Marginalisering betydning

Marginalisering betyder den proces, hvor enkeltpersoner eller grupper skubbes ud mod samfundets periferi og dermed får begrænset adgang til ressourcer, indflydelse, rettigheder og deltagelse

Det kan ske socialt, økonomisk, politisk, kulturelt, digitalt eller geografisk og kan være midlertidigt eller langvarigt.


Betydning og anvendelse

Marginalisering beskriver både en tilstand (at være i udkanten) og en proces (at blive skubbet ud). Ordet bruges i sociologi, socialpolitik, pædagogik, sundhed, byplanlægning og arbejdsmarkedsforskning til at forstå ulighed og udstødelse.

  • Social marginalisering: Svagere netværk, lav deltagelse i fællesskaber.
  • Økonomisk marginalisering: Fattigdom, ustabilt arbejde, gæld.
  • Politisk marginalisering: Manglende repræsentation og indflydelse.
  • Kulturel marginalisering: Lav anerkendelse af identitet, sprog og praksisser.
  • Digital marginalisering: Dårlig adgang til eller færdigheder i digitale teknologier.
  • Rumlig/geografisk marginalisering: Udkantsområder med ringere service og infrastruktur.

Etymologi

Ordet stammer fra marginal (“i kanten”) + endelsen -isering (“proces/dannelse”). Marginal kan føres tilbage til latin margo (kant). Betydningen som samfundsbegreb er indlånt via engelsk marginalization og blev udbredt i dansk social- og samfundsdebat i slutningen af det 20. århundrede.


Grammatik og bøjningsformer

  • Substantiv, fælleskøn: en marginalisering; marginaliseringen; marginaliseringer; marginaliseringerne.
  • Verbum: at marginalisere; marginaliserer; marginaliserede; har marginaliseret.
  • Adjektiv/participsform: marginaliseret (fx “marginaliserede grupper”).

Brug og typiske kollokationer

  • “risiko for marginalisering”
  • “social/økonomisk/politisk marginalisering”
  • “modvirke/bekæmpe marginalisering”
  • “forebygge marginalisering blandt unge”
  • “digitale løsninger kan forstærke marginalisering”
  • “marginalisering af minoriteter”
  • “langvarig marginalisering fra arbejdsmarkedet”

Eksempler på brug

  • “Målet er at reducere marginalisering gennem tidlig indsats i folkeskolen.”
  • “Nedlæggelsen af busruter har øget den geografiske marginalisering i landdistrikterne.”
  • “Kvinder i ledelse nævnte kulturel marginalisering som en barriere for avancement.”
  • “Digital selvbetjening kan utilsigtet marginalisere borgere uden nem adgang til internet.”
  • “Langtidssygemeldte risikerer marginalisering fra arbejdsmarkedet.”
  • “Sprogkrav kan føre til marginalisering af nyankomne.”
  • “Unge uden praktikplads oplever faglig og social marginalisering.”
  • “Hjemløshed er både et resultat af og en drivkraft i marginalisering.”
  • “Stigmatisering i sundhedsvæsenet kan marginalisere mennesker med psykiske lidelser.”
  • “Religiøse minoriteter rapporterer marginalisering i den offentlige debat.”
  • “Ældre uden digitale kompetencer føler sig marginaliserede i mødet med myndigheder.”
  • “Byfornyelse kan enten modvirke eller forstærke marginalisering afhængigt af inddragelsen.”

Synonymer og nært beslægtede udtryk

  • Udstødelse (social eksklusion)
  • Eksklusion
  • Fortrængning (fx fra boligmarkedet)
  • Udgrænsning
  • Randtilværelse (mere billedligt)
  • Stigmatisering (beslægtet mekanisme)
  • Segregation (adskillelse, ofte fysisk)
  • Prekarisering (usikkerhed i arbejde/økonomi)

Antonymer

  • Inklusion
  • Integration
  • Deltagelse
  • Empowerment
  • Anerkendelse
  • Ligestilling

Relaterede termer og afgrænsning

  • Social eksklusion: Ofte brugt som overordnet begreb; marginalisering kan være en fase eller dimension heraf.
  • Diskrimination: Ulige behandling på baggrund af fx køn, etnicitet; kan føre til marginalisering.
  • Fattigdom: Økonomisk tilstand, som ofte overlapper med marginalisering, men ikke altid.
  • Ghettoisering/segregation: Rumlig koncentration og adskillelse; en form for marginalisering.
  • Udbrændthed/isolering: Individniveau, kan både være årsag til og følge af marginalisering.

Historisk udvikling

Begrebet vandt indpas i internationale samfundsvidenskaber i anden halvdel af det 20. århundrede i takt med fokus på ulighed, byomdannelse, postindustrielle arbejdsmarkeder og minoritetsrettigheder. I dansk debat blev ordet særligt brugt fra 1980’erne og frem i forbindelse med arbejdsløshed, socialpolitik, integration og bypolitik. I dag anvendes det bredt, også om digitale kløfter og regional udvikling.


Årsager og mekanismer

  • Strukturelle forhold: Økonomiske omstillinger, uddannelseskrav, boligmarked, lovgivning.
  • Institutionelle praksisser: Adgangskrav, visitationskriterier, evaluerings- og rekrutteringsnormer.
  • Kulturelle normer: Stereotyper, stigmatisering, sproglige barrierer.
  • Individuelle omstændigheder: Sygdom, lavt netværk, manglende kvalifikationer.
  • Kumulative effekter: Små ulemper over tid, der forstærker hinanden.

Konsekvenser

  • Nedsat livskvalitet og helbred
  • Begrænset adgang til arbejde, uddannelse og bolig
  • Lavere politisk deltagelse og tillid
  • Svagere sociale netværk og øget ensomhed
  • Samfundsøkonomiske tab og spild af talent

Måling og indikatorer

Marginalisering måles ofte indirekte gennem indikatorer for deltagelse og adgang:

  • Indkomst, formue, gæld og arbejdsløshed
  • Uddannelsesniveau og frafald
  • Boligstabilitet og hjemløshed
  • Sundhedsudfald og adgang til behandling
  • Politisk deltagelse og repræsentation
  • Digital adgang og færdigheder
  • Oplevet diskrimination og social tillid

I europæisk statistik anvendes fx mål for “risiko for fattigdom eller social eksklusion” (AROPE) som en beslægtet indikator.


Indsatser og strategier mod marginalisering

  • Universal og målrettet velfærd: Kombiner brede tilbud med fokus på risikogrupper.
  • Uddannelse og opkvalificering: Tidlig indsats, mentorordninger, praksisnære forløb.
  • Arbejde og beskæftigelse: Socialøkonomiske virksomheder, løntilskud, fleksjob.
  • Antidiskrimination og ligebehandling: Lovgivning, træning og klageadgang.
  • Community- og borgerinddragelse: Medskabelse, partnerskaber, lokale netværk.
  • Tilgængelighed og universelt design: Fysisk, sproglig og digital tilgængelighed.
  • Bolig- og bypolitik: Blandede boligområder, transport og lokal service.
  • Digital inklusion: Udstyr, adgang og kompetenceudvikling.

Misforståelser og nuanceringer

  • Det handler ikke kun om minoriteter; også majoritetsborgere kan marginaliseres af fx økonomiske ændringer.
  • Marginalisering er ikke det samme som at være “anderledes”; det handler om adgang og deltagelse.
  • Fravalg er ikke altid marginalisering; frivillig tilbagetrækning kan være et aktivt valg.
  • Indsatser skal undgå at stigmatisere; sprogbrug og involvering har betydning.

Oversættelser

  • Engelsk: marginalization
  • Tysk: Marginalisierung
  • Fransk: marginalisation
  • Spansk: marginación / marginalización
  • Svensk/Norsk: marginalisering
  • Italiensk: emarginazione / marginalizzazione

Se også

  • Inklusion
  • Social eksklusion
  • Diskrimination
  • Stigmatisering
  • Segregation
  • Prekaritet