Mangfoldighed betydning

Mangfoldighed beskriver tilstedeværelsen af forskellighed inden for en samlet helhed. Begrebet kan gælde:

• Samfund og kultur: Variation i sprog, religion, køn, etnicitet, livssyn, livsstil, kunst og traditioner.
• Organisationer og arbejdspladser: Bred repræsentation af køn, alder, nationalitet, erfaringer, uddannelse, neurodiversitet m.m.; ofte koblet til inklusion og lige muligheder.
• Natur og miljø: Biologisk mangfoldighed (biodiversitet): variation i arter, gener og økosystemer.
• Medier og idédebatter: Meningsmangfoldighed, pluralisme, kilde- og mediemangfoldighed.
• Matematik (teknisk betydning): En mangfoldighed er en matematisk struktur (eng. manifold), dvs. et rum der lokalt ligner det euklidiske rum.

Konnotationen er typisk positiv: mangfoldighed forbindes med robusthed, innovation, repræsentation og retfærdighed. Begrebet kan dog bruges neutralt (”en stor mangfoldighed af arter”) eller kritisk som buzzword, hvis det ikke følges af reel inklusion.

Mangfoldighed afledes af adjektivet mangfoldig (“mangeartet; varieret”) + suffikset -hed (der danner abstrakt substantiv). Ordet knytter sig til mange og fold (som i flerfoldig), og er beslægtet med tysk Vielfalt/Mannigfaltigkeit og svensk mångfald. Det har været i dansk skriftbrug siden ældre tid i betydningen “mange slags; alsidighed”.

• Udtale: omtrent “mang-fol-ti-hed”.
• Køn og bøjning: fælleskøn: en mangfoldighed - mangfoldigheden - mangfoldigheder - mangfoldighederne.
• Afledninger: mangfoldig (adj.), mangfoldiggøre/mangfoldiggørelse (at kopiere/duplikere - ikke betydningsmæssigt beslægtet, se “Misforståelser”).

• Byen er kendt for sin kulturelle mangfoldighed.
• Virksomheden lancerede en mangfoldighedsstrategi med fokus på inklusion.
• Skoven huser en stor mangfoldighed af insekter og svampe.
• Vi ønsker større mangfoldighed i de politiske paneler.
• Museets samling afspejler en imponerende mangfoldighed af stilarter.
• Projektet skal styrke mangfoldigheden i film- og tv-produktioner.
• Meningsmangfoldighed er afgørende i et velfungerende demokrati.
• Genetisk mangfoldighed øger bestandens modstandsdygtighed.
• Ledelsen måles på mangfoldighed i talentpipeline og topledelse.
• Skolen arbejder for at værdsætte mangfoldigheden i klassen.
• Den kulinariske mangfoldighed i området er bemærkelsesværdig.
• Teamets faglige mangfoldighed gjorde problemløsningen hurtigere.
• Regulering skal fremme mediemangfoldighed og lokalt indhold.
• UNESCO-konventionen beskytter kulturel mangfoldighed.
• I matematik studeres glatte mangfoldigheder og deres krumning.

• Ensartethed, homogenitet, enshed, uniformitet.
• Monokultur (bio./overført), ensretning, konformitet.

Historisk har “mangfoldighed” været brugt generelt om alsidighed og rig variation. Fra slutningen af det 20. århundrede vinder ordet frem i politik, kultur- og uddannelsesdebat som et bærende ideal for inklusion og repræsentation. I miljø- og naturforvaltning bliver biologisk mangfoldighed et nøglebegreb, understøttet af internationale aftaler. I det 21. århundrede forankres det i HR-praksis (diversitet og inklusion), ligesom medie- og kulturpolitik betoner mediemangfoldighed. I matematik har “mangfoldighed” siden det 20. århundrede været standardoversættelsen af engelsk “manifold”.

• Miljø og natur: Arts-, genetisk og økosystemisk mangfoldighed; indikatorer som artsrigdom og evenness; betydning for resiliens og økosystemtjenester.
• Uddannelse: Didaktik, differentieret undervisning og interkulturel pædagogik for at rumme elevmangfoldighed.
• Arbejdsliv/HR: Mangfoldighedsledelse, inklusionsinitiativer, bias-træning, fleksible arbejdsformer; måling af repræsentation.
• Medier/kultur: Public service-krav om at afspejle befolkningens mangfoldighed; støtteordninger for mangfoldige fortællinger.
• Matematik: Topologiske/differentiable mangfoldigheder, Riemannske mangfoldigheder; anvendes i fysik, geometri og dataanalyse.

• Biologi/økologi: Artsrigdom (R), Shannon-indeks (H’), Simpson/Gini-Simpson, funktionel og fylogenetisk diversitet.
• Organisationer: Repræsentation på tværs af køn, alder, etnicitet/nationalitet, uddannelse, handicap, neurodiversitet; fordeling på ledelsesniveau; rekrutterings- og fastholdelsesdata. Etiske og juridiske hensyn (databeskyttelse) er centrale.
• Medier: Kildemangfoldighed, genrespredning, geografisk spredning, sprog og målgruppeindikatorer.

• Mangfoldighed vs. inklusion: Mangfoldighed handler om sammensætning; inklusion om kultur og deltagelse. Man kan have mangfoldighed uden reel inklusion.
• Tokenisme: Overfladisk fokus på synlig repræsentation uden strukturel forandring.
• Mangfoldiggørelse: Betyder at kopiere/duplikere (fx i ophavsret) og er ikke semantisk beslægtet med “mangfoldighed”.
• Normativ vs. deskriptiv: Ordet kan være værdi-ladet (“vi ønsker mangfoldighed”) eller rent beskrivende (“en mangfoldighed af farver”).

• Kulturel, sproglig, religiøs, faglig, kønsmæssig, genetisk mangfoldighed.
• Mangfoldighedspolitik, -strategi, -indsats, -rapportering, -barometer.
• Meningsmangfoldighed, mediemangfoldighed, artsmangfoldighed (ofte erstattet af “artsrigdom”).
• D&I (diversity & inclusion), repræsentation, lige muligheder, tilhørsforhold (belonging).

• “At fremme/understøtte/afspejle/fejre mangfoldigheden.”
• “Bred/stor/levende mangfoldighed.”
• “Mangfoldighed og inklusion er forretningskritisk.”
• “At værne om naturens mangfoldighed.”

• Kultur: Internationale rammer som UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af kulturel mangfoldighed (2005) bruges ofte som reference i kulturpolitik.
• Arbejdsliv: Nationale ligebehandlings- og antidiskriminationsregler danner rammer for mangfoldigheds- og inklusionsindsatser i organisationer.
• Miljø: Strategier for biodiversitet i EU og nationalt sigter mod at bevare naturens mangfoldighed.
• Medier: Public service-krav lægger vægt på, at programflader afspejler befolkningens mangfoldighed.

I matematik betyder mangfoldighed et topologisk rum, der lokalt ligner et euklidisk rum (f.eks. kurver og flader). Begreber som 2-dimensionel mangfoldighed, differentiabel mangfoldighed og Riemannsk mangfoldighed forekommer i geometri og teoretisk fysik.

• Formelt/strategisk: “mangfoldighed” og “diversitet” bruges i rapporter og politikker.
• Hverdagsligt: “en mangfoldighed af muligheder” = mange forskellige muligheder.
• Akademisk/teknisk: specifikke definitioner i økologi, statistik og matematik.

• Kobl mangfoldighed med inklusion, hvis formålet er social forandring - ellers risikerer man symbolik uden effekt.
• Vær specifik: Angiv hvilken type mangfoldighed (køn, kultur, genetik, faglighed) når det er relevant.
• Undgå at forveksle med “mangfoldiggørelse” (kopiering/duplikation).