Migranter betydning

Ordet «migranter» betegner mennesker, der midlertidigt eller permanent forlader deres sædvanlige bopæl for at bosætte sig et andet sted – på tværs af kommune-, regions-, stats- eller kontinentsgrænser. Begrebet omfatter både frivillig og tvungen flytning og favner alt fra sæsonarbejdere og studerende til flygtninge og asylansøgere, afhængigt af kontekst.

Betydning

I moderne dansk dækker migranter (ental: migrant) som regel over en bred kategori af personer, der flytter fra ét geografisk område til et andet af økonomiske, sociale, politiske eller miljømæssige årsager. Betegnelsen er neutral i udgangspunktet og siger intet om opholdsgrundlag, juridisk status eller årsag til bevægelsen – disse nuancer angives ofte med tillægsord, f.eks. «økonomiske migranter», «klimamigranter» eller «irregulære migranter».

Etymologi

Ordet kommer af latin migrare, «at vandre, flytte, gå over til». Det indgik i klassisk romersk jura om retten til at flytte fra én civitas til en anden. På dansk er migrant belagt siden midten af 1800-tallet, især i zoologiske tekster om fugle, før det for alvor slog igennem i human- og samfundsvidenskabelig terminologi i det 20. århundrede.

Brug i moderne dansk

Nedenfor ses typiske kontekstuelle anvendelser:

• Sæsonarbejde: «Landbruget ansætter hvert år tusindvis af migranter til høstarbejde.»
• Forskning & uddannelse: «Universitetet tiltrækker internationale migranter på talentprogrammer.»
• Asyl & beskyttelse: «Migranter fra konfliktzoner krydser Middelhavet i håb om asyl.»
• Indenlandsk migration: «Unge migranter flytter fra land til by for at studere.»
• Historisk kolonisering: «Danske migranter slog sig ned i USA i 1800-tallet.»

Relaterede termer

Synonymer og antonymer

• Synonymer: tilflytter, tilstrømmer, tilvandrer (sjældent), indflytter, mobile arbejdstagere.
• Delvise synonymer (kontekstafhængige): immigrant, emigrant, flygtning, udvandrer.
• Antonymer: bofast, stationær, autochton, indfødt (i betydningen «ikke migrerende»).

Historisk udvikling og sociopolitiske konnotationer

Fra 1960’ernes gæstearbejderprogrammer til nutidens globaliserede arbejdsmarkeder har ordet «migranter» ændret klang. I 1990’erne var det mest knyttet til flygtningestrømme fra Balkan, mens det i dag også omfatter klimamigranter fra lavtliggende ø-stater og højtuddannede specialister i IT-sektoren. Betegnelsen kan af nogle opfattes som teknokratisk afstandstagen, andre vælger ordet netop for at undgå værdiladning. Sprogligt bruges «migrant» jævnligt i politiske debatter, NGO-rapporter og offentlig statistik.

Eksempler fra litteratur, medier og lovtekster

1. Politiken, 2023: «Antallet af migranter over Middelhavet er tredoblet på et år.»
2. FN-rapport, 2022: «Der er over 281 millioner internationale migranter på verdensplan.»
3. Den store danske encyklopædi, 2010: «En migrant kan både være flygtning og frivillig udvandrer.»
4. Lov om integration (DK), §2: «Begrebet migrant anvendes i denne lov synonymt med udlænding med opholdstilladelse.»
5. Klaus Rifbjerg, Livet i troperne, 1998: «Jeg følte mig som en evig migrant i mit eget land.»

Typiske misforståelser

• At «migrant» betyder det samme som «flygtning». En flygtning er altid migrant, men ikke alle migranter er flygtninge.
• At ordet kun bruges om internationale bevægelser. Også internt i et land kan man tale om interne migranter.
• At begrebet er negativt. Det er i udgangspunktet neutralt; værdiladningen afhænger af konteksten.

Se også

• Immigrant
• Diaspora
• Transnationalisme
• Brain drain / brain gain