Mammon betydning

Mammon bruges i dansk primært i tre nært beslægtede betydninger:

• Som almindelig betegnelse for rigdom/penge: “at jage mammon”, “alt blev ofret for mammon”.
• Som personifikation af rigdommens magt: “Mammon” skrives da ofte med stort og omtales som en magt eller afgud, der ‘tjenes’ eller ‘dyrkes’.
• Som kritik af materialisme og begær: i religiøse, moralske eller samfundskritiske sammenhænge, især når økonomiske hensyn anses for at undertrykke andre værdier.

Konnotationen er typisk kritisk eller advarende. Ordet forekommer særlig i bibelske, litterære og polemiske tekster, men bruges også i moderne debat om forbrugskultur, finans og etik.

Grammatik og brug: “mammon” fungerer ofte som ubestemt, ubøjeligt substantiv (uden pluralis), fx “dyrke mammon”. Ved personifikation bruges ofte stort begyndelsesbogstav: “Mammon”.

• Aramæisk: māmōnā = ‘rigdom, ejendom’.
• Hebraisk: mamón/mamon = ‘penge, formue’ (talmudisk brug).
• Græsk (NT): μαμωνᾶς (mamōnás), overført direkte som egennavn i evangelierne.
• Latin (Vulgata): mammon.
• Via kirkesprog til de europæiske sprog, herunder dansk, hvor både den almindelige (rigdom) og den personificerede (afguden Mammon) betydning lever videre.

• Bibelen: I Det Nye Testamente kontrasteres tjenesten for Gud og for Mammon (fx Matt 6,24: “I kan ikke tjene både Gud og mammon.”). “Den uærlige mammon” (Luk 16) bruges om den rigdom, som let fører til uret og fristelser.
• Middelalder og renæssance: Mammon bliver en moralsk figur i prædikener og allegorier, symbolet på griskhed (en af de syv dødssynder) og verdslig fristelse.
• Litteratur:

  • John Milton, Paradise Lost: Mammon som faldet engel, der hylder mineral rigdom og praktisk pragt.
  • Edmund Spenser, The Faerie Queene: allegorisk skikkelse, der frister med guld og jordisk magt.

• 19. århundrede: Thomas Carlyle præger udtrykket “mammonism(e)” som kritik af tidens materialisme og pengefetichisme.
• Nutid: Bruges i kultur- og samfundsdebat som shorthand for økonomisk ensidighed, forbrugerdyrkelse eller finansiel dominans, fx “politik i mammons tjeneste”.

• tjene/dyrke Mammon - lade penge styre valg og værdier
• den uærlige mammon - rigdom, der frister til uret
• ofre til mammon - give efter for økonomiske hensyn på bekostning af andre værdier
• Mammons tempel - nedsættende om steder/brancher, hvor penge er altoverskyggende
• Gud og mammon - som modsætning mellem åndelige og materielle mål

• Virksomheden valgte at bøje sig for mammon og nedprioriterede miljøet.
• Han mente, at uddannelsen var blevet et redskab i Mammons tjeneste.
• De satte kunsten over mammon og holdt billetpriserne lave.
• Det er svært at tjene både Gud og mammon, sagde prædikenen.
• Aktiemarkedet blev af kritikere kaldt Mammons tempel.
• Hun ville ikke ofre sin integritet for mammon.
• Filmen skildrer en verden, hvor Mammon har fået overtaget.
• Han gav afkald på mammon og levede enkelt.
• Debatten handlede om sundhedsvæsen i mammons vold.
• Forfatteren hudfletter mammondyrkelsen i reklamebranchen.
• Projektet faldt, da mammon ikke kunne få det til at løbe rundt.
• De advarede mod den uærlige mammon og hurtige gevinster.

• Synonymer (afhængigt af kontekst): penge, rigdom, formue, kapital, pengebegær, griskhed, materialisme.
• Nære relaterede begreber: forbrugerkultur, økonomisme, profitjagt, mammondyrkelse, mammonisme.
• Personifikationer/analoge figurer: Plutus (græsk gud for rigdom), Kong Midas (mytologisk figur).

• Antonymer (idé- og værdimæssigt): askese, nøjsomhed, næstekærlighed, åndelighed, idealisme, generøsitet, fællesskabssind.
• Klassisk kontrast: Gud vs. Mammon (åndelige vs. materielle mål).

• Stilniveau: Litterært, religiøst, polemisk; også udbredt i avissprog og debat.
• Semantik: Næsten altid negativt eller advarende; sjældent neutral omtale af “penge”.
• Ortografi: lille begyndelsesbogstav ved generel rigdom (mammon); stort ved personifikation (Mammon).

• Materialisme
• Griskhed
• Askese
• Forbrugerkultur
• Plutus
• Næstekærlighed