Meta betydning

• Som forstavelse (meta-): Angiver typisk “ud over”, “om”, “efter” eller “ændring af”. Eksempler: metasprog (sprog om sprog), metadata (data om data), metamorfose (formforandring), metafysik (bogstaveligt: “efter fysikken”, sidenhen forstået som “ud over det fysiske”).
• Som adjektiv/substantiv i moderne brug: “Det er meta” betyder, at noget er selvreferentielt, bryder med sin egen ramme eller kommenterer sine egne virkemidler, regler eller konventioner.
• Som teknisk præcisionsmarkør: I nogle fag (fx kemi) har meta- en fast, specialiseret betydning, fx positionen “meta” i aromatiske ringstrukturer.

Græsk μετά (metá) betyder “med, blandt, efter, ud over” og danner i klassisk og senere faglig terminologi en produktiv forstavelse med betydningsnuancer som “om/omkring” og “forandring”. Via latin og den internationale videnskabelige tradition er meta- udbredt i europæiske sprog, herunder dansk.

Det moderne, selvstændige “meta” (som i “det her er meta”) er lånt via engelsk, hvor ordet blev populært i kultur- og internetsprog fra slutningen af det 20. århundrede.

Bemærk: Latin har også ordet meta i betydningen “vendepæl” (i romerske kapløb) - et etymologisk andet ord, som blot er en homonym.

• Filosofi og videnskab: Metaetik (teori om etikkens grundlag), metafysik (lære om værens grundforhold), metateori (teori om teorier).
• Sprogvidenskab: Metasprog (et sprog til at beskrive et andet sprog), metalingvistik (refleksion over sprogets struktur).
• Teknologi/IT: Metadata (data om data), metatags (HTML/SEO), metaprogrammering (kode der genererer/transformerer kode), metaheuristik (generelle optimeringsstrategier), metaverse (koncept for sammenhængende virtuelle miljøer).
• Kunst, litteratur og film: Metafiktion (fiktion, der kommenterer sin egen fiktionalitet), metateater (teater om teater), brud på den “fjerde væg”.
• Logik og matematik: Metalogi (undersøgelse af logiske systemer), metamatematik (undersøgelse af matematiske systemer). “Meta-niveau” vs. “objektniveau”.
• Kemi: meta- angiver substituentpositioner i aromatiske ringe (ortho-, meta-, para-), fx m-xylén.
• Psykologi og pædagogik: Metakognition (tænkning om egen tænkning), metakommunikation (at kommunikere om kommunikationen).
• Spil og e-sport: Metagame (strategier der tager højde for regler, patch-noter, modespil), “the meta” om dominerende strategier. Backronym: “Most Effective Tactics Available”.
• Forretning og metode: Metaanalyse (kvantitativ syntese af studier), metaproces (proces om processer), arbejde på metaniveau (rammer, governance, standarder).
• Virksomhedsnavn: Meta er også navnet på selskabet Meta Platforms (tidl. Facebook); her er det et egennavn, ikke forstavelsen.

• Kunst/kultur: “Filmen bliver meta, når hovedpersonen ser en film om sig selv.”
• Humor: “Det var en meta-joke - en vittighed om vittigheder.”
• Sprog: “Grammatik er et metasprog til at beskrive sprog.”
• Forskning: “Vi laver en metaanalyse af 25 randomiserede studier.”
• IT: “Tilføj metadata for at gøre filerne søgbare.”
• Projektledelse: “Lad os gå et niveau op og tale på metaniveau om, hvordan vi træffer beslutninger.”
• Psykologi: “Metakognition hjælper elever med at regulere deres læringsstrategier.”
• Spil: “Efter patchen ændrede metaen sig - nu dominerer zonekontrol.”
• Kemi: “m-kresol er isomeren med substituent i meta-position.”
• Tekstproduktion: “Forfatterens metakommentar bryder illusionen og adresserer læseren direkte.”

• Teori/filosofi: metafysik, metaetik, metateori
• Videnskabelig metode: metaanalyse, metaregression
• Sprog: metasprog, metalingvistik, metakommunikation
• Teknologi: metadata, metatags, metaprogrammering, metaheuristik
• Psykologi: metakognition, metabevidsthed
• Logik/matematik: metamatematik, metalogi
• Materialer/fysik: metamateriale, metastabil
• Kemi: meta-substitution, m-xylén
• Æstetik/kunst: metafiktion, metateater

• Objektniveau vs. metaniveau: Skelnen mellem det system, man taler om (objekt), og udsagn om systemet (meta).
• Selvreferentialitet og rekursion: Strukturer der henviser til sig selv eller gentager et mønster på højere niveauer.
• Abstraktion og generalisering: At beskrive principper frem for konkrete tilfælde.
• Diegetisk vs. ikke-diegetisk/metakommentar: Inden for fortællinger og film.

• Synonymer/nære ækvivalenter: selvreferentiel, på metaniveau, rammebeskrivende, refleksiv, overordnet, andenordens.
• Udtryk med lignende funktion: “om sig selv”, “ramme-”, “system-om-system”.

• Antonymer: objektniveau, førsteordens, konkret, bogstavelig, diegetisk, “in-universe”.
• Kontrasterende begreber: indhold vs. form, praksis vs. refleksion, data vs. metadata.

I antikken blev meta- anvendt i græsk som en almindelig præposition/forstavelse. Gennem den aristoteliske tradition blev metafysik navnet på de skrifter, der i redaktionel orden kom “efter fysikken”, hvilket siden blev læst som “ud over det fysiske”. I 1800- og 1900-tallet blev meta- stærkt udbredt i videnskabelig terminologi. I anden halvdel af 1900-tallet og især med internetkultur fik meta som selvstændigt ord en populær betydning: selvreferentiel eller rammebrydende.

• Overforbrug: “Meta” kan blive en løs kliché. Præcisér gerne: mener du metaniveau, metakommentar eller selvreferentialitet?
• Stavning: Skriv normalt uden bindestreg (metadata), men brug bindestreg for læsbarhed (meta-analyse).
• Falske venner: Spansk meta = “mål”; ikke relateret til dansk/engelsk “meta”.
• Egennavn: Når der menes selskabet Meta, skrives med stort og behandles som egennavn.

• Brug meta- når noget beskriver eller ændrer et system på et højere niveau: metasprog, metaanalyse, metadata.
• Brug “meta” som adjektiv i uformelt sprog for “selvreferentielt” eller “rammebrydende”.
• Angiv metaniveauet tydeligt i faglig skrivning (fx skel mellem objektsprog og metasprog).

• Abstraktion
• Selvreferentialitet
• Metaniveau
• Metafiktion
• Metakognition
• Metadata
• Objektniveau