Medgift betydning

Konkrete betydninger

• En form for økonomisk overførsel fra brudens familie i forbindelse med et ægteskab, som kan bestå af kontanter, ejendom, husgeråd, tøj, smykker m.m.
• Et udstyr/trousseau som bruden bringer med sig til det nye hjem (historisk ofte linned, møbler og redskaber).
• En formueordning, der kan tjene som brudens sikkerhed, som startkapital for husholdningen eller som alliance- og statusmarkør mellem slægter.

Overført betydning

• Noget der følger med som en konsekvens, ofte med en negativ klang: “forurening er industrialiseringens medgift”.

Dansk medgift er et lån fra nedertysk/tysk Mitgift (“med-gave”), afledt af led med + gift i den ældre betydning “gave”. Bemærk at moderne tysk Gift betyder “gift/forn” (toksin), mens dansk gift i denne sammensætning bevarer den ældre betydning “gave” via tysk indflydelse. Ordets form og brug er beslektet med tilsvarende nordiske former (svensk medgift).

• “Familien ydede en medgift på 2.000 rigsdaler ved brylluppet.”
• “Hendes medgift bestod af linned, et chatol og to køer.”
• “Parret indgik ægteskab uden medgift.”
• “I ægteskabskontrakten blev medgiften nøje optegnet.”
• “Urbaniseringens medgift er ofte trængsel og højere boligpriser.” (overført)
• “Forhandlingerne strandede på uenighed om medgiftskravene.”
• “Museet udstiller en bondepiges medgift fra 1800-tallet.”

• Brudegods - historisk betegnelse for brudens medbragte værdier.
• Brudeudstyr / udstyr - især om husholdningsgenstande og tekstiler.
• Trousseau - fransk lånord om brudens udstyr.
• Hjemfølge - regionalt/historisk om det, bruden fulgte hjem med.

Bemærk: Morgengave (gave fra brudgom til brud efter bryllupsnatten) og brudegave (gave fra brudgom til brud) er beslægtede, men ikke synonyme, da betalingsretningen er modsat.

• Brudepris (engelsk bride price) - betaling fra brudgom/brudgommens familie til brudens familie; i mange kulturer det funktionelle modstykke til medgift.
• Mahr (islamisk ret) - obligatorisk gave/betaling fra brudgom til brud; ikke medgift, men ofte sammenlignet som kontrast.

I Europa, herunder Danmark, har medgift fungeret som en formueportion til bruden og det nye hushold, ofte nedskrevet i ægteskabs- eller arvekontrakter. I bonde- og herregårdsmiljøer var medgift et middel til at samle jord og sikre alliancer. I 1800- og 1900-tallets Danmark svandt institutionens betydning i takt med øget kvindelig erhvervsdeltagelse, ændrede arveregler og et mere individualiseret ægteskabssyn. Globalt eksisterer medgift fortsat i forskellige former, især i dele af Sydasien, Mellemøsten og Østafrika - med store regionale variationer i omfang og normer.

• Økonomisk sikkerhed: kan fungere som brudens personlige formue eller livsforsikring.
• Opstartskapital: etablerer et hushold (bolig, inventar, jord).
• Social status: signalerer slægtens position og skaber alliancer.
• Arveforskud: kan betragtes som præmortalt arveforskud til døtre.

I moderne Danmark er medgift ikke en lovreguleret eller almindelig praksis. Gaver mellem ægtefæller og familier kan falde ind under regler om ejendomsordninger, gaver og arv. I lande hvor medgift praktiseres, varierer retlig status: fra civilretligt anerkendte ordninger til forbud mod medgiftskrav. Tvister, tvang og vold i forbindelse med medgift er kriminaliseret i mange jurisdiktioner.

• Kritik: Medgift kritiseres for at kunne medføre økonomisk pres på brudens familie, forstærke kønsuligheder og - i alvorlige tilfælde - føre til misbrug.
• Forsvar: Nogle fremhæver medgiftens historiske rolle som kvindens økonomiske sikkerhed eller som neutral overførsel til det fælles hushold.
• Sprogligt: I dansk nutidssprog ses ordet ofte i historiske, antropologiske eller debatrelaterede sammenhænge; overført brug er relativt almindelig i medier og litteratur.

• Morgengave: gave fra brudgom til brud efter vielsen.
• Brudegave: gave fra brudgom (eller hans familie) til bruden.
• Brudepris: betaling til brudens familie; funktionelt modsat medgift.
• Trosseau/udstyr: brudens personlige udstyr og tekstiler; kan indgå i medgiften.

• Medgiftsaftale, medgiftskrav, medgiftsbeløb, medgiftsopgørelse.
• Uden medgift: uden økonomisk overførsel fra brudens familie.
• Medgiftsdrab: betegnelse i nyheds- og retsstof for vold/drab relateret til medgift (især i Sydasien).

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bestemt form: medgiften.
• Flertal: medgifter (sjældent; bruges når flere specifikke medgifter omtales).
• Afledninger: medgifts- (forled i sammensætninger).
• Udtale: [ˈmeðˌgɛft] (vejledende).

• Ordet forekommer hyppigst i historiske, antropologiske og sociologiske sammenhænge.
• Overført brug er almindelig i debat- og fagsprog for at betegne en uønsket følge.
• Ved beskrivelse af ikke-danske forhold er det vigtigt at skelne mellem medgift, brudepris og mahr.

• Historie: “I 1700-tallets København kunne medgift indgå som pant i ægteskabskontrakter.”
• Litteratur: “Romanen skildrer en families kamp for at samle en passende medgift.”
• Samfundsdebat: “Organisationer arbejder mod medgiftsrelateret vold.”
• Økonomi: “Medgift kan ses som en engangsoverførsel, der påvirker husholdets kapitalstruktur.”