Masse betydning

Ordet “masse” bruges i dansk både i bogstavelige og mere billedlige betydninger: fra den fysiske mængde stof, der angives i kilogram, over store grupper af mennesker til udtryk som “en masse arbejde”. Fællesnævneren er idéen om noget stort, tungt eller talrigt.

Betydning og definition

Masse har flere centrale betydninger:

• Fysik: Et legemes mængde stof samt dets træghed og tyngde (måles i kilogram).
• Mængde: En stor eller ubestemt del af noget (“en masse papir”).
• Folkemængde: En større gruppe mennesker (“folkets masse”).
• Kemi/industri: En sammenhængende blanding, pasta eller dej (“cementmassen størknede”).
• Matematik: Anlægger sommetider “punktmasse” eller “massecenter” i mekanik.

Etymologi

“Masse” kommer af latinsk massa “klump, sammenhobning”, via fransk masse. Den latinske rod er beslægtet med græsk máza “dej, brødkage”. På dansk kendes ordet siden middelalderen; først med betydningen “klump”, senere overført til fysik-terminologi (18. årh.) og dagligsprog (“meget af noget”) i 1800-tallet.

Anvendelsesområder og eksempler

Kontekst	Eksempel	Bemærkning
Fysik	“Månen har 1/81 af Jordens masse.”	Videnskabelig præcision
Hverdag	“Der var en masse mennesker på Strøget.”	Ubestemt stor mængde
Madlavning	“Rør ingredienserne til en jævn masse.”	Semifast konsistens
Politisk	“Arbejdende masser krævede reformer.”	Arbejderbevægelsens retorik
Udtryk	“At samle masse”	Muskelopbygning i fitness

Synonymer og relaterede termer

• Mængde – ved ubestemt stor kvantitet.
• Stofmængde – kemi (dog måles i mol).
• Folkemængde / skare – for personer.
• Bulk (engelsk låneord) – især i bodybuilding og logistik.
• Klump – fokuserer på sammenhængende form.

Antonymer

• Tomrum / vakuum – intet stof, ingen masse.
• Partikel – meget lille mængde.
• Enkelhed / individ – modsætning til masse som gruppe.

Historisk udvikling

I videnskaben var “masse” længe synonym med “vægt”. Newton adskilte i 1687 masse fra tyngdekraft. I 1905 viste Einstein, at energi og masse er ækvivalente (E = mc²). I dag skelnes mellem hvilemasse, relativistisk masse og inertiel masse.

I samfundsdebatten fik “masse” social klang i 1800-tallet, fx massernes demokrati. I 1960’erne kom “massekultur” og “massemedier”.

Udtryk og faste vendinger

• “En masse af” – “Der er en masse af muligheder.”
• “På mas” (fra tysk mass “kildevand”) – drikke alt i én tår.
• “Gammastråling ændrer ikke massen” – inden for nuklear fysik.
• “Masseproduktion, massehysteri, massegrave, massefylde” – præfiksfunktion.

Relaterede fagtermer

• Massefylde (ρ) – masse pr. volumen.
• Massecenter – tyngdepunkt.
• Massen (musik) – katolsk liturgisk komposition (latin missa; homonym).
• Spinoff-ord: massearbejdsløshed, masseødelæggelsesvåben.

Ordet “masse” i andre sprog

• Engelsk: mass
• Tysk: Masse
• Fransk: masse
• Spansk: masa
• Svensk: massa

“Masse” spænder således fra præcis naturvidenskabelig enhed til dagligdags udtryk for “meget”. Kender man nuancerne, undgår man misforståelser og får sproget helt i topform.