Mistro betydning

Mistro betegner den følelse eller holdning, hvor man er tilbøjelig til ikke at tro på, tvivle på eller stille spørgsmålstegn ved noget eller nogen; en mangel på tillid til ægthed, sandhed eller gode hensigter.

Betydning

Ordet mistro beskriver en tilstand af manglende tillid eller skepsis. Det kan være rettet mod:

• En person – f.eks. “mistro til politikerne”.
• En udsagn eller påstand – f.eks. “mistro til de officielle tal”.
• En institution eller et system – f.eks. “mistro til retssystemet”.

Mistro ligger følelsesmæssigt mellem tvivl og mistillid: Det er stærkere end almindelig tvivl, men kan være mindre aggressivt end egentlig mistillid, der ofte indebærer en bevidst afstandtagen eller åben fjendtlighed.

Etymologi

Mistro er dannet af forstavelsen mis- (forkert, dårlig, manglende) og substantivet tro (tillid, overbevisning). Sammensætningen kendes i dansk siden middelalderen og svarer til tysk Misstrauen, hollandsk wantrouwen samt svensk misstro. Roden tro stammer fra det oldnordiske trú, som igen går tilbage til germansk *trewwō, betydende “tillid, trofasthed”.

Eksempler på brug

Synonymer og relaterede termer

• Tvivel
• Skepsis
• Mistillid
• Utro (i ældre betydning: utillid)
• Uvished
• Reservatio (fagterm, “forbehold”)

Antonymer

• Tillid
• Tro
• Tiltro
• Fortrolighed

Historisk udvikling

I middelalderen anvendtes mistro hovedsageligt i religiøse eller moralske sammenhænge som “manglende tro på Gud”. I reformationstidens tekster bruges det om kætteri og vantro. I oplysningstiden får ordet en mere sekulær drejning og beskriver tvivl på autoriteter og traditioner. I dag er brugen især forbundet med politiske, økonomiske og sociale relationer, hvor gennemsigtighed og informationsstrømme påvirker graden af offentlig mistro.

Kollokationer og faste udtryk

• At nære mistro til
• At blive mødt med mistro
• Gensidig mistro
• Dybt rodfæstet mistro
• Spire af mistro

Mistro i litteraturen

I dansk litteratur ses ordet blandt andet hos:

• Ludvig Holberg – som moraliserende kommentar til menneskelig forfængelighed.
• Søren Kierkegaard – i diskussionen om æstetik vs. etik, hvor mistro kan være begyndelsen til kritisk selvrefleksion.
• Karen Blixen – hvor karakterernes indbyrdes mistro skaber dramatisk spænding.

Psykologisk og sociologisk perspektiv

Mistro kan udspringe af tidligere negative erfaringer, kulturelle normer eller informationsoverbelastning. I sociologien tales der om “institutionel mistro”, som opstår, når borgere oplever manglende gennemsigtighed. Fra et psykologisk synspunkt kan vedvarende mistro føre til paranoia eller social isolation. Omvendt kan en sund dosis kritisk mistro beskytte mod manipulation og svindel.

Moderne brug og tendenser

Digitalisering, sociale medier og “fake news” har introduceret begreber som systemisk mistro og algoritmisk mistro, hvor borgere stiller spørgsmålstegn ved datasamfundets intentioner. Samtidig efterspørges tillidsskabende initiativer (fx fact-checking, transparensrapporter) for at dæmpe den voksende mistro.

Relaterede udtryk på andre sprog

Afsluttende bemærkninger

Mistro er et centralt begreb i forståelsen af sociale relationer og samfundets sammenhængskraft. Ordet fascinerer netop ved sin dobbelthed: Det kan både være et sundt kritisk filter og en usund kilde til handlingslammelse. At forstå mistro – dens rødder, udtryk og konsekvenser – er derfor afgørende for både individuelle valg og kollektive beslutningsprocesser.