Messe betydning

Ordet “messe” er et dansk substantiv med flere beslægtede, men forskellige betydninger: det kan henvise til en kirkelig gudstjeneste (især i den katolske tradition), til en større handels- eller fagudstilling, samt – i sø- og militærsammenhæng – til den spisestue, hvor besætningen indtager deres måltider. Dertil kommer verbet at messe, som betegner at fremføre en monotont, messende tale eller sang.

Betydning og anvendelse

“Messe” bruges oftest i tre hovedbetydninger:

• Religiøs gudstjeneste – en kristen ceremoni, hvor der bl.a. holdes nadver. Bruges især om katolske, anglikanske og lutherske højmesser.
• Fag- eller handelsudstilling – et organiseret arrangement, hvor virksomheder fremviser produkter og ydelser for potentielle kunder og samarbejdspartnere.
• Spiselokale i sø- og militærtjeneste – den såkaldte officersmesse, befalsmesse eller blot messen, hvor besætningen spiser og opholder sig uden for tjenesten.

Etymologi

Betydning	Oprindelse	Sproglig udvikling
Religiøs gudstjeneste	Latin missa (“afsending, dimission”, de afsluttende ord Ite, missa est)	latin missa → kirkefransk messe → middelnedertysk messe → dansk “messe” (1300-t.)
Handelsudstilling	Oprindelig samme latinske rod via tysk. Middelalderlige kirkefester var ledsaget af markeder, som efterhånden fik betegnelsen “messe”.	middelnedertysk messe (marked i tilknytning til kirkefest) → dansk “messe” (1500-t.)
Spiselokale (militær)	Fransk messe (“måltid for en gruppe”)	fransk messe → engelsk mess → dansk “messe” (1700-t.)

Eksempler på brug

• Religiøs: “Pinsedag blev der afholdt højmesse i domkirken.”
• Religiøs (verbalt): “Præsten messede de gamle latinske bønner.”
• Handelsudstilling: “Virksomheden lancerede deres nyeste robot på HI-Tech messen i Herning.”
• Handelsudstilling: “Vi tager på bogmesse i Frankfurt hvert efterår.”
• Sø-/militært: “Kaptajnen indbød de nyankomne officerer til middag i officersmessen.”
• Sø-/militært: “Efter vagten samledes matroserne i mandskabsmessen for at spise.”
• Metaforisk: “Han stod og messede de samme argumenter igen og igen.”

Synonymer

• Gudstjeneste: højmesse, liturgi, service (eng.)
• Handelsudstilling: udstilling, branchemesse, fagmesse, expo, marked
• Sø-/militær spiselokale: kantine (dog bredere), spisemesse, mess
• Verbet at messe: recitere monotont, remse op, chant (eng.)

Antonymer

• Gudstjeneste: profan begivenhed, hverdag (sekulært)
• Handelsudstilling: individuel handel, online-handel (ingen fysisk messe)
• Messe (spiselokale): køkken, banje (på skibe, sovekvarter; funktionelt modsvar)

Historisk udvikling

I middelalderen var kirkens højtider ofte ledsaget af boder og markeder uden for kirken. Disse markeder blev ganske enkelt kaldt “messer”, fordi de fandt sted i forbindelse med selve gudstjenesten. Da de kommercielle aktiviteter voksede i omfang, udviklede ordene sig semantisk: “messe” blev i stigende grad forbundet med handels- og fagudstillinger, og betydningen blev til sidst helt selvstændig.

Den militære betydning er yngre og stammer fra 1700-tallets franske og engelske sø-terminologi – her handlede det om selve spise- og opholdsforholdene for besætningen. På dansk gjorde termen især sit indtog gennem den kongelige flåde.

Relaterede termer og afledninger

• Højmesse – søndagens eller højtidsdagens formelle gudstjeneste.
• Messeklokke – klokke der ringes med ved messens begyndelse.
• Messehale – arkitektonisk tilbygning bag koret i en kirke.
• Messecenter – større kompleks til afholdelse af udstillinger (f.eks. Messecenter Herning).
• Messehagl – haglskud der traditionelt faldt under påskedagene (folkeligt udtryk).
• Messeglas – bæger til altervinen.

Sproglige noter

Flertalsformen er “messer” i alle tre hovedbetydninger. Verbet at messe bøjes messer – messede – har messet. Adjektivet messende beskriver en monoton, rytmisk måde at tale eller synge på.

Kulturelle og samfundsmæssige perspektiver

I Danmark forbindes ordet ofte med store, nationale events som “Bogforum” (bogmesse), “Ferien for Alle” (rejsemesse) eller “FoodExpo” (fødevaremesse). På det kirkelige område taler man om “højmesse” i folkekirken, mens “messe” i dagligdags tale ofte reserveres til katolske gudstjenester.

I det danske forsvar findes både officers-, befalings- og mandskabsmesser, typisk adskilt efter rang, mens skibets fælles spisested i handelsflåden blot kaldes “messen”.

Sammenfatning

“Messe” er et flersidigt dansk ord med rødder i latin, fransk og tysk. Det spænder fra hellig handling over stor-skala erhvervsarrangement til hverdagsagtig bespisning om bord på skibe. At kende ordets flere lag af betydning hjælper med at forstå både historiske kontekster, moderne erhvervsliv og militær jargon.