Merit betydning

• Uddannelse og forvaltning: Merit er godskrivning af tidligere gennemført uddannelse, kompetencer eller erfaring, typisk i form af fritagelse for fag eller ECTS-point. Eksempler: meritoverførsel, meritgivende kursus, realkompetencevurdering.
• Almindeligt sprog (meritter): Betydningen “bedrifter”/“opnåede resultater”. Udtrykket på egne meritter betyder “på baggrund af egne kvalifikationer eller resultater”.
• HR og løn: “Merit” som grundlag for belønning eller lønregulering efter præstation (meritløn/performance pay).
• Sport og kultur: “En spillers meritter” = vedkommendes titler, sejre og rekorder.
• Religion/teologi og filosofi: “Fortjeneste” i moralsk/åndelig forstand (fx katolsk lære om fortjeneste vs. nåde).
• Jura (oversættelsesnært): Engelsk the merits (of the case) svarer på dansk til sagens realitet eller substansen, ikke almindeligvis “meritter”.

Merit kommer af latin meritum (“det fortjente, en fortjeneste”) fra verbet mereri/merere (“at fortjene, at erhverve”). Via fransk mérite og/eller engelsk merit er ordet kommet ind i moderne dansk. Den administrative/faglige brug i uddannelsessektoren er blevet mere udbredt i takt med standardisering (fx ECTS og Bologna-processen).

• Køn: fælleskøn. Typisk ubestemt brug: “at få merit”, “meritoverførsel”. Singularformen “en merit” bruges sjældent.
• Flertal: “meritter” (om resultater/bedrifter): “Hendes meritter imponerer”.
• Afledninger: meritere (meritere sig til noget), meritering, meritgivende, meriterende, meritoverførsel, meritløn, meritlæreruddannelse.

• Uddannelse: “Hun fik merit for sine laboratoriekurser fra udlandet.”
• Uddannelse: “Kurset er meritgivende med 5 ECTS.”
• Uddannelse/forvaltning: “Erhvervserfaring kan efter RKV give merit til diplomuddannelsen.”
• Arbejdsliv/HR: “Afdelingen indfører meritløn baseret på dokumenterede resultater.”
• Almindeligt sprog: “Hun blev valgt på egne meritter, ikke på netværk.”
• Almindeligt sprog: “Hans meritter omfatter flere internationale publikationer.”
• Sport: “Spillerens meritter tæller tre mesterskaber og en pokaltitel.”
• Kultur: “Instruktørens meritter gav ham frie hænder til næste film.”
• Religion/filosofi: “Handlingens merit vurderes i forhold til intention og konsekvens.”
• Jura (oversættelsesnote): “Sagen blev afgjort på realiteten (on the merits).”

• Som ‘fortjeneste/kvalifikation’: fortjeneste, bedrift, præstation, kvalifikation, indsats, værdighed, værdi.
• Uddannelseskontekst: godskrivning, fritagelse, pointoverførsel, ECTS-overførsel, realkompetencevurdering (RKV).
• HR/belønning: præstationsløn, resultataflønning, performancebaseret belønning.

• Manglende fortjeneste: ufortjenthed, mangel på kvalifikationer, svaghed, minuspoint, diskvalifikation.
• Uddannelse (modsatrettet): afslag på merit, ikke-meritgivende, obligatorisk deltagelse.

• Ældre brug: I ældre dansk ses “meritter” især om fortjenester og bedrifter, ofte i høflig eller ceremoniel stil (fx ordener, hædersbevisninger).
• Modernisering: Med internationaliseringen af uddannelser blev merit et fast administrativt begreb, bl.a. i forbindelse med ECTS og realkompetencevurdering.
• Institutionelle ordninger: “Meritlæreruddannelse” og lignende forløb formaliserer, at dokumenteret erfaring kan forkorte uddannelsesveje.

• På egne meritter: uafhængigt af forbindelser/forfordeling.
• At få merit (for): at blive fritaget for dele af en uddannelse pga. tidligere læring.
• Meritgivende/meriterende: noget der udløser merit eller tæller positivt ved vurdering.
• At tillægge noget merit: at anerkende værdi/fortjeneste.

• Meritokrati: samfundsform hvor status/ressourcer tildeles efter meritter/kvalifikationer.
• Fortjenstorden (Order of Merit): hæder baseret på meritter.
• ECTS-point: standardiseret pointsystem for studiebelastning i Europa.
• Realkompetencevurdering (RKV): systematisk vurdering af uformel og formel læring med henblik på merit.

• Merit er ikke en karakter: Man “får merit” (godskrivning), man “får ikke en merit-karakter”.
• Formel dokumentation er central: Merit kræver som regel dokumentation (beviser, pensum, eksamensbeviser, RKV).
• Juridisk sprogbrug: Undgå at oversætte “on the merits” direkte til “på meritterne”; skriv “på sagens realitet/substans”.

• Merit (uddannelse): godskrivning af tidligere læring, der forkorter/fritager i et uddannelsesforløb.
• Meritter (almindeligt): en persons dokumenterede bedrifter/kvalifikationer.
• Merit (moralsk): fortjeneste/yders værdi i etisk eller religiøs vurdering.