Mellemværende betydning

mellemværende er et substantiv, der primært bruges i formelle sammenhænge. Det dækker over “det, der er imellem parter”, forstået som en konkret fordring, forpligtelse eller sag, som endnu ikke er bragt på plads.

• Økonomisk/administrativ betydning: udeståender, tilgodehavender, gældsposter og afregninger mellem parter (fx virksomheder, borgere og myndigheder).
• Juridisk betydning: et retligt forhold eller stridspunkt, der kræver afgørelse, forlig eller dom.
• Generel/hverdag: uafklarede sager eller spændinger mellem personer (“vi har et mellemværende”).
• Eufemistisk brug: anvendes som neutral eller formel måde at omtale konflikt, gæld eller uenighed på uden at konkretisere indholdet.

Ordklasse: substantiv (navneord), intetkøn, tælleligt. Typisk styres ordet af præpositionerne med og mellem (et mellemværende med nogen; et mellemværende mellem to parter).

Udtale: omtrent “mel-lem-væ-ren-de”, med tydeligt langt “æ” i “vær-”.

Dannet af præpositionen mellem + participium/substantivering af være (værende) i ét sammenskrevet ord: “det værende imellem [parter]”. Formen er typisk for dansk administrativt og juridisk sprog, hvor nominaliseringer (“-værende”) bruges til at skabe præcise, neutrale betegnelser for relationer og forhold.

• [Økonomi] Vi har et økonomisk mellemværende, der skal afvikles inden månedens udgang.
• [Økonomi] Selskabet opgør koncerninterne mellemværender ved årsskiftet.
• [Økonomi] Der er ingen mellemværender mellem kunden og leverandøren efter kreditnotaen.
• [Administration] Borgeren har et mellemværende med det offentlige vedrørende restskat.
• [Administration] Kommunen udligner mellemværendet via lønindeholdelse.
• [Jura] Parterne har et retligt mellemværende om brugsretten til ejendommen.
• [Jura] Sagen vedrører et mellemværende mellem to naboer om hævd.
• [Arbejde] Vi har et mellemværende omkring fordelingen af projektmidler.
• [Hverdag] Der er ikke længere noget mellemværende mellem os.
• [Hverdag] Lad os få vores mellemværende ordnet, før vi går videre.
• [Forretning] Butikken har et mellemværende med grossisten på 50.000 kr.
• [Regnskab] Mellemværender med tilknyttede virksomheder fremgår af note 12.
• [HR] Der var et mellemværende mellem medarbejderen og ledelsen, som blev løst ved mediation.
• [Kontrakt] Eventuelle mellemværender mellem parterne afgøres ved voldgift.
• [Sprogbrug, eufemisme] Vi har haft et mindre mellemværende - men det er nu afklaret.

• økonomisk/retligt/administrativt mellemværende
• mellemværende med det offentlige / med Skattestyrelsen
• mellemværende mellem parterne / selskaberne
• afvikle / afregne / udligne / opgøre et mellemværende
• afslutte / berigtige / ordne et mellemværende
• have et mellemværende (med nogen)
• ingen mellemværender
• koncerninterne mellemværender; mellemværender med ejere og ledelse

• udestående - meget nært i økonomisk/administrativ betydning.
• tilgodehavende / skyldforhold - fokuserer på retningen (hvem skylder/hvem har til gode).
• mellemregning - især regnskabsteknisk om interne konti/poster mellem parter.
• anliggende, forhold - mere generelle, mindre økonomisk ladede.
• stridspunkt, uenighed, konflikt - når mellemværendet er konfliktpræget.
• opgør, afregning - processen med at afslutte mellemværendet.

Bemærk: Synonymvalg afhænger af kontekst. “Udestående” passer bedst i regninger/fordringer; “mellemregning” er fagteknisk; “anliggende” er neutralt; “uenighed” er konfliktorienteret.

• afsluttet / afviklet / opgjort mellemværende
• ingen udeståender / intet mellemværende
• saldo nul / udlignet

Brugen er tydeligt forankret i administrativt, finansielt og juridisk sprog, hvor neutralitet og præcision vægtes. Over tid er ordet også gledet ind i almensproget som en formel, nogen gange eufemistisk, måde at omtale uafklarede sager og konflikter på. Registeret er typisk formelt til neutralt; i uformel tale vil mange i stedet sige “udestående”, “regning”, “uenighed” eller “noget, vi lige skal have på plads”.

• mellemværende vs. udestående: Ofte udskiftelige. “Mellemværende” kan dog også dække ikke-økonomiske forhold.
• mellemværende vs. mellemregning: “Mellemregning” bruges især i regnskaber om interne konti/poster; “mellemværende” er bredere.
• mellemværende vs. aftale: En aftale kan eksistere uden udeståender; et mellemværende opstår, når noget mangler at blive afklaret/opgjort.

• Stavning: det er ét ord: “mellemværende”, ikke “mellem værende”.
• Overgeneralisering: ordet antager ofte økonomisk/administrativt indhold; brug eventuelt et mere præcist ord i personlige sammenhænge, hvis økonomi ikke er involveret.
• Flertal: flertalsformen “mellemværender” bruges typisk i fagtekst (regnskaber/jura), sjældnere i daglig tale.

• koncerninterne mellemværender - poster mellem selskaber i samme koncern.
• mellemværender med ejere og ledelse - regnskabspost i noter.
• mellemværende med det offentlige - fx skat, afgifter, tilbagebetalinger.
• et gensidigt mellemværende - begge parter har krav/forpligtelser.

• Der er fortsat mellemværender mellem leverandør og distributør.
• Vi fik vores mellemværende udlignet ved levering.
• Sagen om mellemværendet er henvist til mediation.
• Banken har ingen mellemværender med kunden efter indfrielse.
• De har et gammelt mellemværende, som skaber dårlig stemning.
• Alle mellemværender opgøres pr. 31/12.
• Der er ikke længere noget mellemværende mellem os.