Metafysik betydning

Metafysik handler om de mest generelle og abstrakte spørgsmål om virkeligheden. Typiske temaer omfatter:

• Ontologi: Hvad eksisterer? Er der kun fysiske ting, eller findes der også tal, egenskaber, værdier?
• Identitet og vedvaren: Hvordan kan et objekt være det samme over tid på trods af forandring?
• Kausalitet og lovmæssighed: Hvad er det at være en årsag? Hvad er naturlove?
• Modalitet: Hvad er forskellen mellem det mulige, det nødvendige og det faktiske?
• Rum og tid: Hvad er tid og rum? Er de relationer eller ting i sig selv?
• Substans og egenskab: Er ting primært substanser, der bærer egenskaber, eller er verden grundlæggende egenskabsstrukturer?
• Universaler og partikulære: Findes generelle egenskaber (som “rødhed”) i sig selv, eller kun i de enkelte ting?
• Sind-krop: Hvad er forholdet mellem det mentale og det fysiske (materialisme, dualisme, emergens)?

I dag bruges ordet både i teknisk-filosofisk forstand og i mere løs dagligdags tale, hvor det ofte kan betyde “spekulativt” eller “svævende”.

Ordet metafysik stammer fra græsk ta meta ta physika (“det, der kommer efter ‘Fysikken’”), fordi en redaktør i antikken placerede en samling skrifter af Aristoteles efter hans værk om fysik. Senere fik ordet også betydningen “bortom det fysiske” i kraft af indholdet af disse skrifter. På dansk: metafysik (substantiv, fælleskøn); afledt adjektiv: metafysisk.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn
• Bøjning: Ubestemt ental: “metafysik”; bestemt ental: “metafysikken”; flertal bruges sjældent
• Afledninger: metafysisk (adj.), metafysiker (sb.)
• Udtale (omtr.): me-ta-fy-'sik

I akademisk filosofi er “metafysik” en neutral eller positiv betegnelse for et etableret forskningsområde. I almindelig sprogbrug kan ordet desuden have en pejorativ nuance: noget “metafysisk” kan opfattes som ubegrundet spekulation. Konteksten afgør betydningen.

• “Han skriver ph.d. om metafysik med fokus på identitet over tid.”
• “Humes kritik ændrede synet på klassisk metafysik.”
• “Det er et metafysisk spørgsmål, om tal eksisterer uafhængigt af os.”
• “Der opstår metafysiske problemer, når vi diskuterer fri vilje.”
• “Hendes bog er ikke empirisk; den er overvejende metafysisk.”
• “Kants projekt var at undersøge betingelserne for mulig erfaring - en slags kritisk metafysik.”
• “Det lyder lidt metafysisk, men hvad mener du konkret?”
• “Analytisk metafysik bruger logik til at afklare begreber som nødvendighed og essens.”
• “Heidegger kritiserer den vestlige metafysik som ‘ontoteologi’.”
• “I fysikkens filosofi opstår metafysiske spørgsmål om tidens retning.”

• metafysisk nødvendighed/mulighed
• metafysisk realisme/antirealisme
• metafysisk naturalisme
• analytisk metafysik, kontinental metafysik
• grundlæggende ontologi, første filosofi
• metafysisk essens, superveniens, emergens

• Antikken: Aristoteles’ “Metafysikken” introducerer studiet af væren som væren (ontologi), substans, årsager og principper.
• Middelalderen: Skolastik (fx Thomas Aquinas) integrerer metafysik med teologi; debat om universaler og Guds væren.
• Tidlig moderne tid: Rationalister (Descartes, Spinoza, Leibniz) udvikler omfattende metafysiske systemer; empirister (Locke, Berkeley, Hume) kritiserer spekulation uden erfaringsgrundlag.
• Kant: Kritiserer dogmatisk metafysik; omformer området ved at spørge til betingelserne for mulig erfaring (transcendental filosofi).
• 19. årh.: Tysk idealisme (Fichte, Schelling, Hegel); positivisme betvivler metafysikkens meningsfuldhed.
• 20. årh.: Logisk positivisme afviser traditionelle metafysiske udsagn; senere “analytisk metafysik” genopliver feltet (Quine, Kripke, Lewis, Armstrong).
• Samtid: Metafysik interagerer med sprogfilosofi, logik og naturvidenskab (fysik) og diskuterer bl.a. grounding (fundering), ontologisk forpligtelse og naturalisme.

• Ontologi: Ofte betragtet som kernen i metafysikken; læren om hvad der findes.
• Epistemologi: Læren om viden; tæt forbundet, men skelnes fra metafysikens “hvad der er”-spørgsmål.
• Kosmologi (filosofisk): Overordnede spørgsmål om universets struktur og oprindelse.
• Teologi/naturlig teologi: Metafysiske spørgsmål om Guds eksistens og natur.
• Metaontologi/metametafysik: Undersøger, hvad metafysiske spørgsmål egentlig går ud på, og hvordan de kan besvares.

• Første filosofi (klassisk betegnelse)
• Grundlæggende ontologi (især i kontinental tradition)
• Værensteori (mere sjældent)

Bemærk: Ontologi bruges undertiden som delvist synonym, men er teknisk set et underområde af metafysik.

• Fysik (som videnskab om naturens empiriske lovmæssigheder; ikke et strengt antonym, men ofte kontrasteret med metafysik)
• Empirisme, positivisme, scientisme (bevægelse/holdninger der ofte nedtoner eller afviser metafysiske påstande)
• Pragmatisme (kan prioritere praktiske konsekvenser over metafysiske essens-spørgsmål)
• Antimetafysik (generel skepsis over for metafysikkens meningsfuldhed)

• Meningsfuldhed: Er metafysiske udsagn verificerbare eller blot sprogspil?
• Metode: Skal metafysik være empirisk informeret (naturalisme) eller a priori?
• Ontologisk sparsommelighed: Occams ragekniv kontra forklaringskraft.
• Grounding/fundering: Findes der hierarkier af det mere og mindre fundamentale?

Nuværende forskning spænder fra formel modal logik og sandsynlighedsteori over filosofi om tid og kausalitet til tværfaglige diskussioner med fysik, kognitionsvidenskab og datalogi. Feltet er metodisk mangfoldigt: sprogfilosofisk præcision, logiske værktøjer og empirisk sensibilitet kombineres ofte.

• Brug “metafysik” om generelle spørgsmål om væren og virkelighedens struktur - ikke blot som synonym for “mystisk”.
• Som adjektiv: “metafysisk nødvendighed”, “metafysisk ramme”, “metafysisk tese”.
• Undgå flertalsformen; skriv hellere “studier i metafysik” end “metafysikker”. Personen hedder “en metafysiker”.