Meso betydning

meso- angiver overordnet noget, der befinder sig mellem to yderpunkter (størrelse, position, temperatur, tidsrum, skala eller organisatorisk niveau). Bruges især:

• Som forstavelse i naturvidenskabelige og tekniske termer: mesoskala, mesoderm, mesofil, mesokarp, mesosfære.
• Som skalaniveau mellem mikro og makro i samfundsvidenskab og analyse: meso-niveau.
• I kemi som substantiv/adjektiv for forbindelser med indre symmetri og optisk inaktivitet: en meso-forbindelse, meso-tartarinsyre.
• I egennavne og faste betegnelser: Mesozoikum (geologisk periode), Mesoamerika (kulturregion).

Etymologi: Fra oldgræsk mesos (μέσος) “midt, mellem”. Beslægtet med latin medius (“midte”), engelsk middle og dansk midt. Via nylatin er forstavelsen blevet almindelig i europæiske fagsprog fra 1800-tallet og frem.

Udtale (dansk): typisk [ˈmeːso] eller [ˈmɛso]. Staves normalt med bindestreg, når den kobles til et rent dansk efterled (meso-niveau), men uden bindestreg i klassiske græsk-latinske dannelser (mesoderm, mesokarp).

Natur- og geovidenskab

• Meteorologi: mesoskala om fænomener mellem mikro- og makroskala (typisk lokale til regionale vejrstrukturer; størrelsesordener varierer efter faglig tradition).
• Atmosfære: mesosfære betegner lag mellem stratosfæren og termosfæren.
• Geologi/paleontologi: Mesozoikum (“mellemalderen”), perioden mellem Paleozoikum og Kænozoikum.
• Biologi/økologi: mesofil (trives ved moderate temperaturer), mesofyt (planter fra moderat fugtige levesteder), mesokosmos (eksperimentelt økosystem i mellemstørrelse).
• Anatomi: mesoderm (mellemste kimlag), mesenterium (krøs), mesokarp (frugtens mellemlag).
• Kemi: meso-forbindelse er en stereokemisk forbindelse med flere stereocentre og en intern symmetriplane, som gør forbindelsen optisk inaktiv.

Samfundsvidenskab og organisation

• Meso-niveau er niveauet mellem individet (mikro) og de overordnede strukturer (makro). Eksempler: organisationer, brancher, kommuner, netværk.
• Mesoregion bruges i geografi/planlægning om en region på mellemniveau.
• Mesostrukturer i netværksanalyse: mønstre mellem lokale og globale netværksegenskaber.

Idræt og træningsplanlægning

• Mesocyklus betegner en mellem-lang planlægningsperiode (typisk uger til få måneder) mellem mikro- (uge/dag) og makrocyklus (sæson/år).

• Meteorologi: “Byens varmeø-effekt analyseres på mesoskala.”
• Kemi: “Vinsyre findes i en meso-form, som er optisk inaktiv pga. intern symmetri.”
• Biologi: “Mesofile bakterier trives ved ca. 20-45 °C.”
• Planteøkologi: “En mesofyt kræver hverken tørke- eller sumpforhold, men moderat fugt.”
• Frugtbiologi: “Appelsinens mesokarp er det hvide, svampede mellemlag.”
• Anatomi: “Tyndtarmen holdes på plads af mesenteriet (krøset).”
• Miljøvidenskab: “Et mesokosmos-forsøg simulerede eutrofiering i en sø.”
• Geologi: “Dinosaurerne dominerede i Mesozoikum.”
• Samfundsvidenskab: “Kommunen opererer på meso-niveau mellem borgere og stat.”
• Netværksteori: “Fællesskaber på mesoniveau binder mikrointeraktioner til makrostrukturer.”
• Træning: “Løberens mesocyklus varede otte uger med gradvis belastningsstigning.”
• Kulturgeografi: “Mesoamerika betegner en kulturregion i Mellemamerika.”
• Atmosfære: “Mesosfæren ligger oven over stratosfæren.”

• mellem-, midt-/midter-, inter-, medio-: kan ofte erstatte meso- semantisk, afhængigt af fag og stil.
• medi- (latin): nær “midte”; fx medi-astinum.
• mesial (tandlægevidenskab): mod midtlinjen (ikke forstavelse, men beslægtet betydning).

Bemærk, at valg af forstavelse ofte følger fagsprogets traditioner: naturvidenskaber foretrækker typisk græsk-latinske former (meso-), mens almindeligt dansk kan bruge mellem- eller midter-.

• mikro- vs. makro-: bruges ofte sammen med meso- om hhv. det mindste, mellemste og største skalaniveau.
• hypo- (under) og hyper- (over): ikke egentlige antonymer, men ofte kontrasterende i tekniske betegnelser.

Forstavelsen meso- blev optaget i europæiske fagsprog gennem 1700-1800-tallets klassiske terminologier. Den fik stor udbredelse i 1800-1900-tallet med fremkomsten af nye naturvidenskabelige discipliner (fx geologiens Mesozoikum og meteorologiens mesoskala). I 1900-tallets kemi blev begrebet meso-forbindelse standardiseret i stereokemien. I samfundsvidenskab blev “mikro-meso-makro”-skellet alment i analyser af organisation og struktur.

• Bindestreg: Skriv ofte med bindestreg, når meso- kobles til et dansk efterled (meso-niveau), men uden bindestreg i klassiske dannelser (mesoderm, mesokarp).
• Store/små bogstaver: Forstavelsen er lille: meso-. Egennavne som Mesozoikum og Mesoamerika skrives med stort.
• Forvekslinger: Forveksl ikke meso med meson (elementarpartikel) eller mesomeri (resonans i kemi); de er beslægtede i ordform, men adskilte begreber.

• meso- (forstavelse): der angiver midte, mellemliggende position, moderat grad eller mellemstørrelse.
• meso (adj./subst., fagsprog): mellemniveau i en skala (fx meso-niveau); i kemi: meso-forbindelse med intern symmetri og optisk inaktivitet.

• mikro-, makro- (tilstødende skalaniveauer)
• medio-, inter- (nært beslægtede forstavelser)
• Mesozoikum, Mesoamerika, mesosfære, mesoderm, mesokarp
• mesomeri (kemi, resonance) - ikke det samme som meso-forbindelse