Messias betydning

Ordet messias betegner traditionelt en frelserskikkelse, som forventes at komme og genoprette verden, bringe fred og opfylde guddommelige løfter. I jødedommen er messias (hebraisk: משיח, mašíaḥ) den salvede kongesøn af Davids hus, mens kristendommen identificerer Jesus fra Nazaret som netop denne ventede frelser. Udtrykket anvendes også mere generelt om personer, der tillægges næsten overnaturlige evner til at “redde” en situation.

Betydning

Messias har både en snæver religiøs og en bred, metaforisk anvendelse:

• Teologisk: Den guddommeligt udvalgte frelser, som skal genoprette Guds rige på jord.
• Kulturelt: En redningsfigur, der lover radikale forbedringer (fx “en politisk messias”).
• Folkeligt sprog: Enhver, man sætter sin stærkeste håb til (“holdet mangler en messias på midtbanen”).

Etymologi

Ordet stammer fra hebraisk mašíaḥ “den salvede” (af roden m-š-ḥ, “at salve”). Termen blev via aramæisk lånt til græsk som χριστός (christos), som betyder det samme – heraf det danske Kristus. På latin blev det til Messias, og denne form blev overført til de fleste europæiske sprog, inklusive dansk.

Historisk udvikling

Relaterede begreber og teologisk kontekst

• Kristus – græsk ækvivalent til messias.
• Parusi – Jesu genkomst som messiansk konge ifølge kristen eskatologi.
• Salvelse – rituel handling, hvor olie påføres personer, som indvies til et helligt hverv.
• Eschatologi – læren om de sidste tider, hvor messias spiller en central rolle.

Eksempler på brug

Litterære og religiøse tekster:

“Vi har fundet Messias – det er Kristus.” (Joh 1,41)
“Folkets håb vendte sig mod den kommende messias.” (roman-citat)

Politik:

• “Nogle ser ham som en økonomisk messias, der kan redde landet fra recession.”
• “Partiet håber på en ny messias til formandsposten.”

Sport:

• “Klubben hentede en brasiliansk angriber i håb om, at han ville blive deres messias på banen.”

Populærkultur:

• “Science-fiction-filmen præsenterer en teenage-messias, der skal forene galaxerne.”

Synonymer og antonymer

• Synonymer: frelser, redningsmand, Kristus (teologisk), salvet (poetisk).
• Antonymer (modsatrettede begreber): forræder, undergangsfigur, antikrist (teologisk modpol).

Messias i populærkulturen

Begrebet forekommer ofte i film, bøger og musik:

• The Matrix – Neo fremstilles som en messiaslignende figur.
• Dune – Paul Atreides ses som Kwisatz Haderach, en messias for Fremen-folket.
• Händels oratorium “Messiah” – klassisk musikværk, der skildrer Jesu liv som opfyldelsen af messiasprofetierne.
• Bob Dylans sang “Slow Train” – refererer til messiansk forventning.

Grammatik og bøjningsformer

På dansk bøjes ordet som et maskulint substantiv uden flertals-s:

• Ental ubestemt: en messias
• Ental bestemt: messiasen
• Flertal ubestemt: messiaser
• Flertal bestemt: messiaserne

Man ser dog ofte formen “Messias” som egenavn uden artikel, især i religiøs tekst.

Ordsprog og faste udtryk

• “At vente på messias” – at vente forgæves på nogen, der skal løse alle problemer.
• “Messias-kompleks” – psykologisk betegnelse for at se sig selv som den, der skal redde verden.

Se også

• Kristus
• Frelser
• Profeti
• Messiansk jødedom
• Antikrist

Kilder og litteratur

• Bibelen (GT & NT) – diverse messianske profetier og fortolkninger.
• Jacob Neusner: Messiah in Context, 2002.
• N.T. Wright: Jesus and the Victory of God, 1996.
• Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
• Oxford English Dictionary, s.v. “Messiah”.