Mohammed betydning

Ordklasse: Egennavn (proprium), typisk et mandligt fornavn; i nogle lande bruges det også som efternavn eller mellemnavn.

Overordnet betydning: Navnet tilskrives betydningen “den lovpriste” / “den, der roses meget”. Det udtrykker således høj værdsættelse og anerkendelse.

Religiøs reference: Når navnet bruges om Profeten Muhammed i islamisk kontekst, henviser det specifikt til Muhammed ibn Abdullah, som i muslimsk tradition betragtes som Guds sidste profet.

Grammatik (dansk): Genitiv dannes med -s: Mohammeds (fx “Mohammeds bog”). Navnet bøjes ikke i tal; det er uforanderligt som egennavn.

Navnet stammer fra arabisk محمد (Muhammad), afledt af den semitiske rod ḥ-m-d (حمد), der betyder “at prise, lovprise”. Beslægtede navne fra samme rod inkluderer Ahmad (“mere lovprist”), Mahmud/Mahmoud (“den, der er lovprist”), og Hamid/Hamid (“den, der priser” eller “den lovpriste”).

På tværs af sprog og skrifttraditioner forekommer mange stavemåder:

• Arabisk: Muhammad (محمد)
• Dansk/Skandinavisk: Muhammed, Mohammed
• Engelsk: Muhammad, Mohammed, Mohammad, Mohamad
• Fransk: Mohammed, Mohamed
• Spansk/portugisisk: Mohamed, Mohamad (og i nogle miljøer forkortet til Mo)
• Tyrkisk/ottomansk: Mehmet, Mehmed
• Persisk/urdu: Mohammad, Muhammed
• Vestafrika (frankofon): Mamadou, Mahamadou

Almindelige forkortelser i skrift (især i Sydasien og Mellemøsten): Mohd., Md., Mhd., M.

• Dansk (typisk): [mu-ˈhamːəd] eller [mo-ˈhamːəd] (varierer efter stavemåde og dialekt)
• Arabisk (klassisk/standard): [muˈħammad] (med en svag halskonsonant [ħ])

Dansk udtale tilpasser ofte de arabiske lyde til dansk lydsystem; den arabiske h-lyd [ħ] gengives normalt som almindeligt h.

• “Mohammed læser medicin på Aarhus Universitet.”
• “I dansk kontekst staves navnet ofte Muhammed, men varianten Mohammed er også udbredt.”
• “Profeten Muhammed regnes i islam som den sidste profet.”
• “Familien har valgt at give sønnen navnet Mohammad efter bedstefaren.”
• “I dokumentet er fornavnet forkortet til Md. Ali, som står for Muhammad Ali.”
• “På holdkortet stod der både Mohamed og Mehmet - to regionale varianter af samme navn.”
• “Hun hilste respektfuldt ved at sige: ‘Profeten Muhammed (fred være med ham)’ i sin tale.”
• “Efternavnsbrug: Ahmed Mohammed (fornavn + efternavn) i diaspora-kontekster.”
• “Historisk tekst: ‘Åbenbaringerne til Muhammad blev senere samlet i Koranen.’”
• “Genitiv: ‘Mohammeds cykel står udenfor.’”

Egennavne har normalt ikke egentlige “synonymer”, men følgende er nære varianter eller beslægtede navne, som ofte optræder i samme semantiske familie (rod ḥ-m-d):

• Stavevarianter: Muhammed, Mohammed, Mohammad, Mohamed, Mohamad, Muhamad
• Regionale former: Mehmet/Mehmed (tyrkisk/ottomansk), Mamadou/Mahamadou (vestafrikansk)
• Beslægtede navne: Ahmad/Ahmed, Mahmud/Mahmoud, Hamid/Hamid, Hamed/Hammad
• Titler/epiteter (religiøst): Rasul Allah (“Guds sendebud”), al-Nabi (“Profeten”)

Egennavne har ikke antonymer i sproglig forstand. Der findes derfor ingen meningsfulde “modsætninger” til navnet Mohammed.

Navnet blev historisk udbredt gennem islams fremvækst fra det 7. århundrede og spredte sig med muslimske samfund til Mellemøsten, Nordafrika, Central- og Sydasien, Balkan samt senere til Europa, Amerika og Afrika syd for Sahara. Regional tilpasning af stavning og udtale skabte former som Mehmet (tyrkisk) og Mamadou (vestafrikansk).

Navnet anses ofte for at være blandt verdens mest udbredte drengenavne. I en række europæiske lande med betydelige muslimske befolkningsgrupper ligger forskellige former af navnet hyppigt højt på navnelister. I Danmark forekommer både Muhammed og Mohammed som almindelige stavemåder.

• Respektformler: Mange muslimer tilføjer ved nævnelse af profeten en velsignelsesformel, fx arabisk salla llāhu ʿalayhi wa-sallam (“må Guds fred og velsignelse være med ham”), ofte forkortet SAW eller på dansk FVMH.
• Navneskik: I nogle kulturer gives Muhammad/Mohammed som førsteled sammen med et andet fornavn (fx Muhammad Ali), og i visse regioner bruges det som efternavn.
• Transliteration: Forskellige transskriptionssystemer (f.eks. akademisk vs. populær) forklarer de mange stavemåder i latinsk skrift.

Navnene fra roden ḥ-m-d danner et semantisk netværk:

• Muhammad: “meget lovprist” / “den, der roses (igen og igen)”
• Ahmad/Ahmed: “mere/mest lovprist” (komparativ nuance)
• Mahmud/Mahmoud: “den lovpriste” (resultativ/tilstand)
• Hamid/Hamid: “den, som priser (Gud)” eller “den lovpriste” afhængigt af form

• Religiøse tekster: Koranen, hadith, sira (biografier om Profeten)
• Historiske begreber: Mekka, Medina, Hijra (udvandringen), Quraysh
• Samfund og kultur: Ummah (det muslimske fællesskab), islams fem søjler

• Kontekstafklaring: Angiv om der menes en person med navnet Mohammed generelt, eller specifikt Profeten Muhammed, for at undgå tvetydighed.
• Stavning: Følg den pågældende persons egen foretrukne stavemåde. I generelle danske tekster er Muhammed og Mohammed begge almindelige.
• Respekt: I religiøse sammenhænge anvendes ofte hederstitler eller velsignelsesformler; i akademiske og nyhedsmæssige tekster bruges typisk blot navnet.