mekanismerne.”
• “Vi deaktiverer makroer i vedhæftede filer af hensyn til sikkerheden.”
• “Muse-makroen gentager præcist samme bevægelser ved hver test.”
• “Linsefejl bliver tydelige i makro, fordi dybdeskarpheden er ekstremt lille.”

• Makro- som forled: makroøkonomi, makrosociologi, makrofotografi, makromolekyle, makronæringsstof, makroskopisk.
• Modstykke: mikro- (detaljeniveau), samt mellemleddet meso- (mellemniveau).
• IT-specifikt: makrooptager, makroinstruktion, makrovirus.
• Medieteknik: makroblok (videokodning).
• Forvekslinger: Ikke at forveksle med makron (diakritisk tegn) eller makron/makaron (bagværk).

• Sproghistorie: Rødder i græsk/latin; udbredt i moderne fagsprog fra 1800- og især 1900-tallet.
• Økonomi: Skellet mellem makro- og mikroøkonomi blev systematiseret i 1900-tallet; betegnelserne populariseret af bl.a. Ragnar Frisch i 1930’erne.
• IT: Makroprocessorer i tidlige assemblere; senere præprocessorer (C) og højniveauscripts. I 1990’erne blev kontormakroer udbredte - og gav ophav til makrovirus; derfor kræver moderne systemer ofte eksplicit tilladelse til at køre makroer.
• Fotografi: Specialiserede makroobjektiver og teknikker blev almindelige med SLR-systemer; i dag har mange kameraer og smartphones “makrotilstand”.

• Navneord: en makro; flertal makroer; bestemt form makroen/makroerne.
• Forled: som regel sammenskrevet uden bindestreg: makroøkonomi, makroobjektiv, makroanalyse. Bindestreg kan bruges ved særlige klarhedsbehov.
• Stavning: Dansk: makro. Engelsk: macro (ses i kodenavne/kommandoer).

• Foto: “Makro” forveksles med almindeligt nærbillede; ægte makro måles ved reproduktionsforhold (ca. ≥ 1:1).
• Sikkerhed: Aktivering af ukendte makroer i dokumenter kan udgøre en risiko.
• Forveksling af termer: makro (storskalig/automatisering) vs. makron (diakrit/konfekt).
• Forled vs. frit ord: makro- som forled danner sammensætninger; “en makro” er specifikt en automatiseret kommando/sekvens.

• Tænk “stort/overordnet” eller “nært/forsørrelsesfoto”, når du ser makro-.
• I IT: En makro = gentagelig automatisering/kodeudvidelse.
• I ernæring: “Dine makroer” = protein, kulhydrat, fedt.
• I analyser: Makroniveau = aggregerede størrelser (fx BNP), ikke individdata.