Manchet betydning

Manchet er et alsidigt ord i det danske sprog, der primært betegner den stofkant, som afslutter ærmet på skjorter, bluser og jakker, men som også bruges om den korte introduktionstekst – ofte placeret mellem overskrift og brødtekst – i aviser, magasiner og på websider. Derudover indgår ordet i en række sammensætninger, fx manchetknap og fransk manchet. Nedenfor finder du en dybdegående gennemgang af ordets forskellige facetter.

Betydning og anvendelse

Ordet manchet har to hovedbetydninger:

• 1. Beklædningsdel: En manchet er den forstærkede kant eller oplægning for enden af et ærme. Den kan være stivet, have knapper eller lukkes med manchetknapper.
• 2. Journalismens manchet: En kort, opsummerende tekst – også kaldet underrubrik, deck eller teaser – placeret efter en overskrift for at give læseren et hurtigt overblik over indholdet.

Etymologi

Manchet kom ind i dansk via fransk manchette, diminutiv af manche (’ærme’, ’håndtag’). Den franske rod stammer fra latin manica (’ærme’, ’armbeskytter’), relateret til manus (’hånd’).

Historisk udvikling

• 1600–1700-tallet: Blonder og kniplinger på skjorteærmer bliver moderigtige blandt aristokratiet. Mancetten begynder som en separat blondekant.
• 1800-tallet: Udtagelige, stivede manchetter i stift hør eller bomuld gør det muligt at skifte mansetter uden at vaske hele skjorten.
• 1880’erne: Manchetknappen vinder frem som elegant lukkemekanisme.
• 1900-tallet: Journalister adopterer termen til den korte “indgangstekst”, fordi den, ligesom en skjortemanchet, “omslutter” starten på artiklen.
• I dag: Manchetten findes i alt fra business-skjorter til sportstøj, mens den journalistiske manchet er standard i både print og digitale medier.

Grammatik & bøjningsformer

Eksempler på brug

1. Beklædning

• “Hans skjorte havde franske manchetter, som han lukkede med sølvmanchetknapper.”
• “Rul manchetten to gange op for et casual look.”
• “Arbejdsjakken er udstyret med elastiske manchetter, der holder kulden ude.”

2. Journalistik

• “Manchetten forklarer kort, hvorfor boligpriserne igen stiger.”
• “Redaktøren bad reporteren skære manchetten ned til to linjer.”
• “Uden en fængende manchet mister artiklen læsere på forsiden.”

3. Overført/faste vendinger

• At have noget i manchetten – at have et ekstra trick eller argument gemt.
• At vise sin manchet – at afsløre sin sociale status (oprindelig brugt om udsmykkede skjorter).

Relaterede termer og udtryk

• Fransk manchet / dobbel manchet: Kræver manchetknapper og foldes dobbelt.
• Barrel cuff (tønde-manchet): Almindelig skjortemanchet med én eller to knapper.
• Knitted cuff / ribmanchet: Elastisk strikket kant på sweatshirts og jakker.
• Manchetknap: Smykke eller lukkemekanisme til franske manchetter.
• Deck / underrubrik: Engelske og danske synonymer for den journalistiske manchet.

Synonymer og antonymer

Ordsprog, idiomer & kultur

• I skrædderfaget taler man om “white-cuff look” som tegn på professionalisme.
• I kortspil kan “kort i manchetten” referere til snyd eller skjulte kort.
• Historisk har synlige manchetter været et statussymbol, da hvide, rene ærmekanter signalerede, at bæreren ikke udførte manuelt arbejde.

Praktiske råd om manchetter

1. Skjortemanchetten bør række 1–1,5 cm ud under jakkens ærme.
2. Vælg franske manchetter til formelle events; barrel cuffs til hverdagsbrug.
3. Brug stofposer til manchetknapper for at undgå ridser.
4. En journalistisk manchet bør holdes på 20–40 ord for optimal læsevenlighed online.

Moderne tendenser

I modeverdenen ser man nu kontrastmanchetter med mønstre eller farver, der adskiller sig fra selve skjorten. I digital journalistik eksperimenteres med “visuelle manchetter”, hvor korte video- eller lydklip fungerer som appetizer før artiklen.

Konklusion

Manchet spænder fra højtidelige franske manchetter til klikvenlige underrubrikker på nettet. Uanset om du knapper en stilfuld skjorte eller skriver en fængende artikel, er manchetterne det lille, men afgørende element, der binder helheden sammen.