Metafysisk betydning

Ordet metafysisk bruges i dansk primært i to beslægtede betydninger: Dels som et fagligt udtryk, der henviser til den filosofiske disciplin metafysik – læren om virkelighedens grundlæggende natur og de principper, der ligger til grund for alt værende – og dels i en mere populær betydning som noget, der befinder sig “uden for” det fysiske, det sans- eller målelige, og derfor ofte opfattes som gådefuldt eller åndeligt.

Betydning og anvendelse

Metafysisk kan i fagfilosofisk sammenhæng beskrive:

• Én, der arbejder med eller refererer til metafysik (fx “metafysisk argumentation”).
• Noe, der ligger uden for det empirisk målbare (fx “metafysiske principper”).

I daglig tale bruges ordet ofte mere løst om noget, der virker mystisk, spirituelt eller uhåndgribeligt. Eksempel: “Der var en næsten metafysisk stemning ved solopgangen”.

Etymologi

Ordet stammer fra græsk τὰ μετὰ τὰ φυσικά (ta meta ta physika) – “det, der kommer efter fysikken”. Udtrykket blev brugt om Aristoteles’ skrifter, som i biblioteket blev placeret lige efter hans værker om fysik. Via latin (metaphysica) og senere middelalderlatinsk og fransk kom ordet til dansk i 1600-tallet som metaphysica; adjektivformen metafysisk er belagt siden 1700-tallet.

Eksempler på brug

• Filosofi: “Kants kritik af den traditionelle metafysiske metafysik sætter spørgsmålstegn ved vor evne til at erkende det noumenale.”
• Litteraturkritik: “Digteren kombinerer konkrete naturbilleder med en metafysisk længsel efter det uendelige.”
• Populærkultur: “Filmen balancerer mellem horror og metafysisk thriller.”
• Dagligsprog: “Der må være en metafysisk grund til, at vi mødes igen og igen.”
• Naturvidenskab (negativt): “Teorien blev afvist som for metafysisk til at være videnskabelig.”
• Kunst: “Giorgio de Chirico skabte malerier med et tydeligt metafysisk præg.”
• Religion: “I teologien diskuteres Guds eksistens som et metafysisk spørgsmål.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer

• fysisk – det, der kan måles og observeres empirisk.
• materiel – stoflig, håndgribelig.
• empirisk – baseret på erfaring/sansedata.
• konkret – bestemt, tydeligt defineret i tid og rum.

Historisk udvikling og filosofiske strømninger

Antikken: Hos Aristoteles handlede metafysik om “første filosofi” – studiet af væren som sådan.
Middelalder: Scholastikken tog metafysiske spørgsmål om Gud, sjælen og universets struktur op.
Rationalisme & empirisme: Descartes, Spinoza og Leibniz udviklede store metafysiske systemer, mens Locke og Hume kritiserede spekulativ metafysik.
Kant: Forsøgte at afgrænse, hvad metafysik kan sige legitimt ved at analysere erkendelsens betingelser.
Moderne: Analytisk filosofi (fx logical positivism) afviste ‘metafysiske’ påstande som meningsløse, mens senere filosoffer (fx Kripke, Lewis) genoplivede metafysiske problemer (modal logik, mulige verdener).
Kontinental tradition: Heidegger, Sartre, Derrida m.fl. diskuterer væren, intethed og forskel på metafysiske måder.

Relaterede begreber i andre discipliner

• Metafysisk poesi – 1600-talsengelsk retning (Donne, Marvell) kendetegnet ved dristige analogier.
• Metafysisk kunst – malerbevægelse (De Chirico) med drømmeagtige byrum.
• Metafysisk naturalisme – filosofisk position: “kun naturen eksisterer”.
• Metafysiske egenskaber – i datalogi bruges udtrykket metaforisk om attributter, der ikke er direkte kodet, men emergente.

Ordet i moderne kultur og hverdagssprog

I nutidigt dansk kan metafysisk forekomme i alt fra marketing (“en parfume med en næsten metafysisk duft”) til sociale medier (“det var en metafysisk oplevelse at se koncerten”). Ordet kan bære både positiv ladning (ophøjet, dybsindigt) og negativ ladning (tåget, urealistisk), afhængigt af kontekst.

Sammenfatning

Metafysisk beskriver det, som rækker ud over det umiddelbart sanselige og målbare – lige fra strengt filosofiske teorier om eksistens til dagligdagens tale om noget “uforklarligt”. Ordet har dybe historiske rødder, rige nuancer og en vedvarende relevans i både akademiske og populære sammenhænge.