Mentalisering betydning

Mentailsiering er en social-kognitiv og følelsesmæssig kompetence, der gør os i stand til at forstå, regulere og navigere i relationer. Den indebærer:

• Perspektivtagning: At kunne se en situation fra både eget og andres ståsted.
• Affektiv og kognitiv integration: At koble følelser og tanker (ikke kun ”hvad skete der?”, men ”hvordan føltes det - og hvorfor?”).
• Selv- og andre-orientering: At mentalisere både om sig selv og om andre.
• Usikkerhedstolerance: At bære, at man kan tage fejl; at antage en nysgerrig, undersøgende holdning.
• Regulering under stress: Evnen falder ofte, når følelserne er stærke; mentalisering er særligt værdifuld i netop disse øjeblikke.

Mentailsiering er ikke det samme som at have ret om andres motiver; det er en måde at undersøge dem på. Den styrker samarbejde, konfliktløsning, empati og selvregulering.

• Empati: At føle (affektiv empati) og/eller forstå (kognitiv empati) en andens følelser. Empati er en del af mentalisering, men mentalisering inkluderer også vurdering af intentioner og perspektiver samt regulering af egne reaktioner.
• Perspektivtagning: Kognitiv evne til at indtage en andens synsvinkel; mentalisering omfatter dette, men også følelser og usikkerhedstolerance.
• Theory of Mind (ToM): Teoretisk begreb om at tilskrive andre mentale tilstande. Mentailsiering lægger større vægt på følelsesmæssig regulering, relationer og praksis i hverdagen.
• Metakognition: Tænkning om egen tænkning; i mentalisering kobles dette med følelser og sociale relationer.
• ”Mindreading” (hverdagssprog): Ofte brugt populært; mentalisering er systematisk, ydmyg og kontekstfølsom - ikke at ”læse” andre ufejlbarligt.

Ordet kommer af mental (fra latin mens: sind) og suffikset -isering (processen ved at gøre noget/komme til at være). Dansk mentalisering er lånt og udbredt via den engelske fagterm mentalization, især fra psykologien og psykiatrien.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn): en mentalisering, mentaliseringen; flertal: mentaliseringer.
• Verbum: at mentalisere - mentaliserer, mentaliserede, mentaliseret.
• Afledninger: mentaliseringsevne, mentaliserende (adj.), mentaliseringssvigt, hypomentalisering, hypermentalisering.

• 1970’erne-1980’erne: Udviklingspsykologi og kognitiv forskning om Theory of Mind danner baggrund (bl.a. studier af, hvordan børn forstår andres tanker og fejlantagelser).
• 1990’erne: Begrebet ”mentalisering” formuleres og uddybes i krydsfeltet mellem psykoanalyse, tilknytningsteori og udviklingspsykologi, især af Peter Fonagy, Mary Target m.fl.
• Slut 1990’erne-2000’erne: Mentalization-Based Treatment (MBT) udvikles af Peter Fonagy og Anthony Bateman som behandling, først særligt for borderline personlighedsforstyrrelse.
• 2010’erne-nu: Begrebet spredes til pædagogik, socialt arbejde, par- og familieterapi, ledelse og organisationsudvikling.

• Selv- vs. andre-orienteret: At forstå eget indre vs. at forstå andres.
• Implicit vs. eksplicit: Hurtig, intuitiv læsning af sociale signaler vs. bevidst, reflekteret forståelse.
• Affektiv vs. kognitiv: Følelsesmæssig resonans vs. analytisk perspektivtagning.
• Robusthed under stress: Mange oplever mentaliseringssvigt ved høj følelsesmæssig arousal (fx vrede eller skam).

Typiske svigtformer, som beskrevet i mentaliseringslitteraturen, er bl.a. psykisk ækvivalens (”det jeg føler, er sandt”), låtsas-/prætendtilstand (”jeg taler om følelser uden at mærke dem”) og teleologisk tænkning (”kun synlige handlinger tæller”).

Mentailsiering bruges i dagligdags samtaler, professionel kommunikation og terapi. Her er eksempler på mentaliserende sprog og praksis:

• ”Jeg undrer mig over, hvad der gik igennem dit hoved, da mødet sluttede tidligt.”
• ”Når du hæver stemmen, gætter jeg på, at du er presset - er det rigtigt?”
• ”Jeg kan mærke, jeg bliver defensiv nu; kan vi lige stoppe og finde ud af, hvad der sker imellem os?”
• ”Hvad tror du, jeg mente med den kommentar? Jeg kan have udtrykt mig uklart.”
• ”Det giver mening, at du blev vred - og samtidig er jeg nysgerrig på, hvad vreden skulle beskytte.”
• ”Kan det tænkes, at hun tav, fordi hun blev usikker - ikke fordi hun var ligeglad?”
• ”Hvad mon var vigtigst for dig i den situation?”
• ”Hvis vi ser det fra kundens perspektiv, hvordan kunne mailen så være blevet læst?”
• ”Jeg er ikke sikker, men min hypotese er, at han prøvede at undgå konflikt.”
• Forælder til barn: ”Da jeg sagde stop, begyndte du at græde. Mon det var fordi, du blev skuffet?”
• Leder: ”Jeg hører frustration i teamet; hvad tænker og føler I hver især?”
• Parforhold: ”Når du trækker dig, tolker jeg det som afvisning; passer det, eller sker der noget andet?”

• Terapi: MBT og andre tilgange bruger mentalisering til at øge affektregulering og relationel forståelse.
• Pædagogik og forældreskab: At sætte ord på følelser og intentioner hos børn styrker udvikling af selvforståelse og samspil.
• Ledelse og HR: Mentaliserende kultur fremmer psykologisk tryghed, feedback og samarbejde.
• Konflikthåndtering: At skifte fra skyld til nysgerrighed reducerer polarisering.
• Sundhedsvæsen og socialt arbejde: Forståelse af patienters/borgeres indre tilstande forbedrer alliance og compliance.

Praktiske greb: Sænk tempoet; sæt ord på egen indre oplevelse; stil åbne, ikke-ledende spørgsmål; brug ord som ”jeg undrer mig”, ”kan det tænkes”, ”hjælp mig med at forstå”; tjek tolkninger hos den anden.

• Synonymer (nær): perspektivtagning, indre-tilstands-forståelse, mental tilskrivning, social forståelse, (delvist) empati.
• Engelsk: mentalization; to mentalize.
• Relaterede fagtermer: mentaliseringsevne, mentaliseringssvigt, hypomentalisering, hypermentalisering, mentaliserende holdning.

• Manglende mentalisering: ”sindblindhed” (mindblindness), at overse eller afvise indre tilstande.
• Dehumanisering/objektificering: At se mennesker primært som midler eller objekter, ikke som følende og tænkende subjekter.
• Affektiv afkobling: At ignorere eller nedtone følelser som irrelevante.
• Over-sikker tolkning: At forveksle egne hypoteser med fakta om, hvad andre føler eller vil.

• ”Mentailsiering er at kunne læse tanker.” - Nej, det er at formulere forsigtige hypoteser og undersøge dem.
• ”Det er det samme som empati.” - Overlap, men mentalisering omfatter også intentioner, kontekst og regulering.
• ”Det handler kun om andre.” - Det gælder i lige så høj grad forståelse af eget indre.
• ”Høj IQ = høj mentalisering.” - Ikke nødvendigvis; emotionel regulering og nysgerrig holdning er centrale.

• Hypomentalisering: For lidt opmærksomhed på indre tilstande; tendens til at tage alt bogstaveligt eller kun se ydre adfærd.
• Hypermentalisering: For meget (overfortolkning); at tillægge andre komplekse motiver uden grundlag og uden at tjekke dem.

Mentailsiering udvikles gennem trygge relationer, sprog for følelser og træning i at udforske perspektiver. I forskning vurderes den bl.a. via interviews, spørgeskemaer og opgaver, der måler, hvor fleksibelt mennesker forstår mentale tilstande i kontekst.

• Tilknytningsteori
• Affektregulering
• Empati
• Perspektivtagning
• Theory of Mind
• MBT (mentaliseringbaseret terapi)