Mandater betydning

• Politiske pladser: Mandater er de sæder, et parti eller en liste besætter i en repræsentativ forsamling efter et valg. Eksempel: “Partiet fik 21 mandater i byrådet.”
• Bemyndigelse/fuldmagt: Et mandat er også den kompetence, instruks eller legitimitet, en person eller institution har til at handle. Eksempel: “Forhandleren har mandat til at indgå aftalen.”
• International ret og organisationer: FN-mandat (bemyndigelse givet af FN’s Sikkerhedsråd), historiske “mandatområder” under Folkeforbundet.
• Erhverv/finans: Forvaltningsmandat eller investeringsmandat - aftalt ramme for, hvordan midler må investeres.

• Ental: et mandat / mandatet
• Flertal: mandater / mandaterne
• Afledninger: mandatfordeling, mandatflertal, mindretalsmandater, forhandlingsmandat, FN-mandat, bestyrelsesmandat, investeringsmandat

Mandat kommer fra latin mandatum (“betroet opgave, pålæg”), afledt af mandare (“overdrage, befale”). Ordet er indlånt til dansk via fransk (mandat) og/eller tysk (Mandat) i nyere tid. Den oprindelige kernebetydning - en betroet opgave med bemyndigelse - afspejles i både politisk og administrativ brug.

Parlamentariske mandater

• Mandater angiver partiers repræsentation: “A har 48, B 42, C 17 - flertal kræver x mandater.”
• I Danmark har Folketinget 179 mandater (175 fra Danmark, 2 fra Færøerne, 2 fra Grønland). Et mandatflertal er 90 mandater.
• Ved forholdstalsvalg fordeles mandater efter stemmetal, ofte med kredsmandater og tillægsmandater (niveauudligning) samt en spærregrænse (i Danmark 2% for tillægsmandater).

Forhandlings- og styringsmandater

• Forhandlingsmandat: Politisk eller administrativ instruks, der sætter grænser og mål for en forhandler (fx EU-forhandlingsmandat).
• Bestyrelsesmandat: Et medlem har et mandat fra ejerne til at føre tilsyn og træffe beslutninger inden for vedtægter og lov.
• Forvaltnings-/investeringsmandat: Porteføljeforvalter får et mandat, der definerer risikorammer, aktivklasser og mål.

International brug

• FN-mandat: Sikkerhedsrådsresolution, der bemyndiger handling (fx fredsbevarende missioner). “Operationen blev gennemført på baggrund af et FN-mandat.”
• Historiske mandater: Territorier administreret af en magt på vegne af Folkeforbundet efter 1. verdenskrig (kaldt mandatområder).

• “Partiet gik frem med tre mandater.”
• “Regeringen har ikke mandat til at gennemføre reformen uden forlig.”
• “Koalitionen mistede sit flertal og er nu nede på 89 mandater.”
• “Forhandlerne fik udvidet deres mandat til også at omfatte klima.”
• “Kommunalbestyrelsen består af 27 mandater.”
• “FN’s Sikkerhedsråd forlængede missionens mandat med 12 måneder.”
• “Bestyrelsesmedlemmet har et personligt mandat fra generalforsamlingen.”
• “Pensionskassen gav forvalteren et globalt aktiemandat med lav CO₂-intensitet.”
• “Vælgerne gav et klart mandat til forandring.”
• “Delegationen overskred sit mandat ved at love skattelettelser.”

• Mandatfordeling - hvordan mandaterne fordeles mellem partier.
• Mandatflertal/svævende flertal - stabilt eller snævert flertal.
• At vinde/tabe mandater - ændringer efter valg.
• Blankt mandat - meget vid bemyndigelse uden detaljerede instrukser.
• Mandatperiode - den periode, et mandat løber (fx valgperiode eller missionens varighed).
• Uden mandat - at handle uden bemyndigelse/legitimitet.

• Beføjelser, bemyndigelse, fuldmagt (ved betydningen autoritet/kompetence)
• Pladser, sæder, repræsentation (ved betydningen politiske sæder)
• Kommissorium (beslægtet: formelt opdrag/rammesætning for en arbejdsgruppe)
• Instruks, opdrag (mere uformelle eller snævrere end “mandat”)

• Manglende bemyndigelse, uden mandat, ugyldig fuldmagt, afmagt (autoritetssiden)
• Ingen repræsentation, ikke indvalgt, mandattab (repræsentationssiden)

I ældre europæisk forvaltning dækkede “mandat” generelt over et påbud eller et officielt skriftligt pålæg. I det 20. århundrede blev udtrykket centralt i international politik, dels via Folkeforbundets mandatsystem, dels gennem FN-mandater, som legitimerer internationale operationer. I moderne partidemokratier er “mandater” blevet standardmåden at kvantificere politisk styrke og legitimitet på - man taler om at have “et stærkt mandat” fra vælgerne.

• Fuldmagt - juridisk udtryk for ret til at handle på andres vegne; ofte mere formelt og kontraktuelt end “mandat”.
• Legitimitet - bredere begreb om retmæssighed; et mandat kan være kilden til politisk legitimitet.
• Instruks/kommissorium - beskriver rammerne for arbejdet; mandat understreger også retten til at handle.
• Stemmer vs. mandater - stemmer er vælgernes direkte tilkendegivelse; mandater er de afledte sæder efter valgsystemets omregning.

• Folketinget: 179 mandater i alt; flertal kræver 90.
• Valgsystem: forholdstalsvalg med kreds- og tillægsmandater samt 2% spærregrænse (for tillægsmandater).
• Kommuner/regioner: Mandater angiver byråds- og regionsrådssæder; størrelsen varierer med kommunen/regionen.

• Engelsk: mandate (mandates)
• Tysk: Mandat (Mandate)
• Fransk: mandat
• Spansk: mandato (politisk sæde: escaño/curul bruges i praksis)

Sammenfattende dækker “mandater” både over tallet på repræsentanter i en forsamling og den bemyndigelse, som personer eller institutioner har til at handle. I moderne sprogbrug er ordet centralt for at forstå politisk magt, beslutningsprocesser og legitimitet - fra byrådssale over bestyrelseslokaler til internationale forhandlinger.