Materialisme betydning
Materialisme betegner overordnet et syn på verden, hvor materien – det fysiske, sanselige og målbare – tillægges grundlæggende betydning. Ordet bruges især i to hovedbetydninger: som en filosofisk opfattelse af, at alt i sidste ende er materielt, og som en hverdagslig betegnelse for et livssyn præget af fokus på ejendele, forbrug og økonomiske goder.
Betydning
Materialisme har flere nært beslægtede, men adskilte betydninger. De vigtigste er:
- Filosofisk/ontologisk materialisme: Opfattelsen af, at virkeligheden i sin grund er materiél; bevidsthed, tanker og værdier forklares som produkter af materielle processer (fx hjernens fysiske tilstande).
- Metodologisk/videnskabelig materialisme: En arbejdsmetode i naturvidenskab, hvor fænomener søges forklaret gennem naturlige, fysiske årsager, uden at tage stilling til metafysiske spørgsmål.
- Historisk (marxistisk) materialisme: En samfundsteori, der fremhæver materielle forhold (produktion, økonomi, klasseforhold) som drivkræfter i den historiske udvikling.
- Hverdagslig/forbrugsorienteret materialisme: En holdning eller livsstil, hvor man lægger stor vægt på penge, ejendele og ydre goder som nøglen til lykke og status.
| Betydning | Kort forklaring | Typiske sammenhænge |
|---|---|---|
| Filosofisk materialisme | Alt er i sidste ende materielt | Bevidsthedens natur, sind–krop-problemet, reduktion vs. emergens |
| Metodologisk materialisme | Forklar med naturlige årsager | Videnskabelig forklaringspraksis, empirisme |
| Historisk materialisme | Materielle forhold former historien | Marx, Engels; klasseanalyse, produktionsmåder |
| Hverdagslig materialisme | Fokus på ejendele og forbrug | Forbrugerisme, statusmarkører, livsstilsdebatter |
Etymologi og ordklasse
Etymologi: Dansk “materialisme” via fransk matérialisme, afledt af latin materia (stof, materie) + suffikset -isme (læresætning/retning).
Ordklasse: Substantiv (fælleskøn): “en materialisme”. Afledninger: materialist (person), materialistisk (adjektiv). Relaterede ord: materie, materiel, materialitet (ikke det samme som materialisme).
Brug og nuancer
- Neutral vs. normativ: I filosofi er termen ofte neutral og deskriptiv. I hverdagsbrug kan den være normativ og kritisk (pege på overfladiskhed, grådighed), men kan også bruges neutralt om forbrugsorienterede værdier.
- Reduktiv vs. ikke-reduktiv: Filosofisk materialisme spænder fra strengt reduktiv (alt kan forklares ved fysiske processer) til ikke-reduktiv (mentale fænomener er materielt forankrede, men har særegne egenskaber).
- Forvekslinger: “Historisk materialisme” forveksles nogle gange med “økonomisk determinisme”; klassiske tekster lægger dog vægt på dialektikken mellem materielle vilkår, sociale relationer og ideer.
Eksempler på brug
- Filosofi: “Hendes afhandling forsvarer en ikke-reduktiv materialisme om bevidstheden.”
- Filosofi: “Fysikalisme er en moderne form for materialisme i sindets filosofi.”
- Videnskab: “Metodologisk materialisme er standard i biologisk forskning.”
- Samfundsteori: “I historisk materialisme forstås ideologi i relation til de materielle produktionsforhold.”
- Hverdagsbrug: “Han kritiserede tidens materialisme og prædiker enkel livsstil.”
- Hverdagsbrug: “Reklamerne fodrer en udpræget materialisme blandt unge.”
- Debat: “Er julens materialisme ved at overskygge fællesskab og traditioner?”
- Kulturkritik: “Romanen er et opgør med 80’ernes materialisme og statussymboler.”
- Akademisk: “Ny materialisme i kulturteori betoner tings agenticitet og materielle netværk.”
- Afledte ord: “En materialistisk forklaring vil søge fysiske årsager til fænomenet.”
Synonymer og antonymer
| Sans | Synonymer/nært beslægtede | Antonymer/modsætninger | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Filosofisk | Fysikalisme, naturalisme, monisme (materiel), mekanisme (historisk) | Idealisme, spiritualisme, dualisme, immaterialisme | “Fysikalisme” bruges ofte specifikt om sind–krop-spørgsmål |
| Metodologisk | Metodologisk naturalisme | Overnaturlige forklaringer, vitalisme (historisk) | Metodisk position, ikke nødvendigvis metafysisk tese |
| Historisk (marxistisk) | Dialektisk materialisme | Historisk idealisme | Fokuserer på materielle produktionsforhold |
| Hverdagslig | Forbrugerisme, konsumisme, pengedyrkelse, mammonisme | Askese, nøjsomhed, minimalisme, værdiorientering | Ofte værdiladet i debat og kulturkritik |
Historisk udvikling
- Antikken: Atomister som Demokrit og Epikur hævder, at alt består af atomer og tomrum; Lukrets udbreder idéerne poetisk i “Om tingenes natur”.
- Den nye tid (1600–1700-tallet): Mekanistiske forklaringer vinder frem; tænkere som Hobbes, La Mettrie, Diderot og d’Holbach formulerer eksplicit materialistiske perspektiver.
- 1800-tallet: Naturvidenskabernes fremskridt styrker materialistiske tolkninger; i Tyskland diskuteres “materialismestriden”. Marx og Engels udvikler historisk og dialektisk materialisme.
- 1900-tallet: Analytisk filosofi fremmer fysikalisme; debat om reduktionisme vs. emergens. I samfundsvidenskaberne udvikles materielle perspektiver (fx kulturel materialisme i antropologi).
- Senmodernitet og nutid: “Ny materialisme” i humaniora betoner materiens aktivitet og netværk; samtidig debatteres forbrugspræget materialisme i lys af bæredygtighed og velfærd.
Underformer og varianter
- Reduktiv materialisme: Alle fænomener kan i princippet forklares ved fysiske processer og lovmæssigheder.
- Ikke-reduktiv materialisme: Mentale og sociale fænomener er materielt forankrede, men har emergente egenskaber.
- Dialektisk materialisme: Filosofisk ramme i marxistisk tradition, hvor natur og samfund forstås gennem modsigelser og forandring.
- Historisk materialisme: Metode til at analysere samfundsudvikling via produktionsmåder og klasseforhold.
- Ny materialisme: Tværfaglige tilgange, der tillægger materie agenser og relationel virkning i sociale og kulturelle sammenhænge.
Kritik og debatter
- Bevidsthedsproblemet: Kan kvalia, intentionalitet og subjektiv erfaring fuldt ud forklares materielt?
- Værdi og mening: Kritikere hævder, at ren materialisme overser normativitet, frihed og mening.
- Reduktionisme: Debat om, hvorvidt komplekse fænomener mister væsentlige træk ved rent fysiske forklaringer.
- Etik og samfund: Forbrugsorienteret materialisme kritiseres for at hæmme bæredygtighed, fællesskab og psykisk trivsel; tilhængere fremhæver velstandens goder og valgfrihed.
- Teologisk kritik: Materialisme ses ofte som uforenelig med sjælens eller Guddommens realitet.
Grammatik og bøjning
- Køn: fælleskøn; ubestemt: “en materialisme”; bestemt: “materialismen”.
- Flertal: sjældent, men muligt: “materialismer” (om forskellige retninger).
- Afledninger: “materialist” (sb.), “materialistisk” (adj.).
- Relaterede ord: “materialitet” (materiel beskaffenhed), “materie” (stof), “materiel” (mods. immateriel).
Relaterede begreber (se også)
| Begreb | Kort forklaring |
|---|---|
| Fysikalisme | Variant af filosofi om, at alt er eller supervenierer på det fysiske |
| Naturalisme | Syn at alt kan forklares ved naturlige årsager og love |
| Idealisme | Filosofi der fremhæver idéer/bevidsthed som grundlæggende |
| Dualisme | Læren om to grundlæggende substanser (fx sjæl og krop) |
| Forbrugerisme | Kulturel vægt på forbrug som drivkraft og identitetsmarkør |
| Askese | Selvbeherskelse og enkelhed som livsprincip |
| Emergens | Forestilling om nye egenskaber, der opstår på højere niveauer |
| Ny materialisme | Humanistisk/teoretisk retning med fokus på materiens agens |
| Kulturel materialisme | Antropologisk tilgang der prioriterer materielle/økologiske forklaringer |
Brug i dansk offentligt rum og medier
- Som kritik: “samfundets stigende materialisme”, “julematerialisme”, “overfladisk materialisme”.
- Som fagterm: universitetsfag og debat om “historisk materialisme”, “videnskabelig materialisme”.
- Som selvidentifikation: sjældnere; nogle kan kalde sig “materialister” i filosofisk forstand.
Korte definitioner
- Materialisme (filosofi): Opfattelsen af, at alt i sidste ende er materielt.
- Materialisme (hverdagsbrug): Værdiorientering med vægt på ejendele, forbrug og økonomisk velstand.