Monocytter b betydning

Monocytter er en type hvide blodlegemer (leukocytter), der indgår i kroppens immunforsvar. De cirkulerer i blodet og kan vandre ud i væv, hvor de modnes til makrofager og visse dendritiske celler. Monocytter deltager i fagocytose (optagelse og nedbrydning af mikroorganismer og cellerester) og i regulering af immunrespons.

“B” i “monocytter b” står for blod og angiver prøvematerialet i nordisk laboratorienomenklatur. Udtrykket betyder derfor “monocytter målt i fuldblod”. I laboratoriesvar ses det ofte som B-monocytter, Monocytter, B eller i maskinoutput som MONO# (absolut) og MONO% (relativ).

• Monocyt stammer fra græsk: monos (én/enkelt) + kytos (celle/behoder), altså “celle med én kerne”.
• B--præfikset følger den nordiske NPU-nomenklatur (IUPAC/IFCC), hvor B = blod, P = plasma, S = serum m.fl.
• Relaterede fagudtryk: mononukleære fagocytter, monocytær linje, monocytose (forhøjede værdier), monocytopeni (nedsatte værdier).

I klinisk praksis indgår “monocytter b” i en hæmatologisk differentialtælling sammen med neutrofiler, lymfocytter, eosinofiler og basofiler. Analysatoren rapporterer typisk:

• Absolut monocyttal (B-monocytter): angives i x 10⁹/L.
• Relativ andel (MONO%): procentdel af de samlede leukocytter.

Parametret bruges til at vurdere infektioner, inflammation, knoglemarvsfunktion og hæmatologiske sygdomme. Det kan være særligt nyttigt i opfølgning efter kemoterapi, ved mistanke om kroniske infektioner eller ved udredning af uforklaret leukocytose.

Værdier kan variere mellem laboratorier. Typiske voksenintervaller:

• Absolut: 0,2-0,8 × 10⁹/L
• Relativ: 2-10 % af leukocytter

Børn kan have lidt andre intervaller, især småbørn. Tolk altid svar i forhold til lokale referenceværdier.

Forhøjede værdier (monocytose) kan ses ved:

• Kroniske infektioner: tuberkulose, subakut endokarditis, syfilis, malaria.
• Inflammatoriske/autoimmune tilstande: sarkoidose, inflammatorisk tarmsygdom, reumatoid artrit.
• Efter knoglemarvsdepression eller kemoterapi (rebound-fænomen).
• Hæmatologiske sygdomme: kronisk myelomonocytær leukæmi (CMML), visse MDS/MPN-overlap, akut monoblastær/monocytær leukæmi (AML M5).
• Postsplenektomi og rygning kan give milde stigninger.

Nedsatte værdier (monocytopeni) kan ses ved:

• Svære akutte infektioner/sepsis (tidligt forløb) og stresspåvirkning.
• Knoglemarvsinsufficiens: aplastisk anæmi, efter intensiv cytostatika/stråling.
• Glukokortikoidbehandling (forbigående).
• Sjældne hæmatologiske/immune tilstande: Hairy Cell Leukæmi, GATA2-mangel (MonoMAC).

Fortolkning bør ske sammen med øvrige blodtal (leukocytter, differentialtælling, Hb, trombocytter) og kliniske oplysninger.

• Prøvemateriale: Fuldblod, typisk i EDTA-rør (lilla hætte).
• Analyse: Automatiseret hæmatologi-analysator med optisk/impedansbaseret celletælling. Ved afvigende resultater kan manuel mikroskopi udføres.
• Rapportering: Absolut værdi (x 10⁹/L) og relativ andel (%).

• Leukocytter: Samlet betegnelse for hvide blodlegemer.
• Granulocytter: Neutrofiler, eosinofiler, basofiler (funktionelt “modsætning” til mononukleære celler).
• Lymfocytter: T-, B- og NK-celler (må ikke forveksles med “B” i “monocytter b”).
• Makrofager/dendritiske celler: Vævsspecifikke efterkommere af monocytter.
• MPS: Mononuclear Phagocyte System, det system monocytter/makrofager indgår i.

• B-monocytter
• Monocytter, B
• Absolutte monocytter (MONO#)
• Monocytkoncentration i blod
• Mononukleære fagocytter (overordnet/funktionelt)

• Monocytose ↔ Monocytopeni (forhøjede vs. nedsatte værdier)
• Mononukleære leukocytter ↔ Polymorfnukleære leukocytter (granulocytter)

• “Differentialtællingen viser Monocytter, B = 0,6 × 10⁹/L (8 %).”
• “B-monocytter er forhøjede; mistanke om kronisk inflammation.”
• “MONO# 0,12 × 10⁹/L - let monocytopeni efter steroidkur.”
• “MONO% 12 % med samtidig leukocytose; overvej CMML i den hæmatologiske udredning.”
• “Post-kemo ses stigende B-monocytter som tegn på marvsrestitution.”
• “Normal monocytter b, men forhøjede neutrofiler foreneligt med bakteriel infektion.”

Fagocytose blev beskrevet af Élie Metchnikoff i slutningen af 1800-tallet, hvilket lagde grund for forståelsen af monocytters og makrofagers rolle. Monocytter som særskilt leukocytpopulation blev anerkendt i begyndelsen af 1900-tallet. Standardiserede prøvepræfikser som “B-” (blod) kom senere gennem international/nordisk laboratoriestandardisering (NPU-systemet) for at sikre entydig kommunikation om prøvemateriale og egenskab.

• “B” i monocytter b betyder blod, ikke “B-lymfocytter”. Monocytter og B-celler er forskellige celletyper.
• Høj MONO% betyder ikke nødvendigvis høj absolut værdi; en lav total-leukocyttal kan give høj procent men lavt absolut tal (og omvendt).

• Enkeltmålinger bør tolkes i klinisk sammenhæng og evt. gentages ved uventede fund.
• Biologisk variation og præanalytiske forhold (fx forsinket analyse, hæmolyse) kan påvirke resultatet.

• Leukocytter (total)
• Neutrofiler, lymfocytter, eosinofiler, basofiler
• Makrofager og dendritiske celler
• Differentialtælling

Monocytter b er laboratoriets betegnelse for koncentrationen/andelen af monocytter i blod. Parametret bruges bredt i diagnostik og opfølgning af infektion, inflammation og hæmatologisk sygdom. Tolkning sker bedst sammen med øvrige blodtal og kliniske oplysninger.