Mimesis betydning

Mimesis betegner princippet om, at et værk, en handling eller et system fremstiller noget andet ved at ligne det eller ved at “gøre dets logik” synlig. I praksis spænder det fra realistisk afbildning til subtile strukturelle analogier.

• Efterligning: Direkte kopiering eller aftegning (fx naturalistisk maleri).
• Repræsentation: At stå for noget andet uden at være identisk (fx fortælling, skuespil, dokumentarfilm).
• Simulation: Modelbaseret efterligning af processer (fx computersimulation af klima).
• Analog fremstilling: En struktur efterligner en anden uden visuel lighed (fx musikalsk “storm” i orkestret).

I narratologi bruges mimesis ofte om “at vise” (scene, dialog, handling) i modsætning til diegesis (“at fortælle” eller referere).

• Etymologi: Fra græsk mīmēsis (μίμησις) “efterligning”, af mimeisthai “at efterligne”; beslægtet med mimos “mime/skuespiller”.
• Via latin: mimesis indlånes i europæiske sprog som fagterm i æstetik og filologi.
• Udtale (da.): ofte [miˈmeːsɪs] eller “mi-ME-sis”. Variationer forekommer, især påvirket af engelsk og klassisk græsk.

• Antikken:

  • Platon: Kunst som mimesis af den sanselige verden, der allerede er en efterligning af ideernes verden; mistænksomhed over for kunst som “kopi af en kopi”.
  • Aristoteles: Positivt syn; tragedien “imiterer handlinger” og skaber erkendelse og katharsis. Ikke kun kopi, men strukturel og formgivende mimesis.

• Middelalder og renæssance: Mimesis knyttes til naturlig og guddommelig orden; ideal om troværdig afbildning og decorum.
• Oplysning, 18.-19. årh.: Realisme og naturalisme fremhæver troværdig gengivelse af social virkelighed.
• 20. årh.:

  • Erich Auerbach: Viser, hvordan vestlig litteratur former “virkelighedsgengivelse” historisk (mimesis som stil og verdensforståelse).
  • Modernisme/avantgarde: Skepsis mod mimesis; fokus på form, materiale og autonomi (abstrakt kunst, montage).
  • Strukturalisme/poststrukturalisme: Opmærksomhed på tegn, konventioner og konstruktion af “virkelighed”.
  • René Girard: Mimetisk begær-vi begærer gennem andres begær; mimesis som social dynamik.

• Nutid: Udvidet til digitale simulationer, virtuelle miljøer, AI-genereret indhold og interaktive medier.

Litteratur og fortælling

• En roman skildrer en by med sociologisk præcision-mimesis af social struktur.
• En novelle lader konflikten udfolde sig i realtid via dialog-mimetisk “showing”.
• Historisk fiktion gengiver tidsbundne talemåder og rekvisitter for troværdighed.
• Fabel dyrker strukturel mimesis: dyr repræsenterer menneskelige typer.

Billedkunst og design

• Trompe-l’œil-maleri, der ligner en rigtig hylde med objekter.
• Arkitektur, der efterligner naturformer (biomimetik i facader).
• Illustrationer, der mimer fotorealisme.

Teater og film

• Dokudrama genskaber autentiske hændelser med dramatiske greb.
• Metode-skuespil søger psykologisk mimesis af karakterens indre liv.
• Found footage-film simulerer dokumentarisk blik for autenticitet.

Musik og lyd

• Kompositorisk mimesis: fuglesang gengives i fløjter og triller.
• Filmmusik “imiterer” puls og rytme fra karakterens handling (jagt, flugt).
• Lyddesign, hvor synteser efterligner regn, vind eller maskineri.

Biologi og natur

• Blad-insekter og vandpindsvin bruger mimesis (ligner omgivelser, ikke en anden art) for camouflage.
• Mimikry (beslægtet, men andet): ufarlig art ligner farlig model for at undgå rovdyr.

Digitale medier og teknologi

• Spilfysik, der efterligner virkelige kræfter, for realistisk følelse.
• Digital tvilling af bygning simulerer energiforbrug og drift.
• Chatbots, der imiterer menneskelig samtale (språglig mimesis).

Brug i sætninger

• “Instruktøren vægter mimesis over stilisering i sin skuespilinstruktion.”
• “I dette økosystem er mimesis en effektiv overlevelsesstrategi.”
• “Museets nye udstilling undersøger mimesis i fotorealistisk kunst.”

• Diegesis: Fortællende referat (“at fortælle”) versus mimesis’ “at vise”. Ofte komplementære.
• Mimikry (biologi): Lighed med en anden art; mimesis er lighed med omgivelser/objekter.
• Realismen: Æstetisk retning, hvor mimesis er målet; naturalisme går ofte længere i detaljer.
• Simulation: Beregningsmæssig efterligning af processer; en moderne form for mimesis.
• Simulacrum: Tegn, der ikke refererer til en stabil original (postmoderne kritik af mimesis).
• Verisimilitude (sandsynlighed/troværdighed): Konventionsstyret “lignende virkelighed”.
• Katharsis: Aristotelisk affektiv virkning, forbundet med mimesis i tragedien.

• Synonymer: efterligning, imitation, afbildning, repræsentation, gengivelse, kopi, simulation (kontekstafhængigt), analogi.
• Nær-kognater: mimekunst, mimetisk (tillægsord), biomimetik (teknologi inspireret af naturen).

• Antonymer: abstraktion (i betydningen ikke-efterlignende), nonfigurativt, anti-repræsentation, autonomi (kunst uden referent).
• Kontraster: stilisering, symbolisme (når tegnets relation til virkeligheden løsnes), konceptkunst (idé frem for efterligning).

• Ordklasse: substantiv (fagterm).
• Køn: fælleskøn; ofte brugt ubestemt: “mimesis”.
• Bøjning: Fremmedord; pluralis sjælden i praksis. Ofte anvendt uforandret eller omskrevet: “former for mimesis”.
• Afledninger: mimetisk (adj.), mimetisere (sjældent, men forståeligt), biomimetik (sb.).

• Normativ debat: Skal kunst efterligne verden (mimesis) eller skabe autonom form? Historisk strid mellem klassicisme/realismen og modernismens anti-mimetik.
• Etisk/politisk dimension: Hvem og hvad repræsenteres? Mimesis kan både synliggøre og skævvride virkelighed (stereotyper, eksotik).
• Teknologisk omslag: AI og deepfakes intensiverer mimesis’ kraft-autenticitet og kildekritik udfordres.

• Brug “mimesis”, når fokus er på principperne for repræsentation/efterligning, ikke kun på kopi.
• Angiv kontekst: æstetik, narratologi, biologi, teknologi-begrebets betydning skifter med domænet.
• Skeln mellem mimesis (bred efterligning) og mimikry (biologisk lighed med anden art) for præcision.

• Platon: værker om kunst og efterligning (kritik af mimesis).
• Aristoteles: Poetikken (positiv formulering af mimesis i tragedien).
• Erich Auerbach: studier i virkelighedsgengivelse i vestlig litteratur.
• René Girard: mimetisk begær og sociale mekanismer.
• Nelson Goodman og Kendall Walton: repræsentation, fiktion og “make-believe”.

Kort sagt indfanger mimesis både håndværket og filosofien bag, hvordan vi skaber billeder, historier, modeller og handlinger, der “ligner” verden-og hvordan denne lighed former vores forståelse af virkeligheden.