Messe betydning

Ordet “messe” er et dansk substantiv med flere beslægtede, men forskellige betydninger: det kan henvise til en kirkelig gudstjeneste (især i den katolske tradition), til en større handels- eller fagudstilling, samt – i sø- og militærsammenhæng – til den spisestue, hvor besætningen indtager deres måltider. Dertil kommer verbet at messe, som betegner at fremføre en monotont, messende tale eller sang.

Betydning og anvendelse

“Messe” bruges oftest i tre hovedbetydninger:

• Religiøs gudstjeneste – en kristen ceremoni, hvor der bl.a. holdes nadver. Bruges især om katolske, anglikanske og lutherske højmesser.
• Fag- eller handelsudstilling – et organiseret arrangement, hvor virksomheder fremviser produkter og ydelser for potentielle kunder og samarbejdspartnere.
• Spiselokale i sø- og militærtjeneste – den såkaldte officersmesse, befalsmesse eller blot messen, hvor besætningen spiser og opholder sig uden for tjenesten.

Etymologi

Eksempler på brug

• Religiøs: “Pinsedag blev der afholdt højmesse i domkirken.”
• Religiøs (verbalt): “Præsten messede de gamle latinske bønner.”
• Handelsudstilling: “Virksomheden lancerede deres nyeste robot på HI-Tech messen i Herning.”
• Handelsudstilling: “Vi tager på bogmesse i Frankfurt hvert efterår.”
• Sø-/militært: “Kaptajnen indbød de nyankomne officerer til middag i officersmessen.”
• Sø-/militært: “Efter vagten samledes matroserne i mandskabsmessen for at spise.”
• Metaforisk: “Han stod og messede de samme argumenter igen og igen.”

Synonymer

• Gudstjeneste: højmesse, liturgi, service (eng.)
• Handelsudstilling: udstilling, branchemesse, fagmesse, expo, marked
• Sø-/militær spiselokale: kantine (dog bredere), spisemesse, mess
• Verbet at messe: recitere monotont, remse op, chant (eng.)

Antonymer

• Gudstjeneste: profan begivenhed, hverdag (sekulært)
• Handelsudstilling: individuel handel, online-handel (ingen fysisk messe)
• Messe (spiselokale): køkken, banje (på skibe, sovekvarter; funktionelt modsvar)

Historisk udvikling

I middelalderen var kirkens højtider ofte ledsaget af boder og markeder uden for kirken. Disse markeder blev ganske enkelt kaldt “messer”, fordi de fandt sted i forbindelse med selve gudstjenesten. Da de kommercielle aktiviteter voksede i omfang, udviklede ordene sig semantisk: “messe” blev i stigende grad forbundet med handels- og fagudstillinger, og betydningen blev til sidst helt selvstændig.

Den militære betydning er yngre og stammer fra 1700-tallets franske og engelske sø-terminologi – her handlede det om selve spise- og opholdsforholdene for besætningen. På dansk gjorde termen især sit indtog gennem den kongelige flåde.

Relaterede termer og afledninger

• Højmesse – søndagens eller højtidsdagens formelle gudstjeneste.
• Messeklokke – klokke der ringes med ved messens begyndelse.
• Messehale – arkitektonisk tilbygning bag koret i en kirke.
• Messecenter – større kompleks til afholdelse af udstillinger (f.eks. Messecenter Herning).
• Messehagl – haglskud der traditionelt faldt under påskedagene (folkeligt udtryk).
• Messeglas – bæger til altervinen.

Sproglige noter

Flertalsformen er “messer” i alle tre hovedbetydninger. Verbet at messe bøjes messer – messede – har messet. Adjektivet messende beskriver en monoton, rytmisk måde at tale eller synge på.

Kulturelle og samfundsmæssige perspektiver

I Danmark forbindes ordet ofte med store, nationale events som “Bogforum” (bogmesse), “Ferien for Alle” (rejsemesse) eller “FoodExpo” (fødevaremesse). På det kirkelige område taler man om “højmesse” i folkekirken, mens “messe” i dagligdags tale ofte reserveres til katolske gudstjenester.

I det danske forsvar findes både officers-, befalings- og mandskabsmesser, typisk adskilt efter rang, mens skibets fælles spisested i handelsflåden blot kaldes “messen”.

Sammenfatning

“Messe” er et flersidigt dansk ord med rødder i latin, fransk og tysk. Det spænder fra hellig handling over stor-skala erhvervsarrangement til hverdagsagtig bespisning om bord på skibe. At kende ordets flere lag af betydning hjælper med at forstå både historiske kontekster, moderne erhvervsliv og militær jargon.