Melankoli betydning

Melankoli betegner en følelsesmæssig tilstand kendetegnet ved stille sorg, vemod og eftertænksomhed. I dagligsproget spænder det fra en blid, næsten nydelsesfuld vemodighed (for eksempel ved erindringer eller efterårsstemninger) til et tungere, mere indadvendt tungsind.

I moderne sprogbrug ligger melankoli oftest mellem vemod og tungsind i intensitet og er ikke nødvendigvis patologisk. Det kan beskrive både en midlertidig stemning, et kunstnerisk præg og et personlighedstog.

Etymologi: Fra græsk melankholía (μελαγχολία), sammensat af melas “sort” og cholé “galde” - altså “sort galde”. Via latin melancholia til dansk.

Udtale: [mɛlaŋkoˈli] - tryk på sidste stavelse: me-lan-ko-LI.

• Æstetisk/litterær melankoli: en eftertænksom, blid tristhed forbundet med skønhed, erindring og tab.
• Eksistentiel melankoli: et dybere tungsind knyttet til livets vilkår, forgængelighed og meningsspørgsmål.
• Hverdagsbrug: en rolig tristhed, fx “mandagsmelankoli” eller “efterårsmelankoli”.
• I modsætning til kliniske diagnoser: Ordet bruges bredt i dagligsprog og er ikke i sig selv en medicinsk diagnose; i psykiatrisk sammenhæng taler man i dag typisk om depressive tilstande.

• En stille melankoli sænkede sig over stuen, da festen var forbi.
• Hun talte med et strejf af melankoli om sin barndom.
• Albummet er præget af melankoli og dæmpede klange.
• Efter ferien ramte mandagsmelankolien ham hårdt.
• Digtene balancerer mellem vemod og melankoli.
• Han udstrålede en melankolsk ro, der gjorde rummet stille.
• Melankolien greb hende, da hun gik gennem den tomme park.
• Filmens melankolske tone løfter historien.
• Der er vintermelankoli i byens grå gader.
• Hun faldt i melankoli ved tanken om alt det ulevede.
• Udtrykket i maleriet er melankolsk snarere end sørgmodigt.
• En melankolsk melodi lød fra lejligheden ovenpå.

• Synonymer (nære): vemod, tungsind, sørgmodighed, tristesse, nedtrykthed, mismod.
• Stilistiske/indlånte: spleen, Weltschmerz, blues (overført).
• Afledte/relaterede: melankolsk (adj.), melankoliker (person, historisk/psykologisk betegnelse).
• Nuanceforskelle: vemod er ofte mildere og forbundet med skønhed/erindring; tungsind er tungere og mere alvorligt; tristesse har ofte et urbant/litterært skær.

• munterhed, lystighed, livsglæde, optimisme, lethed, glæde, oplagthed

I den antikke humoralpatologi blev melankoli forklaret som et overskud af “sort galde” og blev anset for en af de fire temperamenter. I middelalderen og renæssancen blev melankoli både set som sygdom og som et kendetegn ved den eftertænksomme, skabende ånd (den “saturninske” kunstner). I romantikken fik melankolien æstetisk status som en følsomhed over for livets forgængelighed. I moderne tid er begrebet som lægelig diagnose i vidt omfang erstattet af termer relateret til depression, mens ordet i almindeligt sprog og kunst stadig betegner en særskilt, ofte værdiladet stemning.

• et strejf af melankoli; en skygge af melankoli
• grebet af melankoli; falde i melankoli
• præget/fyldt/gennemsivet af melankoli
• melankolien sænker sig/ligger over noget
• melankolsk tone/stemning/melodi/udtryk
• efterårs-, vinter-, søndags-, mandagsmelankoli

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en-ord).
• Tællelighed: overvejende utælleligt (masseord). Bestemt form bruges: melankolien. Flertal er sjældent/ukurant.
• Afledning: melankolsk (adj.: “en melankolsk sang”; komparation: mere/mest melankolsk). melankoliker (sb., sjældent i nutidssprog).

Melankoli er et gennemgående motiv i billedkunst, musik og litteratur, hvor det ofte forbindes med refleksion, tab, tidens gang og skønhedens forgængelighed. Dæmpede farver, langsomme tempi og eftertænksomme motiver signalerer ofte en melankolsk æstetik. I populærkulturen beskrives sange, film og fotos hyppigt som melankolske, når de fremkalder en stille, bittersød stemning.

Selv om melankoli historisk var en lægelig betegnelse, bruges ordet i dag mest i ikke-klinisk forstand. I psykiatrien taler man oftere om depressive episoder eller “melankolske træk” som en specifik undertype. I almindelig tale beskriver melankoli typisk en stemning, ikke en diagnose.

• Vemod - mild, ofte skønhedspræget tristhed.
• Tungsind - tungere, mere vedvarende mørke.
• Pessimisme - livssyn med forventning om det værste (ikke det samme som melankoli, men beslægtet stemningsfelt).
• Erindring og nostalgi - ofte kilder til melankoli.