Militær undtagelsestilstand betydning

Udtrykket beskriver en juridisk-politisk undtagelsestilstand kendetegnet ved, at militæret træder i stedet for - eller står over - den civile forvaltning for at håndtere en alvorlig krise.

• Magtforskydning: Militære myndigheder får forrang over civile myndigheder i bestemte områder eller i hele staten.
• Suspension eller begrænsning af rettigheder: Ytrings-, forsamlings- og bevægelsesfrihed kan indskrænkes; der kan indføres udgangsforbud og censur.
• Særlige retsmidler: Anholdelser, visitationer og ransagninger kan ske efter lempeligere standarder end normalt; militære særdomstole kan anvendes til visse sager.
• Territorial og tidsmæssig afgrænsning: Kan gælde nationalt eller lokalt og bør være midlertidig med klare ophørskriterier.
• Formål: Typisk begrundet i krig, væbnet opstand, statskup, omfattende uroligheder eller alvorlig trussel mod statens eksistens.

Udtrykket kombinerer militær (fra latin militaris, “krigs-” eller “soldater-”) og undtagelsestilstand (en tilstand, hvor normalordenen fraviges). På engelsk bruges især martial law (af latin Martialis, “krigs-”, opkaldt efter krigsguden Mars). I mange retstraditioner skelnes mellem en civil undtagelsestilstand og egentlig militær undtagelsestilstand (martial law), hvor den sidste indebærer militær forvaltning.

Vigtige afgrænsninger:

• Militær undtagelsestilstand (martial law): Militæret udøver myndighedsmagt; civile domstole kan være sat ud af kraft.
• Undtagelsestilstand (civil): Udvidede beføjelser hos civile myndigheder; militæret kan assistere, men under civil kontrol.
• Belejringstilstand (state of siege): Historisk term, ofte med militær ledelse i områder truet af krig/opstand.

• Krigsret (court-martial/krigsret): Militære domstole og procedure; kan forekomme under militær undtagelsestilstand, men er ikke i sig selv det samme.
• Nødret/nødforordninger: Midlertidige foranstaltninger for at afværge fare; kan anvendes både i civil og militær kontekst.
• Militærstyre (military rule/junta): Varig regeringsform under militæret; ikke nødvendigvis en formelt erklæret undtagelsestilstand, men ofte overlappende.
• Indre beredskab/katastroferet: Civil krisehåndtering ved naturkatastrofer m.v.; normalt uden militær overtagelse af styret.

Retlige rammer varierer betydeligt mellem lande. Nogle forfatninger hjemler udtrykkeligt militær undtagelsestilstand eller “belejringstilstand”, andre kender kun en civil undtagelsestilstand. Almindelige retslige elementer omfatter:

• Hjemmel og procedure: Klare regler for, hvem der kan erklære tilstanden (f.eks. statsoverhoved, regering, parlament) og hvordan.
• Proportionalitet og nødvendighed: Foranstaltninger skal stå mål med truslen og ophøre, når forholdene tillader det.
• Tidsbegrænsning og kontrol: Tidsmæssige rammer, krav om fornyet parlamentarisk godkendelse og mulighed for domstolsprøvelse.
• Menneskerettigheder: Visse rettigheder kan midlertidigt fraviges under international ret (fx ICCPR art. 4), men kernerettigheder som forbud mod tortur, slaveri og tilbagevirkende straf kan ikke fraviges.

I dansk sammenhæng bruges udtrykket primært deskriptivt om forhold i udlandet. Danmark opererer ikke med en særskilt, generel forfatningsbestemt “militær undtagelsestilstand” som i visse andre lande; eventuelle nødforanstaltninger reguleres gennem særlovgivning og under civil, demokratisk kontrol.

• 19. århundrede: “Belejringstilstand” blev i flere europæiske lande anvendt ved krig og opstand; i Frankrig udvikledes et særskilt regelsæt.
• 20. århundrede: Verdenskrige, kolonikrige og den kolde krig gav hyppige anvendelser, ofte med indskrænkede borgerrettigheder.
• Nutid: Mange stater har kodificeret undtagelsesregler med større vægt på tidsbegrænsning, parlamentarisk kontrol og menneskeretlige standarder, men praksis varierer.

• Polen (1981-1983): “Stan wojenny” - en militær undtagelsestilstand indført under general Jaruzelski for at slå ned på oppositionen.
• Filippinerne (1972-1981): Præsident Ferdinand Marcos erklærede martial law, hvilket førte til omfattende indskrænkninger i politiske friheder.
• Thailand (flere perioder, bl.a. 2014): Militæret erklærede undtagelsestilstand og overtog regeringsmagten efter politiske uroligheder.
• Pakistan (1958, 1969, 1977, 1999): Gentagne perioder med martial law under militærledere, hvor forfatningen helt eller delvist blev suspenderet.
• USA (Hawaii, 1941-1944): Martial law blev indført i territoriet Hawaii efter angrebet på Pearl Harbor; civile sager blev midlertidigt håndteret af militære myndigheder.
• Tyrkiet (1970’erne-1980’erne): Perioder med “sıkıyönetim” (martial law) i flere provinser; efter kupforsøget i 2016 indførtes en civil undtagelsestilstand (OHAL), ikke militær.

Relaterede, men civile undtagelsestilstande (ikke militært styre) har været anvendt i f.eks. Frankrig (état d’urgence) i 2015-2017 efter terrorangreb.

• Sikkerhed vs. frihed: Stater begrunder ofte indgreb med akut sikkerhedsbehov; kritikere fremhæver risiko for magtmisbrug, vilkårlige anholdelser og begrænset pressefrihed.
• Institutionelle følger: Langvarige undtagelsestilstande kan svække retsstaten, civile institutioner og offentlig tillid.
• Afslutning og overgang: Genopretning af normalorden kræver klare kriterier, åbenhed og efterfølgende retslig og parlamentarisk kontrol.

Udtrykket forekommer især i internationale nyheder, historiske fremstillinger og juridiske analyser. Det bruges ofte som oversættelse af martial law og kan forekomme i både bogstavelig og overført betydning (sidstnævnte bør undgås i faglig sammenhæng for klarhedens skyld).

• “Regeringen varslede militær undtagelsestilstand i grænseområderne.”
• “Under militær undtagelsestilstand blev der indført natligt udgangsforbud.”
• “Rapporten vurderer, at militær undtagelsestilstand ikke opfyldte proportionalitetskravet.”
• “Begrebet forveksles ofte med en civil undtagelsestilstand, hvor politiet stadig refererer til civile myndigheder.”

• Martial law (engelsk; ofte direkte brugt i danske tekster)
• Belejringstilstand (historisk/komparativt)
• Militærstyre (beslægtet, men bredere og ikke nødvendigvis midlertidigt)
• Undtagelsesstyre (generelt, kan være civil eller militær)

• Normalforfatning / normaltilstand
• Civil styreform med fuld retsstatsgaranti
• Ordinary rule of law (almindelig retsorden)

• Brug kun “militær undtagelsestilstand” når militæret faktisk overtager myndighedsudøvelsen; ellers “undtagelsestilstand”.
• Undgå at bruge begrebet metaforisk (“økonomien er i militær undtagelsestilstand”) i faglig sammenhæng.
• Angiv altid tid, sted, hjemmel og rækkevidde, når konkrete tilfælde omtales.

• Undtagelsestilstand
• Nødret
• Krigsret
• Retsstat og menneskerettigheder