Malignitet betydning

I medicin og biologi betegner malignitet de egenskaber, der kendetegner en ondartet tumor (kræft):

• Invasiv vækst - gennembrud af naturlige vævsbarrierer og indvækst i naboorganer.
• Metastasering - spredning via blod- og/eller lymfebaner til fjerne organer.
• Anaplasi og atypi - celler mister normal struktur og funktion; høj delingsaktivitet.
• Angiogenese - nydannelse af blodkar, der understøtter tumorvækst.
• Værtsunddragelse - evne til at undslippe immunforsvaret.

I almindelig sprogbrug (sjældnere) kan malignitet betyde ondsindethed eller ondskabsfuld optræden.

Dansk malignitet er et lån fra medicinsk latin malignitas (“ondskab, ondartethed”), afledt af latin malignus (“ond, ondsindet, ondartet”). Roden mal- betyder “dårlig/ond”. Ordet er beslægtet med adjektivet malign (ondartet) og står i betydningsmæssig kontrast til benign (godartet) fra latin benignus.

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bestemthed og tal: en malignitet - maligniteten - maligniteter - maligniteterne.
• Afledninger: malign (adj.: malignt, maligne), benignitet (modsætning), malignisere (sjældent: blive ondartet).

I medicinsk sammenhæng:

• “Biopsien viser malignitet med invasiv vækst.”
• “Der er mistanke om malignitet i knuden, og patienten henvises til udredning.”
• “CT-skanningen påviser mulig metastatisk malignitet i leveren.”
• “Tumoren er højgradig og udviser udtalt malignitet.”
• “Lægen vurderer malignitetsrisikoen ved læsionen som lav.”
• “Der sås malign transformation af et tidligere benignt adenom.”
• “Malignt melanom er en hudkræft med høj malignitet.”
• “Pap-smear viste præmaligne celleforandringer (CIN), ingen invasiv malignitet.”
• “Malignitetsudredning inkluderer billeddiagnostik, biopsi og evt. tumormarkører.”

I almindelig sprogbrug:

• “En vis malignitet prægede debatten” (sjældent; betyder ondskabsfuld tone).
• “Romanens antagonist handler med kold malignitet.”

• Benignitet - godartethed; ingen invasion/metastaser.
• Neoplasi/tumor - nyvækst; kan være benign eller malign.
• Cancer/kræft - fællesbetegnelse for maligne tumorer.
• Karcinom - malign tumor udgået fra epitel; sarkom - malign tumor fra bindevæv/muskler/knogler; lymfom/leukæmi - maligne hæmatologiske neoplasier.
• Carcinoma in situ - forstadie uden invasion; ikke fuldt malign endnu.
• Metastase - datterknude; tegn på malignitet.
• Gradering vs. stadie - mikroskopisk aggressivitet vs. sygdomsudbredelse.
• Onkologi - læren om kræftsygdomme.

Bemærk: “kræft”/“cancer” er ikke direkte synonymer til malignitet, men betegner den samlede gruppe af maligne sygdomme.

Begrebet har rødder i antikkens medicin, hvor man skelnede mellem “gode” og “onde” sygdomsforløb. Med mikroskopiens udvikling i 1800-tallet blev malignitet knyttet til histologiske kendetegn (anaplasi, mitoser). I det 20. århundrede blev metastase og tumorbiologi centrale markører for malign adfærd. I dag beskrives malignitet systematisk via:

• WHO’s tumor-klassifikationer (histologiske undergrupper og grader).
• TNM-stadievurdering (UICC/AJCC), der angiver udbredelsen.
• Molekylære profiler, som kan forklare aggressivitet og målrette behandling.

• Engelsk: malignancy
• Tysk: Malignität / Bösartigkeit
• Fransk: malignité (ofte: caractère malin)
• Spansk: malignidad
• Italiensk: malignità
• Svensk: malignitet / elakartadhet
• Norsk: malignitet
• Latin: malignitas

• “Alle tumorer er kræft” - nej; mange tumorer er benigne (fx lipomer, fibromer).
• “In situ betyder malign” - nej; carcinoma in situ er et forstadie uden invasion.
• “Høj stadiegrad = høj malignitet” - ikke nødvendigvis; stadie (udbredelse) og grad (aggressivitet) er forskellige mål.

• Benignitet
• Kræft (cancer)
• Metastase
• Onkologi
• Neoplasi
• Gradering og stadieinddeling