Mén betydning

mén (navneord; intetkøn): en skade eller følgevirkning, der rækker ud over den akutte fase og efterlader en vedvarende nedsættelse, forandring eller gene. Det kan være:

• Fysisk mén: nedsat funktion, kroniske smerter, nerveskade, ar, manglende bevægelighed.
• Psykisk mén: angst, PTSD, depression, kognitive følger efter traume eller sygdom.
• Kosmetisk mén: synlig ændring af udseendet (fx ar, misdannelser), som kan have social eller psykisk betydning.

Udtrykket varigt mén bruges, når følgevirkningen anses for stabil og langvarig (ofte livslang).

• Køn: intetkøn (et mén).
• Flertal: mén (uændret form: “flere mén”).
• Udtale: [meːn] (lang vokal).
• Stavning: skrives med akut accent: mén for at skelne fra konjunktionen men (“men” = “but”).

Ordet går tilbage til norrønt mein “skade, fortræd”. Det har nære paralleller i de nordiske sprog: norsk mén/mein, islandsk mein, svensk vendingen få men av (få mén af). Betydningskernen “skade/fortræd” er stabil i hele Norden.

• have/få mén af (noget): “Hun har stadig mén af sygdommen.”
• pådrage sig et mén: “Soldaten pådrog sig et mén i knæet.”
• påføre nogen mén: “Volden påførte offeret alvorlige mén.”
• varigt mén: “Ulykken medførte varigt mén.”
• uden (varige) mén: “Han kom sig uden varige mén.”
• psykiske/kosmetiske mén: “Sagen gav psykiske mén”; “Brandulykken gav kosmetiske mén.”
• méngrad: “Méngraden blev fastsat til 10 %.”
• ménerstatning: “Hun fik tilkendt ménerstatning.”

• Han fik et mén i skulderen efter faldet.
• Patienten er vurderet til 8 % varigt mén.
• Operationen lykkedes, og hun forventes at blive rask uden mén.
• Arbejdsulykken efterlod ham med kroniske smerter som mén.
• Hun lever med psykiske mén efter overfaldet.
• Forsikringsselskabet udbetalte ménerstatning for et kosmetisk mén i ansigtet.
• Traumet gav ham koncentrationsbesvær som varigt mén.
• Efter hjernerystelsen havde hun længerevarende mén i form af lysfølsomhed.
• Domstolen lagde vægt på de betydelige mén, skadelidte havde pådraget sig.
• Hunden bed drengen, men heldigvis uden varige mén.

I dansk erstatnings- og arbejdsskaderet bruges “varigt mén” som et teknisk begreb for den samlede, blivende følge af en personskade. Den medicinske méngrad fastsættes typisk i procent ud fra tabeller og speciallægelige vurderinger.

• Méngrad: skøn over omfanget af den varige følge; anvendes bl.a. ved fastsættelse af godtgørelse.
• Ménerstatning/godtgørelse for varigt mén: i Danmark kan godtgørelse ydes ved varigt mén på 5 % eller derover efter bl.a. Erstatningsansvarsloven og Arbejdsskadesikringsloven.
• Skade vs. mén: Skaden er den akutte hændelse/tilskadekomst; ménet er den varige eftervirkning.

• Synonymer (kontekstafhængige): følgevirkning, eftervirkning, senfølge, varig skade, funktionsnedsættelse, ar (også billedligt), invaliditet (ældst/præget), handicap (i visse sammenhænge).
• Nært beslægtede fagord: méngrad, ménerstatning, arbejdsskade, personskade, sequela (lægefagligt: senfølge).

• uden mén, fuld restitution, helt rask, uskadt, usvækket.

Betydningen har gennemgående været “skade/fortræd” siden oldnordisk tid. I moderne dansk er ordet meget udbredt i sundhedsfaglige, forsikrings- og juridiske sammenhænge, ofte i faste vendinger som “varigt mén”, “méngrad” og “ménerstatning”. I hverdagssprog bruges udtrykket også bredt, fx “han fik mén af oplevelsen”.

• men vs. mén: men er en konjunktion (“Jeg ville, men kunne ikke”), mens mén er et navneord (“et mén”). Accenten er betydningsadskillende.
• mænd vs. mén: mænd er flertal af “mand”; har intet med mén at gøre.

• Tænk “eftervirkning”: Hvis noget bliver ved efter skaden/sygdommen, er det et mén.
• Skriv altid accent: mén (for at undgå forveksling med “men”).
• Flertallet er uændret: “flere mén”.